Behov for flere undersøgelser af ukrudtsmiddel
Forskere peger på, at der er behov for at undersøge mulige effekter af glyphosat på sundheden hos husdyr, som er i særligt følsomme fysiologiske og produktionsmæssige faser.
Fremkomsten af genmodificerede, pesticid-tolerante plantesorter (GM-planter) har på verdensplan ført til en nærmest eksplosiv stigning i anvendelsen af ukrudtsmidlet glyphosat.
De sundhedsmæssige effekter af både GM-planter og glyphosat er undersøgt i mange forskellige sammenhænge. Alligevel rejses der jævnligt diskussioner om sundhedsmæssige risici ved foder, som stammer fra glyphosat-behandlede GM-afgrøder.
Fødevareministeriet har på den baggrund bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet om at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser af eventuelle negative effekter af glyphosat-behandlede, genmodificerede afgrøder.
Seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, har derfor gennemgået alle relevante, publicerede undersøgelser med henblik på at identificere potentielle risici for husdyrenes sundhed.
Hypotese om mulig risiko ved glyphosat
- Der er ikke noget som indikerer, at der er risici ved GM-afgrøden i sig selv, siger Martin Tang Sørensen. Til gengæld opstiller han to hypoteser, som ikke umiddelbart kan afvises uden eksperimentelt grundlag. De to hypoteser er:
- Glyphosat kan påvirke mikroorganismerne i husdyrs mave-tarmsystem med afledte virkninger på deres produktion og sundhed.
- Glyphosat kan påvirke husdyrs mineralstatus med afledte virkninger på deres produktion og sundhed.
De to hypoteser bygger på kendte virkninger af glyphosat. Det er kendt, at glyphosat kan påvirke bakterier, som findes i mave-tarmsystemet i husdyr, og at forskellige mikroorganismer har forskellig tolerance overfor glyphosat. Tilsvarende er det kendt, at glyphosat kan hæmme tilgængeligheden af mineraler, herunder mikromineraler, der har livsvigtige funktioner i husdyr.
Husdyr i fysiologiske og produktionsmæssige følsomme faser, som for eksempel højtydende køer lige efter kælvning og pattegrise lige efter fravænning, vil sandsynligvis være mest sårbare overfor disse virkninger af glyphosat.
Hypoteserne understøttes af nye laboratorieundersøgelser, som viser, at patogene bakterier er mindre hæmmede af glyphosat end ikke-patogene bakterier. Endvidere er der fornylig publiceret en tysk undersøgelse, hvor glyphosat blev fundet i urin samtidig med, at dyrene havde lave niveauer af mikromineraler i blodet.
Martin Tang Sørensen og hans kolleger vurderer derfor, at der er behov for afklaring af, om der er risiko for negative effekter på husdyrene ved de restkoncentrationer, der kan findes i såvel importeret som hjemmeavlet foder.
Læs notatet "Fodring af husdyr med produkter fra genmodificeret soja".
Yderligere oplysninger: Seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: martint.sorensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7819