Aarhus Universitets segl

Nyt automatiseret system til klassificering af terronregioner

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har udviklet et system til terronklassificering på forskellige skalaer baseret på data om klima, jord og terræn. Det kan bruges til at klassificere og kortlægge terronregioner i bl.a. Danmark.

Foto: Lise Balsby - AU Kommunikation

Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor vin fremstillet af nøjagtig samme type druer smager helt anderledes, når den produceres i forskellige regioner eller lande? Eller hvorfor smager æbler fra en region bedre end fra en anden? Og hvorfor at Samsø kartoflerne så attraktive, og gulerødder fra Lammefjorden? Det handler terroir, et koncept, som henviser til geografiske områder, hvor jord og mikroklima er relativt homogene og påvirker særlige kvaliteter i fødevareprodukter som f.eks. vin eller æbler. Frankrig har været opdelt i vinregioner i henhold til terroir i årtier. Nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet et automatiseret system til terronklassificering og testet det ved at opdele Danmark i terroner. 

”Idéen om terroir stammer fra vinindustrien. Det er et fransk udtryk, der bruges til at beskrive faktorer, som kan påvirke en afgrøde som vin eller ethvert andet fødevareprodukt. Faktorerne kan være miljø, landbrugspraksis, klima, jord, topografi osv. I denne undersøgelse bruger vi terronklassificering, hvilket er det samme som terroir, men det inkluderer ikke den kulturelle side af tingene. Vi ser på fysiske aspekter som jord, klima og terræn. Målet var at udvikle og teste et generisk automatiseret system til terronklassificering på forskellige skalaer,” siger ph.d.-studerende Yannik E. Roell fra Institut for Agroøkologi.

Et system til at klynge regioner sammen

Ved at bruge Danmark som casestudie testede Yannik E. Roell og hans kolleger det nye system for at se, om det var anvendeligt og alsidigt. 

”Vi udviklede et system, og det har vi nu gjort offentligt, så alle kan bruge det til at klassificere terroner. Systemet giver brugeren mulighed for at indstille forskellige inputparametre, såsom variabler til klynge, metode til modellering, outputopløsning og så videre. Det, vi gjorde i vores casestudie, var at bruge forskellige klima-, jord- og terrænegenskaber for Danmark, som vi tastede ind i systemet, og så regnede det ud, hvilke områder, der ligner hinanden,” forklarer Yannik E. Roell. 

Tre kort kom ud af casestudiet i Danmark:

  1. Nationalt terronkort med lav opløsning
  2. Regionalt terronkort med høj opløsning
  3. Regionale terroner grupperet kort

”Det første kort er baseret på jord og klima. Det er meget generelt, fordi klimadataene i Danmark har en lavere rumlig opløsning sammenlignet med dataene om jord og terræn,” siger Yannik E. Roell. Han fortsætter og forklarer: "Fra dette kort oprettes tre regioner, som kan bruges som de nye vinregioner for Danmark."

Normalt er vinregionerne i Danmark opdelt i regionerne Sjælland, Fyn og Jylland, men det nye system klyngede Danmark i tre forskellige regioner, som det fremgår af kortet i figur 1.

 

 

 Fig. 1. Kort over tre regionale terroner.

”Kortet viser os, hvor stor en variation, der findes i Jylland. Det forsikrer os om, at forholdene i Jylland er alt for forskellige til at blive samlet i en terron, som ellers har været kutyme. På kortet kan vi se, hvordan regionerne burde opdeles for at imødekomme forskellene i terron,” siger Yannik R. Roell.

Det andet kort er undersøgelsens hovedkort. Det differentierer områder inden for de nationale regioner. Det er baseret på terræn og klima, og det har en meget højere opløsning.

Data fra 1688

Ved at bruge data fra 1688 var forskerne i stand til at se på det naturlige potentiale i jorden.

”Vi kalder det for det naturlige potentiale, fordi 1688 var før introduktionen af ??teknologi, som vi kender den i dag. Der var ingen traktorer, maskiner, kemisk gødning, kalkning eller et effektivt vandingssystem. I dag kan man dyrke noget næsten hvor som helst i Danmark, fordi den nuværende teknologi kompenserer for jordpotentialet, men det var ikke tilfældet i 1688,” forklarer Yannik E. Roell.

Ved at se på det naturlige potentiale i jorden var forskerne i stand til at samle dataene i syv grupper af terron:

  1. Wetlands
  2. Loamy Soil in East
  3. Loamy Sand
  4. Fluviale sand in West
  5. Sandy Loam
  6. Steepest Slopes
  7. Loamy Soil in Central and West

Wetlands (vådområderne) og steepest slopes (de stejleste skråninger) kaldes af forskerne for specialtilfælde, da de dækker små områder over hele landet. De andre fem grupper var relateret til værdier fra 1688, og viser dermed jordens naturlige potentiale.

”Vi rangerede de fem terroner fra lav til høj værdi på et andet kort for at validere grupperne. Og vi fandt ud af, at fluvialsand in West (gruppe 4) havde det laveste produktionspotentiale, og loamy soil in east (lerjord - gruppe 2) havde det højeste,” siger Yannik E. Roell. 

 

 

Fig. 2. Kort over terroner grupperet efter ligheder og kort over kornets værdi fra 1688 anvendt til validering af terrongrupperne.

Et anvendeligt system

Dette casestudie viser, at systemet udviklet af Yannik E. Roell og hans kollegaer kan bruges til at skabe terroner for f.eks. vin, æbler, kartofler og andre fødevareafgrøder. 

”Systemet er brugervenligt og kan bruges af mange forskellige mennesker. Det kan bestemme frugtbare landområder for bestemte afgrøder. Eller det kan bestemme områder, der er tilbøjelige til at udgøre en miljørisiko. Vi er overbeviste om, at vores systemogså vil kunne bruges i alle andre regioner i verden og ikke kun i Danmark,” konkluderer Yannik E. Roell.

Bag om forskningen
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Finansiering: Undersøgelsen blev støttet af ProvenanceDK-projektet med støtte fra Innovationsfonden Danmark (tilskudsnummer 6150.00035B)
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen “Udvikling af hierarkisk terron-workflow baseret på gitterede data - En casestudie i Danmark” er skrevet af Yannik E. Roell, Yi Peng, Amélie Beucher, Mette B. Greve og Mogens H. Greve
Kontakt: Ph.d.-studerende Yannik E. Roell, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: yannik.roell@agro.au.dk