Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virkningen af forskellige typer fiberrigt foder på velfærd hos forældredyr til slagtekyllinger

Nedsat energiindhold i standardfoderet kombineret med daglig tildeling af grovfoder kan være vejen frem, for at imødegå problemer med sult og utilfredsstillede adfærdsmæssige behov hos forældredyr til konventionelle slagtekyllinger. Det viser resultaterne af en omfattende undersøgelse, udført af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet.

27.05.2020 | Linda Søndergaard Sørensen

Forældredyrshønekyllinger fra forsøget, hvor virkningen af tre fiberrige fodertyper på dyrevelfærden under opdræt, er blevet undersøgt.  Foto: Anja B. Riber.

Forældredyrshønekyllinger fra forsøget, hvor virkningen af tre fiberrige fodertyper på dyrevelfærden under opdræt, er blevet undersøgt. Foto: Anja B. Riber.

Hvis forældredyr til konventionelle slagtekyllinger fodres ad libitum kan det give problemer med overvægt og dertil knyttede helbreds- og fertilitetsproblemer, da de er selekteret for øget appetit og tilvækst. Derfor bliver forældredyr fodret meget restriktivt, særligt i opdrætsperioden, for at holde dem slanke og fertile. Men dette giver anledning til andre udfordringer.

Restriktiv fodring giver velfærdsmæssige problemer

”Den restriktive fodring introducerer andre velfærdsproblemer, fordi det bevirker, at flere basale adfærdsmæssige og fysiologiske behov ikke bliver opfyldt. Det resulterer ofte i unormal adfærd (der indikerer frustration og sult) samt i fysiologiske stressresponser. Man har forsøgt at finde løsninger, der kan eliminere eller i det mindste reducere omfanget af velfærdsproblemerne forbundet med foderrestriktion, men indtil videre er der ikke fundet en effektiv løsning”, fortæller seniorforsker og projektleder Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Kvalitativ foderrestriktion anses dog for at være en lovende metode til at øge mæthed og forbedre de adfærdsmæssige muligheder, så velfærden hos forældredyrene dermed højnes. Idéen med kvalitativ foderrestriktion er at reducere foderkvaliteten med hensyn til energiindhold ved at tilføje fyldstoffer, der indeholder ingen eller ringe energi, til standardfoderet. Ved at øge fiberindholdet kan den daglige foderration øges.

”Den optimale fodersammensætning mangler dog fortsat at blive fastlagt. Vi har derfor gennemført et fodringsforsøg, hvor virkningen af tre fiberrige fodertyper på dyrevelfærden, hos forældredyrshønniker under opdræt, er blevet undersøgt. Virkningen af de tre forskellige fodertyper er blevet målt ved brug af adfærdsmæssige, stressrelaterede fysiologiske og kliniske velfærdsindikatorer”, uddyber Anja Brinch Riber.

Fodringsforsøg med hønekyllinger

I alt 1200 daggamle forældredyrshønekyllinger (genotypen Ross 308) indgik i forsøget. De blev placeret i 24 grupper a 50 kyllinger. Hver af de 24 grupper blev tildelt en af de fire fodertyper, således at hver behandling havde seks gentagelser. De fire fodertyper var:

1) Uopløselig: standardfoder fortyndet med uopløselige fibre (havreskaller)

2) Blandet: standardfoder fortyndet med en kombination af uopløselige fibre (havreskaller) og en mindre mængde opløselige fibre (sukkerroepulp)

3) Grovfoder: standardfoder suppleret med grovfoder (majsensilage)

4) Kontrol: standardfoder (2-mm piller, 11,8 MJ ME/kg, 200 g protein/kg fra DLG a.m.b.a.).

 

Effekt af de tre behandlinger

Grovfoder-behandlingen
Overordnet set viste undersøgelsen, at de bedste resultater blev opnået med grovfoder-behandlingen. Hønnikerne fra grovfoderbehandlingen udviste tegn på forbedret dyrevelfærd, blandt andet i form af renere og mindre skadet fjerdragt, reduceret forekomst af trædepudesvidninger og kloakudflåd samt færre og mindre stresslinjer i fjerene. I overensstemmelse hermed var strøelseskvaliteten i Grovfoderbehandlingen bedre end i Kontrol- og Blandetbehandlingerne. En sandsynlig forklaring på den højere strøelseskvalitet er tildelingen af majsensilage, der fører til øget skrabeaktivitet, hvilket fremmer lufttilførsel og tørring af strøelse. Dog var der begrænset evidens for, at Grovfoderbehandlingen førte til en reduceret sultfølelse, da hønniker fra denne behandling ikke adskilte sig fra Kontolhønniker i frustrationstesten eller i testen for motivation for at opnå adgang til frisk strøelse.

Blandet-behandlingen
Derimod udviste hønniker fra Blandetbehandlingen adskillige tegn på reduceret velfærd. Disse tegn inkluderede øget motivation for undersøgende adfærd, højere forekomst af trædepudesvidninger, kloakudflåd samt skadet og beskidt fjerdragt, stress, indikeret ved reduceret vækstrate af fjer og placeringen af stresslinjer på fjerene, samt en øget motivation for at opnå adgang til frisk strøelse. Mange af resultaterne, der viser en negativ påvirkning af velfærden hos hønniker i Blandetbehandlingen, er sandsynligvis koblet til den observerede forringelse af strøelseskvalitet i Blandetbehandlingen. I praksis vil dette ikke være acceptabelt.

Uopløseligheds-behandlingen
I den kliniske undersøgelse og registreringen af stresslinjer var Uopløseligbehandlingen stort set sammenlignelig med Kontrol. I testen for ædemotivation udviste hønniker fra Uopløseligbehandlingen dog tegn på reduceret frustration, og derfor lavere ædemotivation, og de havde et lavere kompensatorisk foderindtag, hvilket indikerer en reduktion i sultfølelsen. Disse resultater viser, at Uopløseligbehandlingen delvist kunne lindre sult hos forældredyr, men virkningen var ikke tilstrækkelig til at opnå en betydelig forbedring af dyrevelfærd.

Anbefalinger til fremtidig fodringsstrategi

Med udgangspunkt i disse resultater anbefaler forskerne, at der videreudvikles på en fodringsstrategi, som inkluderer daglig tildeling af grovfoder til forældredyr under opdrætsperioden. For optimal virkning bør dette kombineres med en fortynding af standardfoder med uopløselige fibre såsom havreskaller.

”En reduktion af energiindholdet i standardfoderet, kombineret med daglig tildeling af grovfoder, vil muligvis resultere i de samme positive virkninger af behandlingerne ’Uopløselig’ og ’Grovfoder’, det vil sige reducering af sultfølelse, forbedring af kliniske velfærdsindikatorer og mindre stress, mens de negative virkninger observeret i Blandetbehandlingen ekskluderes”, slutter Anja Brinch Riber.

Den nærværende undersøgelse evaluerede også andre parametre, blandt andet vægt af fordøjelsessystemet ved forskellige aldre og dets indhold på forskellige tidspunkter af dagen, foderpassagetid og koncentrationen af glukose, laktat samt fosfolipider i blodet. Resultaterne af disse parametre, som vil blive præsenteret i anden del af denne rapport, vil give yderligere indsigt i virkningen af de anvendte fodertyper på velfærd hos forældredyr.

Fakta om projektet

Finansiering

Miljø- og Fødevareministeriet.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2019-2022” (opgave 2.08 i 2019- arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Husdyrproduktion).

Projektperiode

01-10-2018 til 31-01-2020    

Samarbejdspartnere

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Der er ingen eksterne partnere. Vi har dog indhentet viden fra DanHatch om opdrætsforhold under kommercielle forhold.   

Mere information

Link til rapporten: https://pure.au.dk/portal/files/179338342/Kvalitativ_foderrestriktion_af_for_ldredyr_velf_rd.pdf. Tre ud af de fire artikler, som rapporten bygger på er accepteret/in press, mens den sidste er submitted:

1. Tahamtani, F.M., Moradi, H. and Riber, A.B. 2020. Effect of qualitative feed restriction in broiler breeder pullets on stress and clinical welfare indicators. Frontiers in Veterinary Science. doi: 10.3389/fvets.2020.00316. In print

2. Riber, A.B. and Tahamtani., F.M. 2020. Motivation for feeding in broiler breeder pullets fed different types of restricted high-fibre diets. Applied Animal Behaviour Science. Accepted.

3. Tahamtani, F.M. and Riber, A.B. 2020. Effect of qualitative feed restriction in broiler breeder pullets on fear and motivation to explore. Applied Animal Behaviour Science. https://doi.org/10.1016/j.applanim.2020.105009. In print

4. Riber, A.B., Tahamtani, F.M. and Steenfeldt, S. 2020. Effect of qualitative feed restriction in broiler breeder pullets on behaviour in the home environment. Applied Animal Behaviour Science. Submitted   

Kontakt

Anja Brinch Riber, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: anja.riber@anis.au.dk

Anis, Fjerkræ, DCA