Aarhus University Seal

Det Nationale Klimatopmøde 2021 – kan corona-krisen vise os, hvordan vi løser klimakrisen?

Kan vi nytænke klimaindsatsen i lyset af, hvad pandemien har lært os om fællesskab og global handling? Og hvad betyder det i forhold til fremtidens landbrug? Det giver professor Tommy Dalgaard et bud på, når han præsenterer sit bud på fremtidens landbrug.

Foto: Klimatopmøde 2021

Kan corona-krisen vise os, hvordan vi løser klimakrisen? Sådan lyder spørgsmålet, når en lang række nationale og internationale klimaeksperter mødes på Det Nationale Klimatopmøde d. 18.-19. august 2021 i Lemvig.  

”At kriser og katastrofer udgør mulighedsrum for samfunds­mæssig læring og nytænkning er et historisk set velkendt fæno­men. Det udspillede sig blandt andet efter anden verdenskrig, efter oliekriserne i 1970’erne, Tjernobyl-ulykken i 1986, Katri­na-oversvømmelseskatastrofen i New Orleans i 2005, og efter Fukushima Daiichi atom- og tsunamikatastrofen i Japan i 2011. Der er grund til at arbejde for, at corona-krisen tilsvarende kan blive et afsæt for læring i forhold til håndtering af den mere om­fattende klimakrise.” (Klima- og Omstillingsrådet, 2020) 

Corona-krisen viste verden, at vi ved hjælp af samarbejde og dialog kan agere hurtigt og konsekvent og opnå store resultater i fællesskab. Under pandemien har der været både økonomi og folkelig opbakning til store samfundsmæssige ændringer. 

Programmet på Det Nationale Klimatopmøde 2021 har et reduktions- og et klimatilpasningsspor. Ligesom dag et vil blive afsluttet med en fælles debat om biodiversitet. 

Blandt deltagerne findes professor i jordbrug og bæredygtig ressourceanvendelse, medleder af SUSTAINSCAPES Center for Sustainable Landscaspes under Global Change ,Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der vil fortælle om fremtiden landbrug, og hvordan det kan bidrage positivt til klimaindsatsen. 

Derudover er topmødets key notes speaker professor i anvendt videnskab Klees Klomp fra Rotterdam University of Applied Science, der sætter debatten i gang.  

Vil du vide mere eller deltage enten fysisk eller virtuelt, så klik dig ind her og få meget mere information om Det Nationale Klimatopmøde. 

Yderligere information
KontaktProfessor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, tommy.dalgaard@agro.au.dk – tlf. +45 20706132