Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Omlægning af græsmarker belaster klimaet

Når vedvarende græsmarker pløjes op, kan det føre til udledning af lattergas, der er en kraftig drivhusgas. Forskere ved Aarhus Universitet vil i et nyt projekt undersøge dannelsen af lattergas i jorden og management-strategier til at reducere udledningen.

17.04.2013 | Janne Hansen

Måling af lattergas i græsmarken kan give en fingerpeg om, hvordan udledning af denne drivhusgas kan reduceres. Foto: Janne Hansen

Det kan lyde underligt, men græsmarker er en kilde til lattergas. Lattergas er en såkaldt drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning. Lattergas har 300 gange så kraftig en drivhuseffekt som CO2. Udledninger af lattergas er særligt høje ved omlægningen af græsmarken, dvs. når græstørven pløjes op.

 

Management af græsmarker i omdrift har længe været optimeret for at reducere udledningen af nitrat. Derimod ved man meget lidt om dyrkningens effekt på udledning af lattergas, siger lederen af projektet, seniorforsker Jørgen Eriksen fra Aarhus Universitet. 

 

Planter og pløjning

Græsmarker i omdrift udgør omkring otte procent af landbrugsarealet i Danmark. De anses for at være til gavn for miljøet og klimaet, fordi de er gode til at holde på kvælstoffet og binder CO2. Græsmarkerne pløjes dog op med jævne mellemrum for at gøre plads til andre afgrøder. Dette afgrødeskift øger udbytterne i både græsmarken og de efterfølgende afgrøder, og denne praksis er med til at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det har dog vist sig, at ompløjningen også kan føre til en betydelig udledning af lattergas.    

 

Flere faktorer påvirker dannelsen af lattergas i jorden, og risikoen for, at det udledes til atmosfæren. De faktorer, som forskerne forsøger at få et bedre indblik i, er:

 

  • Vegetationens sammensætning
  • Jordbearbejdningsmetode
  • Kvælstofomsætningens forløb ved tilsætning af nitrifikationshæmmere

 

Planter, pløjning, orme og bakterier

En græsmark er typisk en blanding af forskellige græsarter og kvælstofbindende planter som kløver og lucerne. Planterne har forskellig kemisk sammensætning og nedbrydes med forskellig hastighed. Ved ompløjning kan græstørvens plantesammensætning derfor have indflydelse på, hvor meget lattergas der dannes og udledes. Dette undersøges ved sammenlignende forsøg med græs, kløver og kløvergræs.

 

Nye undersøgelser tyder på, at også metoden til jordbearbejdning har betydning. Hvis græstørven brydes op med en fræsning, sådan at nedbrydningen sker tæt på jordens overflade, kan det muligvis reducere udledningen af lattergas.

 

Ploven og planterne er dyrkningsfaktorer, der påvirker risikoen for udledning af lattergas. Men dannelsen af lattergas i jorden er biologisk og udføres af bakterier, der omsætter kvælstof i jorden via processerne nitrifikation og denitrifikation (se faktaboks). Det er væsentligt at forstå, hvilke arter, som er aktive, og under hvilke betingelser de danner lattergas.  

 

Større dyr som regnorme spiller også en – endnu ukendt - rolle. Regnorme og deres tarmbakterier nedbryder og omfordeler plantematerialet i jorden og kan på den måde påvirke nedbrydningen af græstørven og udledningen af lattergas. Blandt andet vil projektet undersøge, hvordan regnorme og deres tarmbakterier påvirkes af omlægningsmetoden, f.eks. om en placering tæt på jordens overflade påvirker deres bidrag til udledningen af lattergas.

 

I glas og i jorden

Forsøgene vil foregå både i laboratoriet og i marken.

 

- I laboratoriet fylder vi, populært sagt, glas med jord og plantemateriale, der udsættes for behandlinger, som efterligner forholdene i marken, herunder fordeling af planterester fra græs og kløver efter pløjning og fræsning, men under mere kontrollerede forhold. Det giver os mulighed for at studere nedbrydningen rumligt og tidsmæssigt, forklarer Jørgen Eriksen.

 

Regnormene kommer også under lup i laboratoriet. Regnorme bliver indsamlet fra forsøgsbehandlinger i marken for at måle, hvor meget lattergas, der udledes fra ormene - eller rettere deres tarmflora.

Omsætningen af planterester i marken bliver belyst blandt andet via måling af lattergasudledning og af kulstof- og kvælstofudledning i jorden. De mest lovende strategier vil blive afprøvet under markforhold.

 

Det treårige projektet er et samarbejde mellem Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samt Kiel Universitet og andre internationale samarbejdspartnere. Projektet støttes med fem mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion

 

 

Fakta om kvælstofomsætningen:

 

Nitrifikation: Iltkrævende omdannelse af ammoniak via nitrit til nitrat. Nitrifikation under iltfattige forhold kan føre til dannelse af lattergas.

 

Denitrifikation: Omdanner nitrat til lattergas og frit kvælstof under iltfattige forhold

 

Nitrifikationshæmmere: En gruppe kemiske stoffer, der kan hæmme omdannelsen af ammoniak til nitrit.

 

 

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, e-mail: jorgen.eriksen@agrsci.dk, telefon: 8715 7672, mobil: 5168 0554 eller

 

Seniorforsker Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, e-mail: soren.o.petersen@agrsci.dk, telefon: 8715 7756, mobil: 4026 0627

 

 

 

 

Forskning, Offentligheden / Pressen, Jordbrug og fødevarer, Natur, miljø og klima, Plantedyrkning