Er sygeboksen til gavn for den halte ko? Nyt projekt søger forsøgsværter

Et nyt projekt vil undersøge, om sygeboksen hjælper koen til at blive hurtigere rask og om det efterfølgende påvirker koens sundhed, produktion eller reproduktion.

13.05.2016 | Linda Søndergaard Sørensen

Ny viden og anbefalinger på vej til mælkproducenter og deres ansatte om brugen af sygebokse til halte køer. Foto: Katrine K. Fogsgaard.

Trods intensiv indsats i de seneste år findes der stadig et stort antal halte køer i dansk kvægbrug. Et nyt forskningsprojekt - Haltbox - skal derfor afdække, hvorvidt opstaldning af halte køer i sygeboks – sammenlignet med halte køer opstaldet sammen med de raske køer – nytter noget. 

Projektet, der ledes af forskere ved Institut for Husdyrvidenskab i et samarbejde med SEGES, vil generere viden, der er afgørende for fremtidens brug af sygebokse til halte køer under hensyntagen til nytteværdi, tidsforbrug, dyrsundhed og -velfærd. En viden der er afgørende for optimal udnyttelse af de sygebokse, som ifølge loven skal forefindes på danske bedrifter senest fra 2016. 

Et betydeligt datasæt

I projektet vil der indgå data fra danske malkekvægsbesætninger og det forventes at omfatte data fra op til 800 køer. I forskningsprojektet fungerer besætningerne som forsøgsværter, og forsøgsbetingelserne standardiseres på tværs af besætningerne, som besøges ugentligt i en periode på lidt over et år.

Hver uge halthedsscores lakterende køer i alle besætningerne, og på baggrund heraf udvælges tydeligt halte dyr (halthedsscore 4). Et antal halte køer undersøges i klovbeskæringsboks til diagnostik af klovlidelsen og får påsat dataloggere til registrering af ligge/stå-adfærd.

De anvendte sygebokse skal være enkelt- eller fællesbokse og leve op til lovens krav om areal og blødt leje. Derudover skal der være mulighed for, at alle dyr, opstaldet i sygeboksene, kan æde samtidigt. Rutiner omkring udfordring skal ensartes for at opnå bedst mulige sammenligningsgrundlag og standardisering på tværs af besætningerne.

Dyrene halthedsscores ugentligt på ens underlag og udgår af boksene, når de igen er halthedsscore 2, eller efter maksimalt 4 uger. Undervejs registreres medicinforbrug, dyrlægebehandlinger, landmandens tidsforbrug til pasning/malkning af dyrene, halthedsscore og liggeadfærd.

I op til 52 uger efter forsøgsperiodens ophør indhentes data fra Kvægdatabasen for de involverede køer omkring reproduktion, dyrlægebehandling, medicinforbrug, mælkeydelse, celletal, klovregistrering og udsætning. Alle disse er mål, som bidrager med viden om nytteværdien forbundet med brug af sygebokse.

Resultaterne fra Haltbox vil hjælpe den enkelte kvægbruger med at implementere den nye lovgivning om sygebokse og håndtering af halte køer. Projektet vil munde ud i en pjece med information om projektets resultater og de deraf afledte anbefalinger til mælkeproducenter og deres ansatte.

Projektet mangler forsøgsværter

Projektet har brug for flere forsøgsværter. Derfor opfordres alle, som kunne tænke sig at være værter, eller som evt. kender til mulige værter, om at viderebringe budskabet og til at henvende sig til Katrine Kop Fogsgaard for nærmere information. Deltagelse i projektet kan være en mulighed for at få sat fokus på halte køer.­


Yderligere oplysninger

Katrine Kop Fogsgaard
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Katrine.kopfogsgaard@anis.au.dk

 

 

Anis, DCA, Kvæg