Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny opgørelse af landbrugets næringsstofoverskud

På trods af betydelige udsving i høstudbytter og import af handelsgødning de senere år viser en ny opgørelse for 2011/2012 af landbrugets overskud af kvælstof, fosfor og kalium, at overskuddene stort set er uændret i forhold til gennemsnittet af de seneste fem år.

The surplus of nutrients from agriculture has been decreasing steadily in the past 20 years. Photo: Janne Hansen

Overskuddet af næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium fra landbruget har generelt været faldende set over en længere årrække. Det viser de seneste opgørelser fra Aarhus Universitet. Resultaterne fra de seneste 20 år er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet på foranledning af Fødevareministeriet.

 

- Faktisk har det gennemsnitlige overskud af næringsstoffer fra landbruget været støt faldende de seneste 20 år. Overskuddet af kvælstof er reduceret med lidt over 40 procent, mens overskuddet af fosfor og kalium er reduceret med op til 70 procent, siger en af forfatterne til rapporten, seniorforsker Finn Pilgaard Vinther fra Aarhus Universitet.

 

For næringsstoffer, hvor et overskud har en uheldig påvirkning af miljøet, er overskuddet set over en årrække en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning.

 

Balancen på regnskabet

Overskuddet af et næringsstof svarer til den samlede mængde af næringsstoffet, der er tilbage i landbruget, når import af fodermidler og handelsgødning er fratrukket den mængde, der er eksporteret via salg af vegetabilske og animalske produkter.

 

Overskuddet er altså hvad der kan tabes via ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning eller overfladeafstrømning eller som indgår i jordens pulje af organiske stoffer.

 

Næringsstofbalancerne er beregnet på nationalt plan, det vil sige, ikke på niveau af det enkelte landbrug. Det betyder, at de tiltag, som det enkelte landbrug foretager for at reducere udledning af næringsstoffer, ikke indgår i beregningerne af overskuddet. Det kan eksempelvis dreje sig om dyrkning af efterafgrøder for at reducere udvaskning af kvælstof eller nedfældning af gylle for at reducere fordampning af ammoniak. Der er med andre ord ikke direkte lighedstegn mellem overskud og udledning eller udvaskning.

 

Det langsigtede overblik

Der har været udsving i overskuddet fra år til år, men opgørelserne for den lange periode viser, at der ikke skal lægges for stor vægt på et enkelt års resultater.

 

- Udviklingen i den seneste femårsperiode har været præget af store udsving med høje høstudbytter i 2008 og 2009. Sammen med en usædvanlig lav import af fosfor og kalium i handelsgødning resulterede det specielt for disse to næringsstoffer i lave overskud i 2009/10. Høstudbytter og import af handelsgødning har været mere ”normale” de seneste to år således at både overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer stort set er uændret i 2011/12 i forhold til gennemsnittet for de seneste fem år, påpeger Finn Pilgaard Vinther og fortsætter:

 

- De store udsving i høstudbytter og import af handelsgødning viser med al tydelighed, at der ikke skal lægges for stor vægt på et enkelt års resultater, men at det er udviklingen over en årrække, der er afgørende i denne type opgørelser.

 

I rapporten, der er udarbejdet som led i aftalen om myndighedsbetjening mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet, kan man følge udviklingen i overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium år for år siden 1991/92. Rapporten hedder ”Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1991/92-2011/12, DCA rapport nr. 25, juli 2013” og kan downloades her.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther, Institut for Agroøkologi, e-mail: finn.vinther@agrsci.dk, telefon: 8715 7675