Aarhus University Seal

Et måltid er mere end det, vi putter i munden

Spiser du pizza direkte fra papbakken foran fjernsynet, eller er du typen, der altid dækker bordet pænt? Rammerne omkring måltidet er vigtige og har betydning for vores livskvalitet. Det gælder for os alle, ikke mindst for ældre.

De ældre vil gerne være sociale, når de spiser, men det skal være med nogen, de kender. Foto: Colourbox

Forskere fra Aarhus Universitet har foretaget en kvantitativ undersøgelse med lidt over 1000 besvarelser om ældres måltider i eget hjem. Undersøgelsen fandt sted i seks kommuner landet over - både blandt ældre, der selv står ved komfuret og dem, der er visiteret til madservice. I undersøgelsen har man blandt andet kigget på, hvilken betydning rammerne omkring måltidet, både de sociale og de fysiske, har for madoplevelsen.

Ulla Kidmose, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, har deltaget i arbejdet med undersøgelsen, og hun fortæller:

- Undersøgelsen viser, at 50 procent af de ældre dagligt spiser sammen med en ægtefælle eller samlever, mens 41 procent af de ældre i eget hjem som regel spiser alene. Dem, der spiser alene, svarer dog også i udstrakt grad, at de finder det attraktivt at spise i eget selskab. Tolv procent af dem, der spiser alene, foretrækker dog at spise med nogen.

Men det er også tydeligt i undersøgelsen, at de ældre ikke vil spise sammen med hvem som helst. Langt de fleste svarede, at de ikke havde behov for at deltage i madfællesskaber eller lignende, hvilket stemmer overens med, at hele 83 procent ikke benytter sig af sådanne tilbud, mens det at spise med venner og familie generelt vægtes højt. De ældre vil altså gerne være sociale, når de spiser, men det skal være med nogen, de kender. Der er dog behov for at undersøge området nærmere.

Ulla Kidmose forklarer:

- Det kan også være udtryk for et tabu, når dem, der spiser alene, i udtalt grad også svarer, at de foretrækker dette. Måske er det et ømtåleligt emne, at man ikke får så meget besøg, eller man kan foretrække sit eget selskab på grund af funktionsnedsættelse, hvis man for eksempel har besvær med at spise. 

Borddækning og de fysiske rammer

Billedet af ensomme ældre, der spiser kommunens udbragte mad direkte fra emballagen, afspejles ikke i undersøgelsen. Hele 72 procent i undersøgelsen svarer, at de dagligt eller 3-6 gange om ugen anretter deres mad fra madservice på en tallerken, mens ca. 22 procent af de ældre aldrig anretter deres mad fra madservice på en tallerken. Sidstnævnte andel er et forholdsvis højt antal, men undersøgelsen afslørede dog ikke, om det var vigtigt at anrette maden indbydende for denne gruppe. Denne faktor kan derfor have en mindre betydning for denne gruppes livskvalitet.

Endvidere viste undersøgelsen, at ca. 30 procent har tv eller radio kørende, mens de spiser. Om det har en positiv eller negativ effekt på de ældres opfattelse, og indtag af maden var ikke omfattet af denne undersøgelse.

Og noget tyder på, at det ikke er helt lige meget, i hvilke rammer, de ældre spiser: Tidligere undersøgelser indikerer, at ældres ernæringstilstand, energiindtag, funktionsniveau og livskvalitet påvirkes af rammerne om måltidet.

Mine Sylow er videnskonsulent ved Københavns Madhus og leder af Køkkenløftet – et flerårigt projekt, der arbejder med kvaliteten af mad og måltider i de offentlige køkkener i København, herunder plejehjemskøkkener.

Hun fortæller, at man i arbejdet med Køkkenløftet har gode erfaringer med at sætte fokus på madens kvalitet, spiserummets indretning, borddækning, servering, borgerne og personalets rolle.

- Vi har ikke noget evidensbaseret, men fra de steder, der aktivt har arbejdet med Køkkenløftet, og som har fokus på mad og måltider, hører vi, at de har succes med at få beboerne til at tage på, og i det hele taget får større beboertilfredshed. Køkkenløftet er målrettet institutionskøkkener og kan derfor ikke overføres til ældremad i eget hjem. Men der er ingen tvivl om, at hvis man kunne overføre det tværfaglige fokus og samarbejde og indføre en insisteren på, at det ikke kun handler om mad, men om hele måltidet, så ville man med et lignede redskab kunne skabe bedre mad og måltidsoplevelser også hos den hjemmeboende ældre, siger Mine Sylow.

Netop sammenhængen mellem de forskellige elementer, der udgør et måltid, bør undersøges nærmere, anbefales det i undersøgelsen fra Aarhus Universitet. 


Yderligere oplysninger

Undersøgelsen "Meninger om mad og måltider blandt ældre i eget hjem – en kvantitativ undersøgelse af ældres måltider, sociale rammer, funktionsevne og livskvalitet" er udarbejdet af forskere ved sektionen Fødevarekvalitet, Perception og Samfund, Institut for Fødevarer, AU samt forskere ved MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse, AU.

Besøg temasiden om ældre og ernæring

Kontakt
Lektor Ulla Kidmose
Institut for Fødevarer - Fødevarekvalitet, Perception & Samfund
Mail: ulla.kidmose@food.au.dk
Telefon: 8715 8293