Aarhus Universitets segl

Forskere skal sikre eksportsucces med græsmarksbælgplanter

Danmark er en betydelig producent af græsmarksbælgplanten hvidkløver, men et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der har tæt samspil med flere virksomheder, stiler efter at øge udbyttet for hvidkløver, forøge produktionen af rødkløver og sætte skub i produktionen af lucerne.

En humlebi bestøver rødkløver, der er en græsmarksbælgplante, som i et nyt forskningsprojekt skal sikres en ny eksportsucces i lighed med græsfrø, hvor Danmark er verdens største eksportør. Foto: Ulla Andersen, AU

Danmark er verdens største eksportør af græsfrø foran USA, og den eksportsucces skal nu følges op af en ny for græsmarksbælgplanter som hvidkløver, rødkløver og lucerne.

Det er ambitionerne for et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Projektet, der skal løbe frem til udgangen af 2017, har modtaget knap 2,2 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Forskere ved Aarhus Universitet skal sammen med frøfirmaerne DLF-Trifolium og Hunsballe Frø demonstrere de positive dyrkningsforsøg, som gennem en årrække er udført på forsøgsmarkerne, i praktisk frøavl og i sidste ende som et salgsklar produkt.

Hvidkløver er der i forvejen gode erfaringer med i Danmark, hvor avlerne dækker 80 procent af EU’s samlede produktion. Men projektet har som mål at øge udbytterne, så andelen af dansk frø på europæisk plan styrkes.

- Projektets mål er at øge frøudbyttet i hvidkløver med 100 kg pr. hektar inden for en 10-årig periode og derved øge dansk produktion og mindske importen til EU fra New Zealand, forklarer seniorforsker Birte Boelt, der står i spidsen for projektet.

Dyrkning af hvidkløver kan forbedres i forhold til bestøvning, frøudvikling og høst, og i projektet vil forskere undersøge under hvilke forhold honningbier indsamler mest nektar og pollen.  Intensiteten af biernes bestøvning undersøges, og fordelingen mellem honning- og humlebier måles. Registreringerne holdes op mod de høstede frøudbytter.

Rødkløver har forskerne også udfordringer med i forhold til frøavlerne, som oplever faldende udbytter. Mens frøavlsforsøg på forskningscentret AU Flakkebjerg har opnået 803 kg frø pr. hektar i gennemsnit over de seneste 10 år, så er der i praksis høstet 250 kg hos frøavlere.

- Målet er, at danske frøavlere i konventionelle og økologiske produktionssystemer skal opnå et frøudbytte på 500 kg pr. hektar, og det vil være på niveau med de opnåede udbytter i Frankrig, der er EU’s største frøproducent af rødkløver, forklarer Birte Boelt.

Denne fremgang skal opnås gennem kontakt med 10-15 rødkløverfrøavlere, hvor deres produktion af rødkløver registreres i forhold til plantetæthed, biomasse, blomstringstidspunkt og forekomst af bestøvere. På baggrund af observationerne opstilles en dyrkningsstrategi, som gerne skal medvirke til øgede udbytter for avlerne.

Birte Boelts ambition er, at projektets resultater kan medvirke til en kraftig forøgelse af arealer med rødkløver.

- For rødkløver forventes 25 procent af EU’s produktion placeret i Danmark svarende til et dyrkningsareal på 2750 hektar mod 400 hektar, som har været det gennemsnitlige produktionsareal de seneste 10 år, siger hun. 

Lucerne er den tredje bælgplante, som forskningsprojektet koncentrerer sig om. Den nuværende produktion i EU af lucerne er placeret i Frankrig, Italien, Spanien og Ungarn, mens den ikke dyrkes kommercielt i Danmark. Frankrig har gennemsnitsudbytter omkring 500 kg pr. hektar, mens der er dyrket lucerne siden 2002 på markerne ved AU Flakkebjerg med gennemsnitsudbytter på 344 kg pr. hektar under økologiske dyrkningsforhold og 510 kg pr. hektar under konventionelle dyrkningsforhold.

- Det er samtidig interessant med lucerne, at vi i forsøgene i Flakkebjerg ikke har konstateret skadedyr i afgrøden, hvilket er en stor udfordring for økologisk lucerne-frøproduktion i Frankrig, siger Birte Boelt.

For at få yderligere erfaringer med lucerne skal der ved AU Flakkebjerg afprøves sorter af forskellige tidlighed og forskellige sortstyper for at undersøge variationen i blomstrings- og modningstid. Der udføres test med 10-12 sorter i tre år. Endvidere afprøves dyrkning af lucerne til frø hos udvalgte frøavlere. Det sker i samarbejde med de deltagende frøfirmaer.

Birte Boelt forventer, at en succesrig dyrkningspraksis vil give erhvervet mod på lucerne-frøproduktionen.

- Vi har brug for flere sanerende afgrøder i sædskiftet, og lucerne har en positiv effekt på jordstruktur og en god kvælstofeftervirkning, siger hun.

Foruden øgede udbytter for græsmarksbælgplanter er miljøgevinster også mulige at opnå i projektet, som følge af, at bælgplanterne indarbejdes i flerårige dyrkningskoncepter, der resulterer i mindre forbrug af kvælstofgødning. Desuden bidrager de flerårige dyrkningssystemer til mindre udledning af klimagasser som følge af reduceret jordbearbejdning og opbygning af kulstof i jorden.

Fakta – Mindre klimaaftryk med protein fra græsmarksbælgplanter
Særligt inden for økologisk produktion er græsmarksbælgplanter en meget vigtig proteinkilde, da GM-soja ikke må anvendes i økologisk produktion.
Der er stigende fokus på fødevareproduktionens klimaaftryk og derfor forventes en øget anvendelse af græsmarksbælgplanter, idet proteinet kan produceres lokalt.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Birte Boelt, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 8276, e-mail: birte.boelt@agrsci.dk