Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny naturlig fjende opdaget i uønsket mariehøne.

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en ny art rundorm, der lever som parasit i harlekinmariehønen. Mariehønen konkurrerer med andre arter mariehøns i naturen og er en plage i danske hjem om efteråret – men rundormen kan bidrage til at holde bestanden i skak.

Harlekinmariehønen er en eksotisk art i Danmark og kan true den danske bestand af mariehøns. Foto: S. Harding

Harlekinmariehønen stammer fra Asien og blev oprindeligt introduceret til Europa som en hjælp til landmænd og haveejere som en biologisk metode til bekæmpelse af bladlus. Den eksotiske mariehøne er imidlertid selv blevet en plage, da den æder mange andre insekter udover bladlus. Desuden har den en kedelig vane med at overvintre i store antal indendørs. Her kan den give lugtgener og generelt være ubehagelig i kraft af sin tilstedeværelse.

 

Selvom harlekinmariehønen har forskellige naturlige fjender, er den ofte meget mere modstandsdygtig overfor disse fjender end andre arter mariehøns. Det gør harlekinmariehønen til en endnu bedre konkurrent i kapløbet om føderessourcerne.

 

Nu viser det sig imidlertid, at harlekinmariehønen har en ny naturlig fjende i Danmark: en art af rundorm (nematode). Den lille ormelignende nematode blev opdaget af seniorforsker Tove Steenberg fra Aarhus Universitet og beskrevet i samarbejde med George O. Poinar Jr. fra Oregon State University i USA.

 

Nematoden er en snylter, der trænger ind i mariehønens krop, hvor den hæmmer mariehønens evne til at formere sig. Flere generationer af nematoden kan befinde sig inde i mariehønen på en gang, inden nogle af de befrugtede hun-nematoder forlader værten for at inficere nye mariehøns. Det tyder på, at mariehønsene især parasiteres, når de er samlet i grupper, f.eks. når de er gået i vinterhi.

 

- Den nyopdagede nematode kan ikke bruges til bekæmpelse af harlekinmariehønen,, selvom nogle af mariehønsene dør af at blive parasiteret. Den gode nyhed er imidlertid, at nematoden begrænser mariehønsenes ægproduktion, så deres bestand sandsynligvis bliver noget mindre end den ville have været uden nematoden, siger Tove Steenberg, som nu også har undersøgt forekomsten af nematoder i danske arter af mariehøns.

 

Smitter ikke danske mariehøns

Det viser sig, at toplettet mariehøne også parasiteres af nematoder – men det er sandsynligvis en anden art af nematoder. I hvert fald viser forsøg, at toplettet mariehøne ikke inficeres af nematoder fra harlekinmariehønen og vice versa.

- Det er godt nyt. Man kunne frygte, at nematoden i den toplettede mariehøne var kommet via harlekinmariehønen, men de to arter smitter ikke hinanden. Så den toplettede mariehøne bliver formentligt ikke yderligere presset fra den kant, siger Tove Steenberg.

 

Før harlekinmariehønen kom til landet – tilsyneladende med sin egen nematode i bagagen – var den hjemlige toplettede mariehøne den mest udbredte art i byerne. Sådan er det ikke mere. Harlekinmariehønen har overtaget, da den er stor (6-7 mm) og grådig, mens den toplettede mariehøne er lille (3-4 mm) og har svært ved at klare sig i konkurrencen.

 

Efterårsinvasion

Tove Steenberg har siden 2006 fulgt udbredelsen af harlekinmariehønen i Danmark.

 

- Harlekinmariehønen var massivt til stede sidste efterår. Jeg fik i løbet af nogle få dage henvendelser fra 100-150 personer vedrørende harlekinmariehøns fundet inden døre, beretter Tove Steenberg om den store invasion i slutningen af oktober.

 

Problemet med harlekinmariehønen om efteråret er, at i modsætning til danske mariehøns kan den optræde meget talrigt, da den har to generationer om året og at den har en forkærlighed for at overvintre i bygninger.

 

- De er svære at holde ude, da de kan komme ind gennem små fuger og sprækker – og der er ingen mirakelløsning hvad angår bekæmpelse, når de først er trængt ind i en bolig. Det eneste, man kan gøre, er at støvsuge dem op. En trøst er, at de ikke formerer sig indendørs – de overvintrer kun, siger Tove Steenberg.

Læs tidligere artikler om mariehønens udbredelse her: 

Læs den videnskabelige artikel om den nye nematode Parasitylenchus bifurcatus i ”Parasites & Vectors” her.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Tove Steenberg, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 8123, e-mail: Tove.Steenberg@agrsci.dk