Danskerne vælger gerne forarbejdede fødevarer

Forbrugerne køber færdigproducerede fødevarer for at spare tid og betragter det som en nødvendighed i en moderne husholdning. Det viser en ny undersøgelse, der også konkluderer, at danskerne generelt mener, at sådanne varer sagtens kan indgå i et hjemmelavet måltid.

20.02.2017 | Nina Hermansen

Der er bred enighed om, at convenience først og fremmest handler om at spare tid. Foto: Colourbox

Hvornår er et måltid hjemmelavet? Skal samtlige dele i eksempelvis en lasagne være lavet fra bunden – eller er det stadig hjemmelavet, hvis bechamelsaucen og krydderiblandingen er købt og klar til brug?

Det spørgsmål har forskere ved MAPP Centret på Aarhus Universitet set nærmere på som led i en årlig undersøgelse af danskernes fødevaretilfredshed. Undersøgelsen, der er den tredje i rækken, er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet med et ønske om at fremme efterspørgslen og udbuddet af kvalitetsfødevarer på baggrund af veldokumenteret viden om forbrug, opfattelser og betalingsvillighed.

Hvor undersøgelserne de forrige år har fokuseret på kvalitet generelt og på danskernes madkompetencer, har fokus i år været forbrugernes holdninger til forarbejdede fødevarer og færdigretter. Undersøgelsen er lavet som en kombination af fokusgruppeinterviews og spørgeskemaer.

- Generelt betragter danske forbrugere convenience-produkter, forstået som forarbejdede produkter, som en naturlig og nødvendig del af madlavningen, siger videnskabelig assistent ved MAPP Centret, Gitte Lundberg Hansen, der en af forfatterne til undersøgelsen. 

Kød er vigtigst i et hjemmelavet måltid

Men spændvidden for, hvornår en vare kan betragtes som forarbejdet, er stor. Undersøgelsen viser, at færdigproducerede kødprodukter er den kategori af madvarer, som har størst betydning for, hvorvidt forbrugerne betragter et måltid som hjemmelavet.  Omvendt betragter de fleste nærmest dåsetomater som en råvare, som det ikke ville give mening at lave fra bunden.

- Der er bred enighed om, at convenience først og fremmest handler om at spare tid. Derudover har kompetencer også betydning for, om forbrugerne vælger den nemmere løsning, og det kan på sigt føre til et forbrugsmønster, hvor der laves mindre mad på basis af råvarer, siger Gitte Lundberg Hansen og tilføjer, at holdningen til madspild også ser ud til at spille en rolle, når forbrugerne tilvælger færdigproducerede varer.

- Hvis du eksempelvis selv skal lave pesto, kræver det en håndfuld ingredienser, og måske får du ikke brugt det hele på en gang. Her kan madspildstanken få forbrugerne til at vælge den nemmere løsning.  

De kvalitetsbevidste undgår helst færdigretter

Som de foregående år har forskerne også inddelt forbrugerne i fem segmenter for at undersøge, om der er forskel mellem dem. De fem segmenter er: De kvalitetsbevidste, De uengagerede, De ubekymrede, De konservative, og De økologisk-effektive.

Der er forventeligt stor forskel på, hvordan forbrugerne i de forskellige gruppe anser forarbejdede fødevarer:

- Forskellen er størst mellem de konservative og de kvalitetsbevidste.  For sidstnævnte gruppe er det enormt vigtigt, at forarbejdede fødevarer kun udgør en meget lille del af deres kost, mens det ikke har nær så stor betydning for de konservative. De kan derimod godt lide gamle, kendte opskrifter og betragter generelt madlavning som noget, der skal overstås. 

Dog er der steder, hvor forskellen mellem grupperne er mindre signifikant – og det gælder eksempelvis holdningen til indkøb. Her er det vigtigt for forbrugere i alle segmenter, at turen i supermarkedet kan klares hurtigt.

- Resultaterne af undersøgelsen, og de tendenser, der generelt ses i markedet, tyder på, at der er en stigende interesse for og afsætning af færdigretter og convenience af god kvalitet i bredere grupper af befolkningen. Hvis man tager højde for, at de kvalitetsbevidste er skeptiske, er salget af færdigretter til dette segment nok betinget af endnu højere kvalitet, siger Gitte Lundberg-Hansen.    


Yderligere oplysninger

Download DCA-rapporten: Kvalitetsindeks 2016 

Download rapporten fra 2015
Download rapporten fra 2014

Kontakt
Professor Tino Bech-Larsen
MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse
Aarhus Universitet
Mail: tib@mgmt.au.dk
Telefon: 87165017
Mobil: 2422 2592

Videnskabelig assistent Gitte Lundberg Hansen
MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse
Aarhus Universitet
Mail: glh@mgmt.au.dk
Telefon: 8716 5067

DCA