Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jorden skal have en god krumme

Det er ikke kun brød, der skal have en god krumme. Jord skal også have den helt rigtige smuldreevne, da smuldreevnen er grundlæggende for optimal plantevækst.

Jord med en god smuldreevne er afgørende for, om afgrøderne får en god start og giver et godt udbytte. Foto: Janne Hansen

Her til foråret, når kornet og andre afgrøder viser sine spæde spirer og markerne gradvis grønnes, kan man se, at der nogle steder er pletter, der er helt bare eller har dårlige vækst på grund af for ringe spiring.

 

- Når man skuer over markerne i Danmark kan man se, at etablering af afgrøderne ikke lykkes lige godt alle steder. Faktisk er der plads til forbedring mange steder, siger seniorforsker Lars J. Munkholm fra Aarhus Universitet.

 

Ligesom med dyr og mennesker betyder den spæde ungdom uendelig meget for, hvordan det går med trivslen resten af livet. For afgrøders vedkommende er en god start vigtig for udbyttet.

 

- Man kan nemt miste 25-50 procent af udbyttet, hvis afgrøderne får en dårlig etablering. Det er svært at kompensere for en dårlig etablering senere hen, siger Lars J. Munkholm. Han forsker i de mange facetter af jordens egenskaber og kan fortælle, at jordens smuldreevne har meget stor betydning for afgrødens etablering og videre skæbne.

 

- Jord med en god smuldreevne er grundlæggende for, at den gode start kan etableres. Det er en forudsætning for etablering af afgrøder og for at opnå et højt udbytte og en god udnyttelse af gødning og pesticider. Den danner basis for en god planteproduktion, siger han.

 

Smuldreevnen er så vigtig en egenskab for jorden og afgrødens etablering, at Lars J. Munkholm har skrevet et doktordisputats om emnet, som han forsvarer på AU Foulum den 17. maj 2013. Her vil han beskrive konceptet smuldreevne, hvordan den vurderes samt hvordan jordegenskaber og dyrkningsfaktorer påvirker jordens smuldreevne.

 

- Jeg skal kort sagt fortælle om mine 14 års forskning på en halv time, siger Lars J. Munkholm med et smil.

 

Organisk materiale vigtig

Jord med den ideelle smuldreevne falder fra hinanden af sig selv i en passende størrelse fragmenter kaldet aggregater. For at opretholde en god smuldreevne skal jorden indeholde tilstrækkeligt med organisk materiale, men det er ikke en selvfølge på dyrkede jorde.

 

Særligt på landbrug med ren planteavl, hvor der ikke anvendes husdyrgødning eller efterafgrøder, og hvor afgrøderne og halmen er blevet fjernet år efter år, er der stor risiko for at få en dårlig smuldreevne. Problemet opleves for det meste på lerholdige jorde.

 

- Det kan tage lang tid at rette op på jord, der har udviklet en dårlig smuldreevne. Derfor er det vigtigt løbende at opretholde en god tilstand. Det er en kontinuerlig proces, påpeger Lars J. Munkholm og fortsætter:

 

- Man kan ikke bare hælde nogle tons husdyrgødning på jorden et enkelt år og så tro, at alt bliver godt igen. Jorden skal hele tiden have noget at arbejde med. Det er også selve flowet af organisk materiale, der stimulerer jordens biologiske aktivitet, som er vigtig, pointerer han. Selv om det kan tage lang tid helt at genoprette en god smuldreevne kan man se forbedringer indenfor for få år efter ændret dyrkningspraksis. Så det hjælper at gøre noget også indenfor en overskuelige tidshorisont.

 

Dårlig smuldreevne fører til flere problemer

En ringe smuldreevne giver ikke alene en dårligere grobund til afgrøderne. Den kan også skabe problemer længe inden, frøene er kommet i jorden, idet jorden bliver vanskeligere at arbejde med og landmanden får en kortere periode at køre på jorden i. Det såkaldte ”vandvindue” bliver smallere, når der er et lavt indhold af organisk materiale i jorden og hvis jorden er meget pakket. Vandvinduet er den periode i hvilken jordens vandindhold er optimal til bearbejdning af jorden.

 

- Hvis jorden har en dårlig smuldreevne bliver den hurtigere hård og svær at bryde, når der er tørt vejr, og hurtigere plastisk – som modellervoks – når der er vådt vejr. Intervallet mellem ”for vådt” og ”for tørt” – vandvinduet – bliver mere snævert, forklarer Lars J. Munkholm.

 

Landmanden kan komme ind i en ond cirkel, hvor han på grund af jordens dårlige smuldreevne, nemt risikerer at køre på jorden, når den er for våd med skadelig pakning til følge. Det vil yderligere indsnævre vandvinduet for jordbearbejdning og betyde et større energiforbrug til at bearbejde jorden, når jorden tørrer. Eksempelvis kan det blive nødvendigt at bruge en rotorharve, som kræver energi til at dreje rundt, i stedet for en tandharve, der blot skal trækkes. Efter løsning vil en jord med dårlig smuldreevne normalt have en dårlig strukturstabilitet. Det vil sige, at den let falder sammen af sig selv og er meget pakningsfølsom. 

 

Kvantificering af smuldreevne

For at vurdere jordens smuldreevne kan man sparke til jordens knolde, knuse en klump jord i hånden eller fornemme, hvordan det er at køre på jorden. Disse metoder anvendes af landmænd, konsulenter og forskere med succes, men vurderingerne er svære at sætte tal på – og tal skal der bruges, hvis vi skal kunne få klare svar på om en dyrkningspraksis er bedre end en anden. Der skal også kunne sættes tal på, hvis vores viden skal anvendes i computerbaserede beslutningsstøttesystemer.

 

Man kan måle på jordaggregater i laboratoriet, men ikke nødvendigvis skalere resultaterne op til en hel mark, hvor der er stor variation og mange andre faktorer spiller ind. Det er heller ikke til at sige noget om, hvordan jorden opfører sig ved et andet vandindhold.

 

Et af de emner, som Lars J. Munkholm har forsket i, er modeller til kvantificering af smuldreevne. Han har foretaget målinger, der kobler laboratorieanalyser og målinger i marken sammen, og har udviklet en model, der tager højde både for jordens variation i aggregatstyrke og jordens vandindhold.     

 

Sammen med sine forskerkollegaer i Danmark og USA fandt han frem til en formel, der kun indeholder fire parametre. Det er et godt skridt på vej mod en enkel matematisk model, der kan bruges til at forudsige grænser i jordens vandindhold for optimal jordbearbejdning og behovet for intensitet i jordbearbejdningen.

 

- Modellen skal testes videre på andre jorde, før den kan indarbejdes i it-baserede beslutningsstøttesystemer. Det er også relevant at finde ud af, om det er tilstrækkeligt at forudsige jordens vandindhold ud fra vejrmålinger i stedet for direkte at lave målinger på jorden, siger Lars J. Munkholm.

 

Et andet fokusområde bør være at se nærmere på, hvor meget organiske materiale, som jorden bør indeholde og ikke mindst tilføres for at sikre en god tilstand i jorden. Det optimale ville være at kunne rådgive landmanden om, hvor meget organisk materiale en given jord bør indeholde og tilføres i et bestemt klimaområde. Men det kræver en længere fokuseret forskningsindsats for at kunne nå så langt.

 

- Under alle omstændigheder skal landmanden sørge for, at jorden løbende tilføres tilstrækkeligt organisk materiale enten ved at tilføre husdyrgødning, lade halmen ligge eller plante efterafgrøder. Og han skal være bevidst om at undgå at køre, når det er for vådt og køre på jorden med brede lavtryksdæk for at mindske pakningen i dyrkningslaget. Det er simpelthen alfa og omega, siger Lars J. Munkholm. 

 

Læs artiklen ”Seniorforsker forsvarer doktorafhandling om jordens smuldreevne” her.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, e-mail: lars.munkholm@agrsci.dk, telefon: 8715 7727, mobil: 2515 2716