Biogas vinder frem, men der er fortsat brug for ny viden

Produktionen af biogas i Danmark går generelt godt, men der er stadig muligheder for forbedringer og behov for ny viden. En rapport fra DCA giver et overblik.

15.06.2016 | Janne Hansen

Produktion af biogas bidrager til at opfylde Danmarks klima- og energipolitiske mål. En rapport fra DCA giver et overblik over muligheder for udvikling og effektivisering af produktionen. Foto: Thorsøe Miljø- og Biogasanlæg A.m.b.a.

Der sker en rivende udvikling i produktionen af biogas i Danmark de seneste år. Branchen er i gang med en stor udbygning, hvilket byder på både muligheder og udfordringer. Hvordan skal produktionen af biogas i Danmark udvikle sig, så produktionen er så effektiv som mulig, og hvert enkelt anlæg har en sund økonomi til trods for stigende konkurrence om de bedste affaldsressourcer? 

Det er svaret på disse spørgsmål, som et projekt under Energistyrelsens Biogas Taskforce blev sat til at finde. Resultaterne er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.   

Målet med projektet var et ruste biogasbranchen til fremtiden ved at undersøge og dokumentere driftserfaringer med brug af nye biomasser som dybstrøelse og halm og undersøge, hvordan forholdet mellem udbytte og omkostninger kan optimeres.  

Undersøgelserne blev foretaget i nært samarbejde med 15 biogasanlæg rundt omkring i Danmark. Generelt har biogasanlæggene en høj gasproduktion og engagerede medarbejdere, men der er daglige udfordringer med hensyn til blandt andet håndtering af nye typer biomasse som dybstrøelse, teknisk udstyr og krav til dokumentation.  

Citronen kan presses noget mere

Rapporten beskriver biogasanlæggenes praktiske erfaringer med eksempelvis procestemperatur, kompostering af halm og restgaspotentiale. Restgaspotentiale giver et fingerpeg om biomassen udnyttes tilstrækkeligt, eller om den kan optimeres med eksempelvis længere opholdstid. I gennemsnit ligger restgaspotentialet i reaktorer og i slutlager på 13,1 procent af det totale biogaspotentiale.  

De udvalgte anlæg har en opholdstid i reaktorerne, der varierer fra 18-100 døgn.. Undersøgelsen har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem opholdstid og restgaspotentiale, således at anlæg med lang opholdstid har mindre restgaspotentiale. Flere anlæg kunne med fordel presse citronen noget mere ved at øge opholdstiden af biomassen gennem etablering af yderligere reaktorkapacitet og derved udvinde mere biogas. Dette vil samtidigt betyde en højere reduktion af drivhusgasser.  

Målinger viste også, at der på nogle anlæg er uudnyttet metanpotentiale i fortanke og miksertanke, som med fordel kunne opsamles og nyttiggøres til energi. 

Forbehandlingsteknikker kan optimeres

Ved anlæg med stor primær og sekundær reaktorkapacitet og dermed en opholdstid på mindst 35 døgn, skal forbehandlingsteknikken primært anvendes til at muligøre tilførsel at biomassen til reaktoren og undgå dannelse af flydelag. Ved anlæg med kort opholdstid er det også vigtigt, at teknikken giver en tilstrækkelig neddeling, så en større andel af biogaspotentialet kan udnyttes.  

I rapporten beskrives en række lovende forbehandlingsteknikker, herunder deres fordele og ulemper. Anvendelse af ensilering og tilsætning af lud i forbindelse med mekaniske forbehandling er to teknikker, der har givet et forbedret biogaspotentiale selv ved længere opholdstider.   

Der er stor variation i biomassens indhold. I gennemsnit udgør kvæggylle 45 procent, mens svinegylle udgør cirka 28 procent. Rapportens forfattere pointerer, at det bliver nødvendigt at tage nye biomasser i brug for at sikre biomasse nok til den stigende efterspørgsel. Desuden skal nye afsætningsmuligheder undersøges og nye teknologiske muligheder prøves af. Der er også behov for yderligere dokumentation af biogasproduktionens betydning for miljø og klima. 


Yderligere oplysninger

Rapporten ”Biogas Taskforce – Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark”, DCA rapport nr. 77, april 2016 kan hentes her

Du kan læse om biogasforsøgene i verdens største forsøgsbiogasanlæg på AU Foulum og lære mere om biogas her

Yderligere oplysninger
Seniorforsker Henrik B. Møller
Institut for Ingeniørvidenskab
E-mail: henrikb.moller@eng.au.dk
Mobil: 4053 1596 

 

 

 

 

DCA, Teknik, Bioenergi, Biomasse, bioraf