Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udsugning i gulvet og biologisk rensning er vejen til mindre lugt og ammoniak fra svinestalde

Kontrolleret udsugning af luft fra svinestaldenes gyllekanaler kombineret med en effektiv biologisk rensning er et nyt forskningsprojekts bud på at mindske lugtgenerne for medarbejdere og omgivende samfund.

23.10.2013 | Søren Tobberup Hansen

Forskere ved Aarhus Universitet leder et projekt om biologisk luftrensning til stalde i kombination med punktudsugning. Håbet er at reducere lugtgenerne fra svinestaldene betydeligt. Foto: Jesper Rais

Bedre indeklima for medarbejdere i svinestalde, kraftig reduktion af emissioner fra staldene og udvikling af en effektiv biologisk luftrensning med stort nationalt og internationalt markedspotentiale.

Det er de store og perspektivrige ambitioner for et nyt forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, der arbejder med biologisk luftrensning til stalde i kombination med et relativt nyt ventilationsprincip benævnt punktudsugning, der dækker over ventilation af lugten ved gyllekanalerne under svinestierne.

Anvendelsen af punktudsugning i kombination med ny viden om biologisk rensning gør det muligt at komme af med store mængder ammoniak og lugtstoffer fra staldene på en prisbillig måde.

-          En fortsat udvikling af husdyrproduktion i Danmark forudsætter omkostningseffektive teknologier til reduktion af ammoniak- og lugtemissioner. I forhold til biologisk rensning af den samlede ventilationsluft fra en stald, hvor al luft renses, har en integreret løsning bestående af biologisk luftrensning kombineret med punktudsugning potentiale til at opnå væsentlig lavere omkostninger, en mere effektiv renseproces og reducerede spildevandsmængder, siger projektleder Anders Feilberg fra Aarhus Universitet og fortsætter:

-          Det hænger samme med, at såvel ammoniak som lugtstoffer fortrinsvis afgives i gyllekanalen og kan opfanges i en ventilationsstrøm, der udgør 10-20 procent af den samlede ventilationsmængde.

Netop effekten af de to kendte teknologier i kombination kendes ikke, men folkene bag projektet forventer at der er et stort potentiale og behov for et fremtidigt produkt, ikke mindst set i lyset af, at flere og flere lande stiller større krav til miljøpåvirkningen fra husdyrproduktion.

I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen er der netop indført krav om obligatorisk luftrensning med filtre for alle nye slagtesvinestalde med over 2000 stipladser. Over en tre-årig periode kommer kravet også til at gælde eksisterende stalde med over 2000 stipladser. 

Projektets partnere forventer også at kunne reducere lugten fra staldene betydeligt.

-          Projektet bidrager med en væsentligt forbedret lugtreduktion for den biologiske luftrenser, som sikrer, at husdyrproduktionen fortsat kan udvikles uden gene for det omkringliggende samfund. Der forventes en reduktion i lugtstyrke på mere end 80 procent for luftrenseren, siger en optimistisk Anders Feilberg.

Store fald i emissioner
Det forventes, at ammoniakemissionen med kombinationen af biologisk luftrensning og punktudsugning kan reduceres med omkring 65 procent. Det fremkommer ved en forventet rensningsgrad fra den biologiske luftrensning på 90 procent kombineret med, at 70 procent af den samlede ammoniakemission opfanges i punktudsugningsluften.

I projektet arbejdes endvidere med at optimere på styring og måling af luftydelsen fra punktudsugning, så der sikres en effektiv opsamling af de komponenter, der forurener fra gyllekanalen.

Projektet vil indledningsvis foregå i laboratorieskala, hvor de grundlæggende processer med lugtreduktion undersøges, men sideløbende igangsættes installation af et demonstrationsanlæg i fuldskala hos en slagtesvineproducent.

Forskerne fra Aarhus Universitet arbejder i projektet sammen med Videncenter for Svineproduktion, Teknologisk Institut, en landmand og ventilationsvirksomheden SKOV.

Yderligere oplysninger: Lektor Anders Feilberg, Institut for Ingeniørvidenskab, telefon: 8715 7647, e-mail: anders.feilberg@agrsci.dk

Fakta: BioPunkt er støttet med 4,89 mio. kroner af Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Projektets samlede budget er på 6,9 mio. kr.

Projektet løber fra 1. september 2013 frem til 1. marts 2016.

 

 

 

 

DCA