Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye resultater fra forsøgene med plantebeskyttelse

Den årlige rapport om anvendt plantebeskyttelse er netop offentliggjort med de nyeste resultater fra afprøvning af pesticider og andre former for plantebeskyttelse.

14.04.2021 | Camilla Brodam

Applied Crop Protection 2020

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysningerI 2020 var der stor fokus på en global pandemi, men til trods for nedlukninger og afstandskrav lykkedes det forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi at gennemføre forsøg med plantebeskyttelse. Resultaterne er beskrevet i den årlige rapport om anvendt plantebeskyttelse. 

I den nye rapport finder du svar på, hvilke sygdomme, der angreb afgrøderne, og hvordan bekæmpelsesmidlerne virkede. Du kan læse om septoria i hvede, og sygdomme i kartofler og sukkerroer. Eller hvad med de sygdomme, der ramte rødsvingel? 

Vejr, sygdomsangreb og skadevoldere

2020-udgaven af rapporten ”Applied Crop Protection” er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Det er en årlig rapport med resultater, som kan bruges til praktisk rådgivning til landmænd, rådgivere, industri og forskere omkring den mest aktuelle og optimale plantebeskyttelse.  

I denne nyeste udgave kan du for eksempel læse om vejret og forsøgssæsonen 2020, sygdomsangreb, effekter af nye fungicider, herunder optimal dosering og timing, resultater af forskellige bekæmpelsesstrategier, herunder afprøvning af beslutningsstøttesystemer for bekæmpelsen af specifikke skadevoldere, resultater vedrørende fungicidresistens, resultater fra monitering for sygdomme i rødsvingel, rangorden af sorternes resistens overfor Fusarium og hvedebladplet i hvede, muligheder for reduktion af afdrift ved sprøjtning og afprøvning af midler til mindre dyrkede afgrøder. 

Specifikke effekter i 2020

”Hver enkelt vækstsæson giver gode muligheder for at fremvise specifikke effekter fra forskellige bekæmpelsesstrategier. Men blot for at nævne nogle af elementerne fra denne udgave af rapporten, så vil jeg pege på ni forskellige punkter,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen, som er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi. 

De ni punkter er: 

  1. Til trods for moderate sygdomsangreb var der stadig gode muligheder for at rangordne fungiciders effekter på bl.a. septoria i hvede og ramularia i byg. 
  2. Sammenstilling af 10 års forsøg med hvedesorters modtagelighed overfor fusarium viste tydeligt, at nogen sorter er bedre til at undertrykke toxindannelse end andre.  
  3. Data fra kartofler viste en klar nyttevirkning efter brug af skadetærksler med gode muligheder for at reducere input. 
  4. Forsøg med kunstig smitte af knoldbægersvamp i raps viste store forskelle i midlernes  virkning.
  5. Bekæmpelse af meldug i roer er udfordret p.g.a. resistens – resultaterne viser, hvilke alternativer, der er til rådighed.
  6. Bomhøjden skal være korrekt, når afdrift ved sprøjtning skal minimeres – men hvilken effekt har bomhøjden faktisk på afdrift?
  7. Forsøg i gulerødder har afsøgt potentielle muligheder for at bekæmpe ukrudt i gulerødder – der ser ud til at være gode muligheder for at supplere de nuværende midler.
  8. Der er testet for alternativer til glyphosat og diquat til behandling før fremspiring i grønsagsproduktionen – resultaterne med kombinationer af midler er interessante og forsøgsarbejdet fortsættes i 2021. 
  9. Alternative midler er sammenlignet med insekticider til bekæmpelse af kålsommerfuglens larve og trips i væksthus. På visse stadier er resultaterne lovende.

Ligesom tidligere rapporter bygger 2020 rapporten på resultater fra forsøg udført i Institut for Agroøkologi vedrørende plantebeskyttelse. Rapporten opsummerer de data, der betragtes som relevant for praktisk landbrug og rådgivning. 

De fleste af forsøgene er gennemført i marken, men der er også resultater for forsøg i væksthuse og semifield. 


Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger

FinansieringRapporten bygger på forsøg som er finansieret fra mange forskellige kilder. Dette er specifikt angivet for hvert kapitel i rapporten, men dækker bl.a. input fra de agrokemiske firmaer, forædlingsfirmaer, kartoffelafgiftsfonden, sukkerroeafgiftsfonden, frøafgiftsfonden, samt direkte finansiering fra Aarhus Universitet
SamarbejdspartnereMedarbejdere ved Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) – Leverandører af pesticider og sorter har medvirket sammen med personer fra SEGES og lokale rådgivningscentre, som er blevet brugt i forbindelse med forsøgene. Ingen af partnerne har været involveret i tilblivelsen af rapporten
Læs mereDu kan læse rapporten ”Applied Crop Protection”. Den er skrevet af Lise Nistrup Jørgensen, Thies Marten Heick, Isaac Kwesi Abuley, Peter Kryger Jensen, Helene Saltoft Kristiansen og Andrius Hansen. Den har været igennem internt review ved Per Kudsk, Peter Kryger Jensen , Mette Sønderskov, Solvejg Mathiasen og Niels Holst
KontaktSeniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 2228 3352. E-mail: lisen.jorgensen@agro.au.dk

Agro, Forskning, DCA