Aarhus Universitets segl

Bæredygtighed ligger i generne

Potteplanter kan produceres langt mere bæredygtigt ved hjælp af ny præcisionsforædling - i stedet for med kemikalier og gmo. Teknikken kan brede sig til brug i andre afgrøder.

Campanula bliver brugt i et forskningsprojekt til udvikling af potteplanter, der er udstyret med udvalgte gener ved hjælp af præcisionsforædlingsteknikker. Arkivfoto

Kunne du tænke dig at købe potteplanter, der er smukke og holdbare, og som er produceret uden pesticider? For nogle potteplanters vedkommende kan det være et vanskeligt ønske at opfylde, men det forhold kan ændre sig. Løsningen ligger i generne.    

I et nyt projekt samarbejder forskere fra Aarhus Universitet med Gartneriet PKM for at udvikle potteplanter, der er udstyret med udvalgte gener, som giver potteplanterne de ønskede egenskaber ved hjælp af de seneste præcisionsforædlingsteknikker. 

De nye forædlingsværktøjer kan bidrage til at reducere forbruget af pesticider og andre kemikalier i gartnerierhvervet markant foruden at der på grund af kortere produktionstid kan spares energi, vand og næringsstoffer – alt sammen til glæde for både miljøet og gartnerens økonomi. 

Blå blomst bryder banen for bæredygtighed

Det er Campanula, den populære potteplante fra klokkefamilien, som er udvalgt til at være banebryder. Med en årlig dansk produktion på 25 mio. er Campanula en vigtig potteplante i Danmark. På europæisk plan produceres 35 mio. planter årligt, hvoraf Gartneriet PKM står for knap halvdelen. 

For at sikre, at planten udvikler en kompakt form og at blomsterne ikke visner, bliver planten normalt behandlet med væksthæmmere og holdbarhedsmidler. Det er blandt andet hormonet ætylen, der kan føre til tab af kvalitet. Ætylen er en slags ”ældningshormon”, der får planter og frugt til at modnes. 

For at modvirke effekten af ætylen på potteplanter bliver planterne behandlet med stoffet Argylene, der indeholder sølv. Argylene er miljømæssigt problematisk, og det er derfor nødvenligt med en ny og mere bæredygtig løsning. 

Nogle planter er mere følsomme over for ætylen end andre, men Gartneriet PKM har udviklet en Campanula, der er ufølsom overfor ætylen. Denne særlige egenskab skyldes en mutation, som Gartneriet PKM har eneret på. 

På sporet af de gavnlige gener

En af projektets opgaver er, ved hjælp af præcisionsforædling frem for almindelig og mere langsommelig forædlingsarbejde, at få dette særlige gen til at blive en del af ”almindelige” Campanula. Andre gener med en effekt på ætylenfølsomhed vil også blive inddraget i forskningen. 

En anden udfordring i produktionen af potteplanter som Campanula er at få dem til at have en tæt og busket vækst i stedet for at blive lange og ranglede. Det er plantehormonet gibberellin, der får planterne til at strække sig, men der er forskel på, hvor følsomme planterne er over for væksthormonet gibberellin og derved hvor stort et behov de har for at blive behandlet med væksthæmmere. 

Forskerne vil arbejde med de gener, der påvirker planternes følsomhed over for gibberellin på samme måde som generne for følsomhed over for ætylen. Målet er at frembringe Campanula, der er mindre følsomme over for både ældnings- og væksthormonerne og som kan give disse egenskaber videre til kommende generationer af Campanula. 

Den moderne genteknologiske værktøjskasse

Der er efterhånden en hel vifte af nye præcisionsforædlingsteknikker, som er til rådighed. Men hvad er forskellen mellem disse nye avlsteknikker og almindelig planteforædling? 

Ved traditionelle forædling vælger avlerne de planter, der har de bedste gener. Da man ikke kan se generne, må man vælge planterne på grundlag af, hvordan de ser ud, og håbe på, at de giver de ønskede egenskaber videre. 

Molekylærbiologien har i de seneste år gjort markante fremskridt. Nu behøver man ikke længere ”famle i mørket” efter de forhåbentlig rigtige gener. Lyset er blevet tændt, så man kan se og udvælge de gener, man skal fokusere på. 

Det er en meget forenklet forklaring af en række teknologier indenfor præcisionsforædlingen, der går under betegnelsen ”New Breeding Techniques (NBT)”. Værktøjskassen NBT gør det muligt for planteforædlere at udvikle nye sorter på en måde, der ligner konventionel forædling, men er langt hurtigere, billigere og mere præcist. 

Præcisionsforædlede planter kan anvendes i sammenhænge, hvor gmo er uønsket, hvilket vil have stor økonomisk og produktionsmæssig værdi for danske planteforædlere. 

Det fireårige projekt er bevilget 3,1 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriet Grøn Udviklings og Demonstrations Program (GUDP). 


Yderligere oplysninger: Lektor Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, e-mail: hbp@mbg.au.dk, telefon: 8715 8268