Aarhus Universitet holdt åben faglig debat om regnemodel bag landbrugspakken

I kølvandet på debatten om Aarhus Universitets model for kvælstofudvaskning, NLES4, holdt universitetet en åben faglig workshop med oplæg fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Naturfredningsforening og SEGES, efterfulgt af en livlig debat.

05.03.2018 | Lotte Rystedt

Blandt oplægsholderne var professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, som startede workshoppen med en præsentation af, hvordan kvælstofudvaskningen beregnes. Foto: Michael Strangholt

Den seneste debat om det faglige grundlag for landbrugspakken startede i november 2017, hvor Bjørn Molt Petersen fremlagde sin kritik af Aarhus Universitets regnemodel NLES4 i Berlingske. Universitetets workshop den 1. marts gav mulighed for en dybere faglig diskussion omkring problemstillingerne med beregning af landbrugets kvælstofudvaskning.

-          Det er klart, at vores rådgivning formentlig har spillet en rolle i den politiske vurdering af, om den målrettede regulering var en miljømæssigt farbar vej. Derfor er det også helt rimeligt, at naturorganisationer og andre stiller kritiske spørgsmål til vores arbejde, herunder kritiserer modeller og brugen af dem. Det tager vi alvorligt, og inviterede altså derfor til denne workshop, hvor kritikerne fik mulighed for at komme til orde og fremføre deres betænkeligheder og eventuelle alternative forslag, og desuden debattere det med Aarhus Universitets forskere i åbenhed, siger Niels Halberg, som er direktør for DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. DCA var arrangør af workshoppen.

Forskere fremlagde modeller

NLES er en model til at estimere kvælstofudvaskningen fra danske landbrugsjorde. De tal, der indgår i modellen, er baseret på mange års konkrete målinger af udvaskning i mange forskellige marker og forsøgsparceller. NLES4 er den seneste udgave af modellen og ligger til grund for dele af regeringens landbrugspakke.

-          Vi benyttede også lejligheden til at forklare vores modeller og brug af dem mere fyldestgørende end mediernes dækning hidtil har tilladt, herunder beskrive hvordan den forkætrede ”marginaludvaskning” egentlig er beregnet, siger Niels Halberg.


Læs mere om begreberne i NLES4-debatten her.


Ny model undervejs

På workshoppen fremlagde forskere fra Aarhus Universitet blandt andet målinger gennemført for at forbedre NLES-modellerne, og som viser hvordan nitratudvaskningen afhænger af kvælstoftilførsel og af mange andre forhold.

Forskerne fra Aarhus Universitet fastholder, at estimatet af marginaludvaskningen fra NLES4 er det bedste bud på, hvordan udvaskningen af kvælstof ændres ved ændringer i gødningstilførsel. 


Læs også forskernes svar på kritikken af kvælstofberegninger.


Forskerne er nu i gang med at udvikle en ny udgave af modellen, som kommer til at hedde NLES5. Jørgen E. Olesen, som er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og en af forskerne bag NLES-modellen, imødekom i sit oplæg om NLES5 Bjørn Molt Petersens kritik af, at NLES4 ikke er usikkerhedsberegnet, og oplyste, at usikkerhedsberegning vil indgå i NLES5.

Forskellige modeltyper

På workshoppen fremlagde forskere fra Københavns Universitet ”Daisy”, som er deres model for kvælstofudvaskning. Denne model er mekanistisk i modsætning til NLES, som er en empirisk model, der bygger på datagrundlag fra målinger af kvælstofudvaskning fra hele landet.

-          Vi har behov for et øget datagrundlag i arbejdet med NLES-modellen. Jeg forudser dog også, at vi fremover vil benytte en større integrering af mekanistiske modeller, siger professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Debat med til at bekæmpe misforståelser

Bjørn Molt Petersen deltog også med et oplæg, hvor han fremlagde sin kritik af NLES4, som han tidligere har fremført i en rapport udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Efterfølgende deltog han i en paneldebat med professor Jørgen E. Olesen og seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen fra Aarhus Universitet, professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitet og chefkonsulent Leif Knudsen fra SEGES. Her var der også spørgsmål fra salen fra andre forskere, brancheforeninger og politiske organisationer.

-          Det er godt, at vi i dag har fået faglige resultater og vurderinger frem og forskellige faglige input. Forhåbentlig kan en sådan workshop også være med til at udrydde faglige misforståelser og give os en fælles forståelse af begreberne, siger Jørgen E. Olesen.

Hele workshoppen blev livestreamet og præsentationer fra oplægsholderne kan findes herunder.


Oplæg

Kvælstofkredsløbet og marginaludvaskning. Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience, AU

Sådan beregnes kvælstofudvaskningen. Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

Markforsøg i vår- og vintersæd (VIRKN). Elly M. Hansen og Ingrid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi, AU

Landsforsøgene. Kristoffer Piil, SEGES

Langvarige sædskifteforsøg. Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

Betydning af N i mineralsk og organisk form på kort og langt sigt. Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, AU

Sammenligning af marginaludvaskning i NLES 3 og 4. Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, AU

Estimering af marginaludvaskning med Daisy. Lars Stoumann Jensen & Merethe Styczen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Modeller og virkelighed. Bjørn Molt Petersen, BMP Analytics 

Hvordan påvirker dyrkningen marginaludvaskning på kort og langt sigt. Leif Knudsen, SEGES 

Planer for NLES5 – usikkerhedsberegninger og validering. Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

 

Se videooptagelser af alle oplæg her

DCA, Agro