Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Forskning

Belønning for kulstof i jord kan bidrage til at sikre fødevareforsyningen

Den globale fødevareforsyning kan gøres mere sikker ved aktivt at animere små landbrug i lande, der ellers har en usikker fødevareforsyning, til at binde kulstof i jorden med ændrede dyrkningsstrategier. Dette kan desuden forbedre jordkvaliteten og reducere udledningen af drivhusgasser.

Kontant belønning for ændret dyrkningspraksis i ulande kan være med til at sikre fødevareforsyningen og nedsætte udledningen af drivhusgasser. Foto: Janne Hansen

Billederne sidder på nethinden:

 

På den ene side en forhutlet majsplante, der står i en tørke-krakeleret mark, og som tørster efter vand og næringsstoffer. Hvis bonden er heldig, kan hun høste et par spiselige kolber med sin machete. Denne produktionsform giver en ustabil, ineffektiv og mangelfuld fødevareforsyning - endda ofte uden at den bidrager til lave udledninger af drivhusgasser, fordi jorden udpines for kulstof.

 

På den anden side en hær af gigantiske høstmaskiner, der med usvigelige sikkerhed æder deres vej gennem kilometerstore kornmarker. Effektivt, intensivt og stabilt forsyner denne form for produktion millioner af mennesker med mad. Bagsiden af medaljen er, at produktionsformen udleder store mængder drivhusgasser.

 

Er det muligt at få lande med effektive, drivhusgasudledende fødevareproduktioner til at give et løft til lande med ineffektive produktioner og derved både øge forsyningssikkerheden og reducere klimabelastningerne? Det mener fire forskere fra blandt andet Aarhus Universitet. I en kronik i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change beskriver de et forslag, der kan øge fødevareforsyningssikkerheden i ulande.

 

Det går ude på at belønne små landbrug direkte for at binde kulstof i jorden. Der er fokus på kulstof, fordi CO2 er den væsentligste drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning. Forskerne forslår et system, hvor lande med store udledninger af drivhusgasser kan bidrage finansielt til at styrke landbrugspraksis i ulande, der beviseligt binder kulstof i jorden.

 

Denne form for kulstof-byttehandel kan også anspore udviklingsøkonomier til at springe stærkt forurenende dyrkningspraksis over og i stedet gå direkte hen mod en mere bæredygtig form for fødevareproduktion.

 

- Konkrete tilskyndelser til at inddrage dyrkningsstrategier, der kan binde kulstof i jorden i ulande, vil øge afgrødernes udbytter. Det vil forbedre fødevareforsyningssikkerheden og bidrage til at lette trykket på klimaforandringerne. Ved at øge produktiviteten vil man også nedsætte behovet for at inddrage mere jord til landbrugsproduktion, hvilket i sig selv vil nedsætte udledningen af drivhusgasser, siger en af kronikkens forfattere, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

 

Udpint jord kan blive god igen

Tabet af kulstof og næringsstoffer fra jorden er hovedårsagen til nedgangen i jordens frugtbarhed og derved produktiviteten i Afrika syd for Sahara. Der er udsigt til, at dette område forbliver det område i verden med den ringeste fødevareforsyningssikkerhed.

 

- Dyrkningssystemer med opbygning af jordens kulstof kan føre til større og mere sikre udbytter via forbedret forsyning med vand og næringsstoffer, men det kræver, at der også er tilstrækkeligt med kvælstof, fosfor og svovl til stede, pointerer forfatterne.

 

Der er en bred vifte af metoder, som bønderne i ulandene kan tage i brug for at øge binding af kulstof i jorden. En af metoderne er at kombinere landbrug med skovbrug, det vil sige plante træer. Ikke alene binder træerne kulstof; de fikserer kvælstof, skaffer vigtige næringsstoffer fra jorden og kan forsyne landbrugsfamilierne med mad, foder og brændstof.

 

Landmanden kan også forkæle sin jord ved at undlade at have dyr græssende frit på udsatte arealer eller ved at tilføre biochar (biokoks) til jorden. Det væsentligste er dog, at tilførsel af organisk materiale prioriteres på det enkelte landbrug.

 

Bevis for effekterne

Selvom ændret dyrkningspraksis kan give udsigt til større og mere sikre høstudbytter, kan det alligevel være vanskeligt at overbevise landmænd om at justere i deres traditioner. Kontant betaling for at ændre managementpraksis ville være en god gulerod.

 

Det kræver dog, at der kan skaffes bevis for, at den ændrede praksis rent faktisk binder kulstof. At skaffe denne viden i hvert enkelt tilfælde vil tage for langt tid og underminere bondens lyst til at blive involveret i ordningen.

 

Forskerne foreslår, at der opbygges viden om effekten af hver type af ændret dyrkningspraksis på kulstofbinding i de forskellige agroøkologiske systemer og jordtyper. Dette kan i betydelig grad være med til at mindske omkostningerne og barriererne for at sikre såvel kulstoflagring som bedre fødevareforsyning.

 

Kronikken ”Enabling food security by verifying agricultural carbon” kan læses i Nature Climate Change, maj 2014.

 

Yderligere oplysninger: Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, e-mail: jorgene.olesen@agrsci.dk, telefon: 8715 7778, mobil: 4082 1659