Bedst før, sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til – sådan lyder de danske holdbarhedsmærker på fødevarer. I 2012 blev det undersøgt, om danskerne kendte forskellen på mærkerne, og i 2015 har forskere fra Aarhus Universitet så undersøgt, om vi har fået bedre styr på mærkerne og deres forskellige betydninger. Som noget nyt har forskerne også undersøgt, om vi stoler på vores sanser, når vi skal finde ud af, om maden er spiselig eller bør ryge i skraldespanden.

Det fortæller professor ved Institut for Virksomhedsledelse ved AU, Liisa Lähteenmäki, der er en af hovedforfatterne bag rapporten 'Holdbarhedsmærkning på Fødevarer, forståelse blandt forbrugere':

- Vi var spændte på, om de seneste års store fokus på madspild har ændret på, hvordan danskerne agerer i forhold til fødevarers holdbarhed. 

Mindre madspild

Det er en fordel at tjekke mad ved at se på det, lugte til det eller smage på det, inden det smides ud, for at minimere madspild. På den anden side kan det udgøre en potentiel sundhedsrisiko at tage en ordentlig testbid, når det gælder letfordærvelige fødevarer, der har overskredet sidste anvendelsesdato.

Og her er det vigtigt, at forbrugerne kender mærkernes forskellige betydninger. Produkter mærket med ”bedst før” eller ”mindst holdbar til” kan sagtens spises efter datoen, hvis de ellers virker i orden, mens man ved produkter, der er mærket med ”sidste anvendelsesdato” skal tage datomærkningen alvorligt og kassere maden, når datoen er overskredet - for selvom produktet ser fint ud, og også lugter som det skal, kan det udgøre en potentiel sundhedsrisiko.

Generelt havde vi i 2015 bedre styr på holdbarhedsmærkerne end ved undersøgelsen i 2012. Stigningen i kendskabet til mærkerne og forskellen på dem var dog beskeden, men det skyldes, at det generelle vidensniveau om mærkerne i 2012 allerede var højt blandt forbrugerne. Omkring 70 procent af deltagerne i 2015 undersøgelsen svarede korrekt på spørgsmålene om mærkerne.

Det er dog tydeligt, at madspild spiller en større rolle i vores bevidsthed i dag. I den nye undersøgelse var der bl.a. langt flere, der vidste, at mad, der er mærket med bedst før og mindst holdbar til, ikke udgør en sundhedsrisiko, selvom datoen er overskredet.

Meget mad kasseres fortsat

Men madspild udgør stadig et problem. Undersøgelsen viste, at mellem 10 og 42 % af al mad, som godt kan spises efter datomærkningen (mærket bedst før eller mindst holdbar til) smides direkte ud, uden at vi har tjekket, om maden stadig kan spises. 

Om vi stoler på, at vi selv kan bedømme, om en fødevare er ok at spise, selvom datomærkningen er overskredet, afhænger af, hvilket produkt, der er tale om. Hvor vi ofte tjekker brødet, inden det ryger ud, er det de færreste af os, der tager en bid af farsen, for at se, om den er spiselig 3-4 dage efter datomærkningen.

Hvor meget, vi stoler på vores sanser, afgør også, om vi udviser risikoadfærd og smager på mad, selvom sidste anvendelsesdato er overskredet.  De ældre deltagere i undersøgelsen samt dem, der havde stor tillid til sanserne, var mere tilbøjelige til at udvise risikoadfærd ved at smage på mad, der egentlig burde kasseres efter udløbet holdbarhedsdato.  

- Forbrugerne stoler på deres sanser, og det er en god idé ved nogle fødevarer, fordi vi reducerer madspild. Men det kan være en ulempe ved andre fødevarer, fordi det kan udgøre en sundhedsrisiko. Den samme adfærd kan altså være god i nogle sammenhænge men uhensigtsmæssig i andre, siger Liisa Lähteenmäki.

Yderligere oplysninger

Professor Liisa Lähteenmäki
Institut for Virksomhedsledelse
Mail: liisal@mgmt.au.dk
Telefon: 8716 5143/5149 0930

Rapporten ”Holdbarhedsmærkning på Fødevarer, forståelse blandt forbrugere” er bestilt og finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet som del af en aftale med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, og den kan hentes her.