Som dansker kan det være svært at forholde sig til, at omkring otte procent af verdens befolkning er underernærede; eller med andre ord: Hvert 12. mennesker sulter. Det er grotesk, når det samtidig anslås, at omkring en tredjedel af alle producerede fødevarer går til spilde. Det svarer til et beløb på omkring 1 billion (tusinde milliarder) euro om året.  

Samtidig kæmper et stadigt stigende antal mennesker med helt andre fødevareudfordringer. Flere og flere får helbredsproblemer som følge af overvægt forårsaget af livsstil og forkert eller ensidig kost. Faktisk er vores kostvaner blevet så ensidige, at 60 procent af vores energiindtag kommer fra kun tre plantearter: ris, majs og hvede. 

Verdens befolkningsantal stiger, og det gør behovet for fødevarer også. Men mange af de metoder, som vi i dag anvender til fødevareproduktion, forårsager en unødig stor belastning af klima og miljø. På verdensplan anslås det, at landbrug og fødevareproduktion står for op mod 30 procent af de samlede menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.  

Samtidig er menneskets udnyttelse af naturressourcerne årsag til en verdensomspændende biodiversitetskrise, hvor omkring 1 million plante- og dyrearter står over for udryddelse.

Komplekse problemstillinger og behov for ny viden  

Det er ingen nyhed, at der er mange og store problemstillinger forbundet med både produktion og forbrug af fødevarer. Det er nok heller ikke nogen overraskelse, at løsningen af de komplekse problemstillinger på fødevareområdet kræver betydelig viden.  

I de kommende år vil EU gennemføre et nyt rammeprogram for forskning, Horizon Europe. Programmet skal give input til politikker og teknologiske innovationer, som kan udvikle europæiske fødevareproduktion og –forbrug.  

Opdraget til ekspertgruppen har været at udstikke rammer for forskning og udviklingsveje – og der hvor vi skal hen er som nævnt til et “safe and just operating space”. Ideen er, at samfundet får det vidensmæssige grundlag til at skabe rammerne for en robust og bæredygtig fødevareproduktion, som tilgodeser både borgerne, landmændene, virksomhederne, naturressourcerne og klimaet.