Aarhus Universitets segl

Forbrugere har ringe kendskab til kemi i mad

Danske forbrugere har et ringe kendskab til en række sundhedsskadelige stoffer i fødevarer. De stoffer, vi kender mest til, er dem, vi bekymrer os mest om.

Forbrugernes kendskab til sundhedsskadelige stoffer i fødevarer er ikke stor. Foto: Colourbox

Phenyl-hva’ for noget?

 

Hvis du ikke kender til den gruppe af sundhedsskadelige stoffer, der hedder phenylhydraziner, og i hvilke fødevarer, de kan forekomme, er du ikke ene om det. Akrylamid, lektiner og Bisphenol A er også navne på stoffer, som ikke ligger allerøverst i de flestes bevidsthed – men det burde de måske, da de både kan være sundhedsskadelige og er at finde i vores fødevarer.

 

En undersøgelse af danske forbrugeres kendskab til sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, foretaget af forskere fra Aarhus Universitet, viser, at forbrugernes kendskab til en række sundhedsskadelige stoffer i fødevarer er forholdsvist lavt. Det gælder både forbrugernes reelle kendskab til fakta og deres egen vurdering af, hvor meget eller lidt de kender til stofferne.

 

- Formålet med undersøgelsen var at måle danske forbrugeres viden om kemiske stoffer i fødevarer, hvor meget stofferne fylder i forbrugernes bevidsthed og om forbrugerne ved, hvordan de kan minimere deres udsættelse for skadelige kemiske stoffer gennem fødevarer, forklarer videnskabelig assistent Katrine Volke Christensen fra Aarhus Universitet.

 

Manglende viden

Et repræsentativt udvalg af forbrugere blev i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres kendskab til en lang række specifikke sundhedsskadelige stoffer i fødevarer. Forbrugerne skulle ikke alene svare på, hvor godt de kendte hvert enkelt stof, men også om de vidste i hvilken type fødevarer stofferne kan forekomme, og om de kendte til stoffernes potentielle sundhedsskadelige effekter.

 

Tretten stoffer indgik i undersøgelsen. Listen omfattede stoffer fra procesforureninger, der kan opstå, når maden tilberedes (alkrylamid og PAH stoffer), miljøforureninger (dioxin, cadmium, uorganisk arsen, Bisphenol A, og kviksølv), naturlige giftstoffer (phenylhydraziner, nitrat, lektiner, solanin og giftstoffer dannet af svampe) samt rester af sprøjtemidler.

 

Resultaterne viste, at forbrugerne havde forholdsvis lidt viden og bekymring om de enkelte stoffer men at de var relativt meget bekymrede om sundhedsskadelige stoffer i fødevarer på det mere overordnede plan. Generelt var bekymringen for de enkelte stoffer størst, når forbrugerne havde et større kendskab til stoffet.

 

Forskel på kendskab

Selvom kendskabet til de enkelte stoffer generelt var lavt, var der alligevel forskel på forbrugernes kendskab til de enkelte stoffer. Vidste du, for eksempel, at Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, der findes i visse typer hård plastik, metalskruelåg og dåser? Eller at solanin fra grønne kartofler kan give dig diarre, opkast og hovedpine?

 

De to stoffer var blandt dem, der lå i bunden af listen over de adspurgte forbrugeres kendskab til sundhedsskadelige stoffer i fødevarer. I den øverste ende af skalaen lå kviksølv, nitrat og rester af sprøjtemidler. Her følte forbrugerne sig lidt mere på hjemmebane og kunne i højere grad svare korrekt på spørgsmål om, hvor stofferne findes, hvilke effekter de kan have, og hvordan man undgår dem.    

 

Champignons med naturligt giftstof

For at vende tilbage til phenylhydraziner. Disse stoffer findes i champignons – for det mest i rå champignons – og mistænkes for at være kræftfremkaldende. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man undgår et stort forbrug af rå champignons, hvilket vil sige væsentligt mere end det gennemsnitlige årlige forbrug, der for os danskere ligger på 2,2 kg.

 

Forekomsten, effekten og metoder til at forebygge for stor indtagelse af de øvrige sundhedsskadelige stoffer, der indgik i undersøgelsen, kan alle findes i rapporten ”Undersøgelse af danske forbrugeres kendskab til sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, DCA rapport nr. 32, december 2013”, som er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Rapporten kan downloades her.

 

Undersøgelsen er foretaget på foranledning af Fødevarestyrelsen og er et led i aftalen mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

 

Yderligere oplysninger: Videnskabelig assistent Katrine Volke Christensen, Institut for Marketing og Organisation, MAPP – Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, e-mail: katc@asb.dk