Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Behov for bedre vurdering af erosionsrisiko

Der er behov for bedre værktøjer til at udpege erosionstruede arealer, men også for en diskussion af hvor stor en nedslidning af dyrkningsjorden samfundet vil acceptere.

13.03.2014 | Claus Bo Andreasen

Der er flere forskellige former for erosion. Den såkaldte alperegel har primært til formål at reducere risikoen for vanderosion, som bl.a. kan opstå, når regn og smeltevand løber på skrånende, ubeskyttet jord.

Såning af vinterafgrøder øger risikoen for vanderosion i forhold til en ubearbejdet jord. Den bedste beskyttelse af jorden opnås ved dække af flerårige planter.

De viste billeder er fra danske marker. Efter perioder med regn og smeltet sne på frossen jord vil man ofte se vanderosion i et omfang, der vil give en markant forringelse af de fremtidige muligheder for fødevareproduktion på arealet.

De stigende temperaturer på kloden betyder, at de mest ekstreme regnskyl og storme vil forekomme markant hyppigere i Danmark end tidligere. Dette øger risikoen for erosion.

Billederne viser typiske eksempler på jorderosion, som er opstået i efterårssåede markeder, hvor der ikke har været tilstrækkelig vegetation til at beskytte jorden.

Gennem de seneste uger er den såkaldte ”alperegel” blevet diskuteret i landbruget og i medierne.

Baggrunden er, at landmænd ifølge en ny bekendtgørelse fra Fødevareministeriet ikke må foretage jordbearbejdning mellem høst og 1. marts det efterfølgende år på arealer, som har hældning på mere end 12 grader.

Ifølge flere landmænd giver det unødvendige restriktioner på arealer, hvor der tilsyneladende ikke tidligere har været problemer med erosion.

Bekendtgørelsens afsnit om jordbearbejdning bygger bl.a. på rådgivning fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. Her er forskerne enige i, at der kan være behov for en mere præcis udpegning af arealer, hvor der er særlig erosionsrisiko.

Samtidig mener de, at der er behov for en diskussion af, hvor stor en nedslidning af dyrkningsjorden, der er samfundsmæssigt acceptabelt. Endvidere er der et stort behov for udvikling af bedre værktøjer til at udpege og beskytte områder med potentiel stor erosionsrisiko.

- Erosion er ikke nødvendigvis et problem for den enkelte landmand, fordi nedslidningen af dyrkningsjorden foregår over lang tid. Problemet er, at jorden bliver mere og mere ufrugtbar på længere sigt, siger lektor Goswin Heckrath fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han forklarer, at formålet med den EU-forordning, som de danske regler skal implementere, er at beskytte jordens frugtbarhed. Målet er at aflevere jorden til vores efterkommere i samme stand, som den havde, da vi selv overtog den.

Preben Olsen, som også forsker i jorderosion ved Institut for Agroøkologi, forklarer, at der er flere faktorer, som påvirker forekomsten af jorderosion. Udover hældning er det bl.a. jordtype, plantedække, jordbehandling og landskabets udformning.

På stiv lerjord kan der udmærket være stejle arealer, hvor der ikke er særlige erosionsproblemer ved dyrkning af vintersæd. På andre jordtyper vil dyrkning af vintersæd på tilsvarende stejle arealer kunne give meget alvorlige erosionsproblemer.

- Mange landmænd er udmærket klar over dette, siger Preben Olsen. Langt de fleste stejle arealer i Danmark er græsdækkede og indgår ikke i omdriften. Det viser ifølge Preben Olsen, at langt de fleste landmænd selv tager ansvar.

Forskerne påpeger imidlertid, at der er behov for bedre værktøjer til at udpege og beskytte arealer, hvor der er særlig fare for erosion.

– Det vil give mulighed for at dyrke arealer, hvor der ikke er særlig erosionsfare, og til gengæld beskytte sårbare arealer, siger de to forskere.

Yderligere oplysninger
Lektor Goswin Heckrath, Institut for Agroøkologi, tlf. 87 15 77 59
Akademisk medarbejder Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, 87 15 77 31

 

Forskning, DCA