Aarhus Universitets segl

Lave høstudbytter resulterer i øget overskud af næringsstoffer

Landbrugets overskud af næringsstoffer er steget 2018/19 som følge af meget lave høstudbytter i tørkeåret 2018. Der kan dog ikke sættes lighedstegn mellem overskud og udledning til vandmiljøet.

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, opdaterer hvert år de seneste 20 års næringsstofbalancer for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) og beregner overskud og udnyttelse af disse.

Overskuddet, der er differencen mellem landbrugets input og output, har samlet set været faldende i perioden 1998/99-2018/19, hvor overskuddene er reduceret med 20-25 procent for kvælstofs vedkommende, 43 procent for fosfor og 42 procent for kalium. Det svarer til en reduktion på hhv. 35-42 kg N/ha, 7 kg P/ha og 16 kg K/ha.
 
Det største fald skete frem til midten af 00’erne, men overskuddet er steget igen de seneste år, dels som følge af udfasning af normreduktionen og dels som følge af meget lave høstudbytter i tørkeåret 2018. Det skal dog understreges, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udledning til vandmiljøet. Det skyldes at en del af næringsstofferne ophobes i landbrugsjorden eller fjernes på anden vis.

- De mange tiltag, der foretages af den enkelte landmand i marken for at reducere udledning af næringsstoffer, som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder og etablering af vådområder, indgår ikke i beregningen af overskuddet, siger Preben Olsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der har udarbejdet rapporten sammen med Finn Pilgaard Vinther.  

Men hvordan beregnes overskuddet?
Som nævnt er overskuddet differencen mellem landbrugets input og output. Input inkluderer tilførsel til markerne i form af handelsgødning, organisk affald, nedbør og kvælstoffiksering samt tilførsel til husdyrene i form af foder udefra. Output omfatter salgsafgrøder, der høstes fra marken, kød, æg og mælk fra husdyrene samt levering af levende og døde dyr. Den interne udveksling mellem mark og stald i form af hjemmedyrket foder og udbringning af husdyrgødning indgår ikke i balancerne.

Overskuddet dækker altså over, hvad der kan tabes ved ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning, overfladeafstrømning, men også hvad der kan indbygges i jordens pulje af organiske forbindelser, f.eks. via nedmuldning af efterafgrøder.

Idet tilførsel af gødning med de nuværende regler forventes at være nogenlunde uændrede de kommende år, forventer forfatterne til den nye opgørelse ikke, at der vil ske nævneværdige ændringer i de gennemsnitlige næringsstofoverskud på landsplan ud over, hvad varierende høstudbytter måtte betyde.


Fakta om projektet

SamarbejdspartnereInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
FinansieringRapporten er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2020-2023
Mere informationDu kan downloade rapporten "Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1998/99-2018/19", DCA-rapport nr., 173 2020, her.
InteressekonflikterIngen
KontaktPreben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet - e-mail: preben.olsen@agro.au.dk - mobil: 21730711