Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jagten på den perfekte efterafgrøde i majs

Arealet med majs er hastigt stigende, og den hurtigvoksende plante har brug for en efterafgrøde, der kan reducere udvaskningen af kvælstof efter høst. Derfor arbejder forskere med at finde en efterafgrøde, der kan leve i harmoni med majsen.

Arealet med majs er stigende og forskere ved Aarhus Universitet undersøger om nye efterafgrøder kan medføre mindre udvaskningen fra majs end de traditionelle efterafgrøder. Foto: AU

Antallet af marker sået med den høje plante er i hastig vækst. Planten giver et stort udbytte og kan dels anvendes som biomasse til biogasproduktion, dels som foder. Majs har imidlertid et problem med at hindre udvaskning af kvælstof om efteråret, og derfor arbejder forskere ved Aarhus Universitet med at finde en efterafgrøde, der går godt i spænd med majsen og samtidig er i stand til at optage kvælstoffet.

Det er ikke en nem sag, for majsen er en hurtigtvoksende plante, der skygger for efterafgrøderne og høstes sent.

-          Umiddelbart set det fredeligt ud, når majs og græs står mellem hinanden, men i virkeligheden er det en kamp på liv og død om, hvem der vinder herredømmet, majsen eller rajgræsset. Det skulle gerne ende med en fredelig sameksistens, forklarer seniorforsker på Aarhus Universitet, Elly Møller Hansen i en ny video om efterafgrøder i majs, som kan ses nedenfor.

(I videoen indgår majs, som er en del af forskningsprojektet STABIL, der anvender et 41 år gammelt markforsøg på Jyndevad Forsøgsstation, og gennemføres  i samarbejde med Kiels Universitet. I forsøget undersøges eftervirkning af forskellige jordbearbejdningsmetoder på jordens indhold af organisk kulstof, kvælstofudvaskning og jordens fysiske tilstand. Projektet er medfinansieret af EU via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

-          I det her forsøg er græsset sået senere end majsen for at forhindre græsset i at udkonkurrere majsen, men det er en balancegang, for majsens vækst er meget påvirket af klimaet. Er det køligt, står majsen og fryser og vokser ikke ret meget, mens græsset meget bedre kan tåle lidt kulde. Senere på sæsonen, når majsen er i god vækst, så kommer den til at skygge for rajgræsset. Da har vi i tidligere år set, at det har græsset svært ved at klare, og det sygner mere og mere hen. Ved høst vil græsset næsten være helt vissent og kan dermed ikke optage kvælstof og virke efter hensigten, forklarer Elly Møller Hansen.)

 

Forskerne arbejder desuden i projektet EfterMajs med at undersøge, om der er andre efterafgrøder end rajsgræs, som bedre tåler skygge fra majs.

Forskerne følger efterafgrøderne nøje og måler løbende udvaskningen fra flere af dem. Det foregår ved at suge vand ud i 80 centimeters dybde ved hjælp af en sugekop. Dernæst analyseres vandet for nitrat og ved at sammenstille koncentrationen med, hvor meget vand, der strømmer gennem jorden, kan udvaskningen udregnes.

I projektet ser forskerne blandt andet nærmere på egenskaberne for blandt andet forskellige græsser, kløver, olieræddike og vinterraps sået som efterafgrøder i majsen. Og målet er klart:

- Vi har som mål at forbedre kvælstofoptagelsen i efterafgrøder i majs med 10 til 20 kg kvælstof pr. hektar i forhold til den nuværende praksis og dermed reducere kvælstofudvaskningen med op til 20 kg pr. hektar, siger Elly Møller Hansen.

Forskerne regner med at finde frem til de – for majsen og kvælstofudvaskningen – bedste efterafgrøder og disses mest optimale såtidspunkt, inden projektet afsluttes i 2015.

Projektet EfterMajs er medfinansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet. Foruden Aarhus Universitet deltager Videncentret for Landbrug, Thyregod, DLF-Trifolium og Limagrain i projektet.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, telefon: 8715 7732, e-mail: elly.m.hansen@agrsci.dk