Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Emballering

Forskere vil gøre det nemmere at vælge fødevareemballager - og at bortskaffe dem igen - på bæredygtig vis

Forbrugerne er i tvivl om hvordan de bortskaffer fødevareemballager på en bæredygtig måde. Det vil forskere nu gøre noget ved hjælp af vidensbaserede kampagner, der leverer den information, som forbrugerne behøver for at kunne træffe det rette valg.

Foto: Colourbox

Er du nogensinde i tvivl om hvordan du skiller dig af med en fødevareemballage?

Så er du ikke alene.

De mange forskellige emballager og systemer til affaldssortering gør det ikke nemt at gebærde sig bæredygtigt.

Forskere vil nu gøre det nemmere for forbrugerne at træffe det rette valg med vidensbaserede kampagner, der skal skabe opmærksomhed og informere - og dermed gøre det muligt for folk at forbedre deres affaldssortering, både i hjemmet og på farten.

- Forbrugerne ønsker at gøre det rigtige og at opføre sig bæredygtigt, men de skal vide hvordan, og den nødvendige information skal være tilgængelig. Derfor skal vi tage os af de problemstillinger, som forbrugerne står over for. Vi skal besvare deres spørgsmål med relevant information præsenteret på en simpel og målrettet måde, siger Niki Alexi fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

En udfordring overalt

Projektet InFormPack er finansieret af det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT Food), som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og en række internationale partnere - for problemstillingen er relevant i hele Europa.

- Der er så mange forskellige emballagetyper, systemer til affaldssortering, retningslinjer og så meget variation - selv i de enkelte lande, og det bliver blot endnu mere forvirrende på europæisk plan. Med dette projekt vil vi belyse de udfordringer, som europæerne står over for - og hvordan vi kan tage hånd om dem med målrettet kommunikation, siger Niki Alexi.

De første seks måneder finder projektet udelukkende sted i Grækenland og Storbritannien, hvor forskerne skal vise, at de kan påvirke forbrugernes adfærd positivt. Det skal danne grundlag for et mere omfattende treårigt forskningsprojekt i flere lande.

- Indkøb af dagligvarer fungerer meget forskelligt i Grækenland og Storbritannien. Sidstnævnte ligner Danmark med supermarkeder og frugt og grønt i plastemballager, mens det i Grækenland er mere almindeligt at købe ind på markeder, hvor varerne ikke er emballerede - og det betyder at udfordringerne kan være forskellige på tværs af Europa.

På nuværende tidspunkt, to måneder inde i projektet, er en spørgeskemaundersøgelse med 250 forbrugere i hvert af de to lande afsluttet, og den viser, at emballage faktisk spiller en rolle, når 86 % af deltagerne fra Storbritannien skal vælge deres frugt og grønt, mens kun 48 % af deltagerne fra Grækenland er enige.

- Folk føler at frugt og grønt er over-emballeret, men emballering kan forhindre madspild, fordi det forlænger fødevarernes levetid både i supermarkedet og i hjemmet, så hvad er det bedste: emballage eller ingen emballage? Det afhænger af en kombination af emballagens bestanddele, fødevarens egenskaber, forsyningskædens udformning og så videre, siger Niki Alexi.

Valg og bortskaffelse hænger sammen

Folk blev spurgt om de udfordringer, som de møder, når de vælger og bortskaffer fødevareemballager, for det er tæt forbundet.

- Hvad er for eksempel det mest bæredygtige valg: en glasflaske eller en aluminiumsdåse? Det afhænger af mange ting. På den ene side kan det være mere ressourcekrævende at genbruge glas end aluminium. På den anden side kan virksomheder måske genanvende glasflasker efter gentagen vask, hvilket er en proces, der kræver færre ressourcer end det gør at genbruge materialet til at skabe en ny emballage. Derfor er det ikke kun materialet, der betyder noget, men også hvordan det håndteres efter bortskaffelse. Bliver det genanvendt i samme form, eller bliver der skabt et helt nyt produkt? - Og det øger forvirringen, siger Niki Alexi.

I begge lande er folk generelt forvirrede over bortskaffelse af fødevareemballage og især genbrug: Er det værre, hvis jeg smider en emballage, som jeg ikke har rengjort, i genbrugsspanden, eller er det værre, hvis jeg smider det i affaldsspanden?

- Forbrugerne stiller ofte dette spørgsmål i vores undersøgelse, men der er mange flere spørgsmål, der skal besvares - og det er vores mål. Med hjælp fra universitetsforskere, emballagevirksomheder, genbrugsstationer og relevante myndigheder ønsker vi at vejlede mennesker ved at levere fakta og videnskab præsenteret i et engagerende format i vores kampagner, siger Niki Alexi.

Kampagner under udvikling

Det er en vigtig del af projektet, at folk engagerer sig i den givne information, for det vil øge chancen for, at kampagnerne har en positiv indvirkning på deres adfærd.

Med henblik på at nå ud til folk, har forskerne derfor også spurgt ind til informationssøgningsadfærd i spørgeskemaet, for eksempel hvilken slags medier de bruger, hvilke afsendere, de har tillid til, og hvordan de ønsker information præsenteret.

På denne baggrund er forskellige kampagner i øjeblikket ved at blive udarbejdet i to forskellige formater: video og infografik. De omhandler tre vigtige temaer fra forbrugernes spørgeskemaer: emballering af frisk frugt og grønt, symboler på emballage i sammenhæng med genbrug samt rengøring af emballage i sammenhæng med genbrug.

- Vi vil teste kampagnernes påvirkning ved hjælp af spørgeskemaer, hvor vi for eksempel vil spørge forbrugere, om de har lært noget nyt, og om de vil ændre deres adfærd efter kampagnen. Vi vil dog også teste kampagnerne i mere realistiske rammer på de sociale medier. Vi vil dele kampagnerne for at finde ud af, om folk engagerer sig i materialet, for eksempel ved at dele og kommentere, siger Niki Alexi.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:  
StudietypeProjekt med forbrugerengagement, herunder kvantitative forbruger- og kvalitative ekspertundersøgelser samt udarbejdelse af forbrugerkampagne.
FinansieringProjektet er finansieret af EIT Food.
Læs mere om EIT Food på denne hjemmeside
Samarbejdspartnere

Aarhus Universitet
Reading University, UK
Maspex, Polen (fødevareindustri)
VTT, Finland (forskningsinstitution)
Bioazul, Spanien (ingeniør- og teknologikonsulent)

Størstedelen af aktiviteterne i proof-of-concept drives direkte af Aarhus Universitet. Reading University har været aktivt involveret i at give feedback til forbruger- og ekspertundersøgelser samt at bidrage til udformningen af kampagnerne og anmeldelser af de forskellige versioner osv.

Maspex bidrager med adgang til emballagevirksomheder, der blandt andet vil blive brugt som ekspertkilde til information om fødevareemballage.

Alle partnere deltager i projektets styregruppe, godkender indholdet af spørgeskemaer og deltager aktivt i formidlingen af projektet til de lokale netværk og forbrugerne (ved at implementere kampagner lokalt osv.) 

KontaktFor yderligere oplysninger, Kontakt venligst Niki Alexi, Postdoc på Institut for Fødevarer, niki.alexi@food.au.dk, telefon: 61672986