Aarhus Universitets segl

Mellemafgrøders effekt på kvælstofudvaskning undersøgt i forsøg

Mellemafgrøder er blevet undersøgt i forsøg ved Aarhus Universitet for at bestemme deres virkning på kvælstofudvaskningen set i forhold til efterafgrøder. Det er der kommet en rapport ud af.

Mellemafgrøder er blevet undersøgt for at afklare, om to hektar mellemafgrøder fortsat kan erstatte en hektar efterafgrøder. På baggrund af forsøgene, der har været udfordret af de vejrmæssige forhold, er der ikke fundet grundlag for at ændre på forholdet mellem mellem- og efterafgrøder.

Mellemafgrøders virkning på kvælstofudvaskningen fra markerne set i forhold til efterafgrøder er vurderet i en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Hidtil har to hektar med mellemafgrøder kunnet erstatte en hektar med efterafgrøder, og det forhold har forskere ved Aarhus Universitet ikke fundet grund til at ændre, efter at de har gennemført forsøg med mellem- og efterafgrøder.

- Baseret på de relativt få forsøg, der er gennemført, er der ikke fundet grundlag for at ændre forholdet mellem efter- og mellemafgrøder, men forholdet har på den anden side heller ikke kunnet verificeres, forklarer Ingrid K. Thomsen, der er en af forfatterne bag DCA-rapporten ”Evaluering af mellemafgrøders effekt i forhold til efterafgrøder”.

Forsøgene, der indgår i rapporten, blev udfordret af vanskelige vejrmæssige forhold med store nedbørsmængder i juli og august, og det resulterede i en sen høst og ikke optimale forhold for væksten af mellem- og efterafgrøderne. En sen høst har ifølge forfatterne bag rapporten negativ betydning for den udvaskningsreducerende effekt af mellemafgrøder og efterafgrøder.

Baggrunden for rapporten er, at der i forbindelse med gødningsloven i 2009 blev taget beslutning om, at der skulle iværksættes et pilotprojekt om mellemafgrøder.

Året efter blev etablering af mellemafgrøder tilføjet som alternativ til udlægning af lovpligtige efterafgrøder i gødskningsbekendtgørelsen. I samme forbindelse blev det besluttet, at effekten af mellemafgrøder skulle evalueres i løbet af et par vækstsæsoner. Begrundelsen var, at der på daværende tidspunkt ikke var afsluttede forsøg om den kvælstofreducerende effekt af mellemafgrøder.

Forsøgene er delvist finansieret af FVM.

DCA-rapporten ”Evaluering af mellemafgrøders effekt i forhold til efterafgrøder”, rapport nr. 34, december 2013.

Fakta – Mellemafgrøder
Mellemafgrøder:

  • er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.
  • vokser mellem høst af en forudgående hovedafgrøde og indtil såning af en efterfølgende vintersædsafgrøde.
  • skal være olieræddike, gul sennep eller frøgræs.
  • skal være etableret senest 20. juli og må tidligst nedvisnes 20. september.
  • kræver ingen reduktion i kvælstofkvoten til efterfølgende afgrøde.

 

Fakta – Efterafgrøder

Lovpligtige efterafgrøder:

  • skal være etableret senest 1. august – dog 20. august for korsblomstrede afgrøder.
  • må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 20. oktober - for udlæg i majs er firsten for nedpløjning 1. marts.
  • skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
  • kræver reduktion af kvælstofkvoten i den følgende afgrøde med 25 eller 17 kg N pr. hektar efterafgrøder ved henholdsvis over eller under 0,8 dyreenheder pr. hektar.


Kilde: Vejledning om Gødsknings- og Harmoniregler

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Ingrid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 7763, e-mail: ingrid.thomsen@agrsci.dk