Aarhus Universitets segl

Gartnerier gør klar til fremtidens energisystem: smart grid

Forskere og gartneribranchen arbejder sammen for at gøre væksthusproduktion endnu mere energivenlig. Det skal ske ved at koble styringen af væksthusenes kunstlys sammen med smart grid-systemet.

Produktion af grønsager, urter og potteplanter kræver en hel det strøm. Et nyt projekt sigter mod at nedsætte energiforbruget. Foto: Carl-Otto Ottosen

Lækkert er det med frisk salat og krydderurter fra Danmark midt om vinteren, og skønt er det med danske potteroser og campanula til at lyse op i de danske hjem om vinteren. Men dyrkning af blomster, grønsager og urter i væksthuse om vinteren kræver energi i store mængder. Derfor arbejder forskere fra Aarhus Universitet sammen med gartneribranchen og relaterede virksomheder på at finde løsninger, der kan spare på den dyre og klimafjendtlige energi.

 

I et nyt projekt samarbejder forskerne og gartnerierne om at udvikle fremtidens styring af kunstlys, hvor styringen er koblet på elnettets smart grid system. Smart grid er et netværkssystem, der løbende anvender information om det aktuelle elforbrug for at forbedre effektiviteten, bæredygtigheden og økonomien af elforsyningen.   

 

- Gartneribranchen ligger blandt top fem i elforbrug, så der er al mulig grund til at lede efter besparelser og finde nye løsninger, siger lederen af projektet lektor Carl-Otto Ottosen fra Aarhus Universitet.

 

Energibehovet er som vinden blæser

Den energipolitiske målsætning om et fremtidigt elnet baseret på vedvarende energikilder stiller store krav til styringen af fremtidens energiforbrug. Elproduktion fra sol og vind er meget svingende og resulterer i større udsving i elprisen både på døgnbasis og fra dag til dag.

 

Gartnerier bruger meget kunstlys for at sikre den bedste produktkvalitet, men kører med meget fast styring af lyset. Et tidligere samarbejde mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i pilotprojektet DynaLight viste, at der kan spares mellem 15 og 30 procent af energien ved at anvende dynamisk styring af det kunstige lys.

 

Med dynamisk lysstyring tændes lyset kun i det omfang, der er brug for det, i stedet for at det er tændt hele dagen uanset om solen skinner eller ej.

 

- Dynamisk kunstlysstyring giver et lysmønster, der er meget uregelmæssigt både i løbet af den enkelte dag og mellem dage. Lyset tænder jo som vinden blæser, siger Carl-Otto Ottosen.

Planternes biologi skal der også tages hensyn til Afhængig af, om de er kortdagsplanter, langdagsplanter eller dagsneutrale planter har de forskellige behov med hensyn til lysmængde i løbet af et døgn og timingen af lyset.

 

Planternes behov

I det nye projekt er målet at optimere planternes vækst i forhold til energiomkostningen med dynamisk kunstlys og ved at integrere væksthusgartnerierne med elnettet gennem DONG Energys Power Hub-koncept.

 

- På den måde bliver væksthusgartnerierne i stand til dynamisk at tilpasse deres produktion til udsving i elprisen. Gartnerierne vil således være klar til smart grid. Hvis elnettet for eksempel er på vej mod ubalance, kan gartnerierne regulere ved at slukke eller tænde lamperne i kortere eller længere sammenhængende perioder, forklarer Carl-Otto Ottosen og fortsætter:

 

- Tænding eller slukning af lyset kan være kritisk for nogle planter, fordi de er følsomme for 24 timers lys, men vi ved ikke, om der sker noget ved 24-48 timers lys.

 

De plantearter, der indgår i projektet, er kortdagsplanter (salat, krysantemum og kalanchoe), langdagsplanter (campanula) og dagsneutrale planter, der ikke tåler 24 timers lys (potteroser, orkideer og udvalgte krydderurter).

 

Projektet, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet og DTU, virksomhederne Phillips, DONG Energy, Lindpro og GreenTech samt gartnerierne RosaDanica, KnudJepsen, Sogoteam og Legro, støttes af midler fra GUDP og EUDP.

 

Yderligere oplysninger: lektor Carl-Otto Ottosen, Institut for Fødevarer, co.ottosen@agrsci.dk, mobil: 21 22 92 08