Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dyrk flere afgrøder i marken samtidig

Ved at dyrke flere afgrøder samtidig kan økologiske grøntsagsavlere reducere kvælstoftabet til vandmiljøet og samtidig mindske behovet for at tilføre gødning det efterfølgende år. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

04.09.2016 | Nina Hermansen

Porrer kan med fordel samdyrkes med farvevajd. Foto: Yue Xie

Det er næppe det første, du tænker over, når du står i supermarkedet og overvejer, hvilke grøntsager du skal købe. Men de forskellige varer på hylderne bidrager forskelligt til kvælstofregnskabet. Tag eksempelvis porren. Den slanke løgplante har et overfladisk rodnet samt et højt behov for kvælstof. At den så samtidig høstes sent på sæsonen, gør det svært at dyrke en efterafgrøde. Det gør porren til en af de helt store syndere miljømæssigt – hvad enten den dyrkes økologisk eller konventionelt.

På Aarhus Universitet arbejder forskere netop med at optimere dyrkningen af økologiske grøntsager – til gavn for både grøntsagsproducenter og miljø. Det er f.eks. tilfældet i det nyligt afsluttede CORE Organic-projekt InterVeg, hvor forskere fra Institut for Fødevarer i samarbejde med udenlandske kolleger har undersøgt muligheder for at reducere kvælstoftabet ved at dyrke eftergrøder sammen med grøntsager som porrer og blomkål.

- Traditionelt planter man en efterafgrøde efter høst af hovedafgrøden. Men vi har i stedet undersøgt, om man kan dyrke de to afgrøder samtidig i adskilte rækker, og resultaterne er lovende, fortæller forskergruppeleder og projektdeltager ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Hanne Lakkenborg Kristensen.

En fordel for kvælstofbalancen

Som en del af projektet blev der udført syv toårige markforsøg i Italien, Slovenien, Tyskland og Danmark. I de danske forsøg, der er udført ved AU Årslev på Fyn, har forskerne bl.a. dyrket porrer sammen med urten farvevajd, der er en del af korsblomstfamilien.

Konkret blev hver tredje række i markerne inddraget til at dyrke denne efterafgrøde. Forsøget viste, at udbyttet af porrer per række var lige så højt, som når grøntsagerne blev dyrket alene.

- Det giver ikke større udbytte at dyrke flere afgrøder samtidig, men fordelen er, at farvevajden komplementerer porrernes vækst over og under jorden, da den har et dybere rodnet, der går helt ned til to meters dybde. Den kan altså vokse og optage kvælstof, hvor porrerne ikke gør det. Udover at mindske udvaskningen, kan den også “gemme” kvælstoffet til næste års afgrøde, når den nedmuldes efter vinteren, hvilket mindsker behovet for at tilføre ekstra gødning fra andre kilder, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der er udfordringer ved at dyrke grøntsager på denne måde. Successen med samdyrkning afhænger eksempelvis af, at konkurrencen mellem de to afgrøder ikke bliver for stor.  

- Hvis vi planter afgrøder samtidig, får grøntsagerne ikke nok næring. Men vi har vist, at hvis man forskyder sådatoen for efterafgrøder med fire uger, så konkurrerer afgrøderne ikke. Det handler altså om at give grøntsagerne et lille forspring, hvor de får lov til at udvikle sig, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Kvalitet i fokus

En anden udfordring er areal. Selv om udbyttet bliver det samme per række, skal planteavleren afsætte hver tredje planterække til dyrkning af efterafgrøden, og det vil immervæk betyde færre porrer eller blomkål per mark.

Her påpeger Hanne Lakkenborg Kristensen dog, at økologiske avlere af højværdiafgrøder typisk ikke er begrænset af areal. Her er kvaliteten i fokus, og systemet åbner muligheder for at få mark og miljø til at spille bedre sammen til gavn for både den økologiske produktion og den omgivende natur. Blomkålsforsøgene viste eksempelvis, at samdyrkningen tiltrækker flere gavnlige insekter og færre skadegørere, mens forsøgene med porrer viste, at det også hæmmer ukrudt.

- Dette dyrkningssystem giver måske færre porrer eller blomkål per hektar, men hvis det omvendt sikrer en bedre sammenhæng mellem jord, afgrøder, næringsstoffer og natur, kan det være godt givet ud. Det kan betyde, at avleren procentvis kan sælge flere af sine planter og mindske spild, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Hun fortsætter:

- Men det er klart, at vi skal forske mere i, hvordan man kontrollerer konkurrencen mellem hovedafgrøde, grønafgrøde og ukrudt, samtidig med at kvælstofudvaskningen mindskes. Disse metoder kræver mere udvikling, hvis man på én gang vil opnå højt udbytte og gode miljøeffekter.


Yderligere oplysninger

InterVeg: Enhancing multifunctional benefits of cover crops - vegetables intercropping er et EU-projekt, finansieret via ERA-nettet CORE Organic 2, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.

Planter, fødevarer og miljø er et af de forskningsområder, hvor Institut for Fødevarer står stærkt.Udover Hanne Lakkenborg Kristensen har ph.d. ved Institut for Fødevarer, Yue Xie også deltaget i den danske del af projektet.

Kontakt

Forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen
Institut for Fødevarer,  Aarhus Universitet
Mail: hanne.kristensen@food.au.dk
Telefon: 8715 8354

 

 

 

Food, DCA