Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bedre grundlag for at reducere og dokumentere klima- og miljøbelastningen fra produktion af grisekød

En videnskabelig artikel beskriver mulighederne for at udvikle det faglige og tekniske grundlag for at reducere klima- og miljøbelastningen fra grisekød hos både primærproducenter og slagterier. Forskningen gør det muligt at beregne kødprodukternes klima- og miljøbelastning ud fra aktuelle produktionsdata.

26.07.2021 | Claus Bo Andreasen

Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto

Ved produktion af fødevarer vil der være udledning af drivhusgasser og tab af næringsstoffer, som belaster det omgivende miljø. Folketinget har vedtaget, at de danske udslip af klimagasser skal sænkes med 70 procent i 2030, og at der skal opnås klimaneutralitet i 2050. Landbruget og fødevarevirksomhederne står dermed over for en kæmpemæssig udfordring, da erhvervet står for omkring 35 procent af klimabelastningen, samtidig med at en række andre problemstillinger i forhold til vandmiljø og også skal løses.

Det er særligt kødbranchen, som er udfordret, og branchen efterspørger forskning, som kan reducere og dokumentere sektorens klima- og miljøbelastning.

Fagligt grundlag for at reducere produktionens klimabelastning

Et af initiativerne til at reducere fødevarernes klimabelastning er forsknings- og udviklingsprojektet “CSR-Pork 4.0 – Dokumenteret bæredygtighed og ressource optimering i hele svinekødets værdikæde” (2017 til 2021). Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Danish Crown, SEGES og Aarhus Universitet, og har som sit overordnede formål at udvikle det faglige og tekniske grundlag for at reducere klima- og miljøbelastningen af grisekød hos både primærproducenter og i forarbejdningsleddet.

Projektets primære fokus er udvikling af systemer til dataopsamling fra udvalgte bedrifter og slagterier. Dette giver mulighed for at udvikle beslutningsstøtteværktøjer, som gør det muligt at reducere klima- og miljøbelastningen relevante steder i produktionen.

Samtidig giver projektet mulighed for at beregne klima- og miljøbelastningen for kødprodukterne. I den forbindelse har forskerne udviklet et modelværktøj ”CSR-PORK” til Livscyklus vurdering (LCA), som kan udnytte den realtids datafangst, som også udvikles i projektet.

Resultater fra projektet er netop offentliggjort i en videnskabelig artikel Environmental impact of Danish pork at slaughterhouse gate – a life cycle assessment following biological and technological changes over a 10-year period Artiklen er accepteret til offentliggørelse i tidsskriftet ”Livestock Science”.

Beregningerne af in- og output i hele kæden

I kæden fra produktion af foder på marken til at grisen slagtes og kødet er klar til videre forarbejdning anvendes der en række ressourcer som foder, energi og gødning. Undervejs er der tab af f.eks. kvælstof og udledning af drivhusgasser, som kan belaste omgivelserne. Dette illustreres i figuren, som viser nogle af de væsentligste input og output i produktkæden for grisekød.

 

Som vist i figuren, så produceres foder på svinebedriften, som sammen med supplerende foderindkøb, anvendes til søer, smågrise og slagtesvin. Grisene vil udnytte en betydende del af foderets energi og næringsstofindhold til vækst, men en anden del udskilles med gødningen.

Gødningen kan enten anvendes på bedriften til erstatning for handelsgødning i marken, eller der kan ske en udnyttelse af gødningen via biogas, som derved kan erstatte noget af den fossile energi i produktionskæden.

Tilsvarende kan der udnyttes affald fra slagteriet til f.eks. biogas eller biodiesel. Herudover vil dele af grisen kunne udnyttes til andre formål end kød til human forbrug, f.eks. i medicinalindustrien eller som foder til kæledyr.

Undervejs i kæden sker der en del udledninger af forskellige gasser (emissioner), heriblandt ammoniak og klimagasserne kuldioxid, lattergas og metan som på forskelligvis kan være skadelige for miljø og klima.

Baseret på denne definition af produktkæden er det beregnet, hvordan produktionen og de afledte emissioner har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2016.

Beregninger i fem miljøkategorier

Beregningerne er gennemført som en livscyklus vurdering (LCA) baseret på gennemsnitlige data for produktion og ressourceforbrug, og der er lavet beregninger for fem miljøkategorier:

a.       Global opvarmning

b.       Næringsstofudledning til vandmiljøet

c.       Forsuring

d.       Fossilt energiforbrug

e.       Arealanvendelse

Miljøpåvirkningen er summen af alle bidrag i hele produktkæden, herunder bidragene knyttet til de ressourcer, der indkøbes, som handelsgødning og foder, og emissionerne direkte på bedriften og slagteriet. Beregningerne er foretaget for henholdsvis gård og slagteri.  

Tabellen viser grisekødets klimabelastning inden for de fem miljøkategorier vist som bidrag fra hhv. landbrugsbedriften og slagteriet (sum af transport, forbrug og modregnet) samt summeret, og udtrykt per kg kød i henholdsvis 2005 og 2016.

Markant fald i klimabelastningen

Som det fremgår af tabellen, så er der sket en reduktion i udledningen af klimagasser per kg grisekød på 31 procent i kæden fra bedrift til slagteri i perioden fra 2005 til 2016, hvoraf den numerisk største reduktion ses i bidraget fra landbruget fra 3,3 til 2,6 kg CO2-eq. per kg kød, mens den relativt største reduktion er sket på slagteriet, hvor udledning af klimagasser er faldet fra 0,6 til 0,1 kg CO2-eq. per kg kød.

MiljøkategoriLandbrugSlagteriSum
  Per kg kød
200520162005201620052016
Global opvarmning, kg CO2 eq.  3,32,60,60,14,02,7
Næringsstofudledning, g PO43-eq.  24180,30,02418
Forsuring, g SO2 eq.  39311,10,34031
Fossilt energi forbrug, MJ14118,72,12313
Arealanvendelse, m26,15,36,15,3

På tværs af de fem miljøkategorier varierer størrelsen i reduktionen i påvirkningen per kg grisekød i perioden 2005 til 2016 fra 13 procent for arealanvendelse til 45 procent for forbrug af fossilt energi.

Resultaterne viser, at bedriftens bidrag til klima- og miljøpåvirkningen er markant højere end slagteriets, og endvidere at slagtesvineproduktionen er den enhed, der bidrager mest til miljøpåvirkningen, primært fordi slagtesvinene har et større forbrug af foder end søer og smågrise.

Beregning af klimabelastning i udvalgte år

Storkunder og forbrugere efterspørger dokumentation for produkternes miljø- og klimabelastning, og mange virksomheder ønsker at kunne anvende miljøforbedringer i markedsføringen. Som følge af samarbejdet i CSR-Pork henvendte Danish Crown i 2019 til forskere fra AU med et ønske om at få beregnet klima- og miljøpåvirkning ved produktion af grisekød.

Den første version af beregningerne blev i oktober 2019 afleveret til DC i form af analyserapport ”Grisekød – produktivitet og miljøpåvirkning år 2005 vs. 2016” og er efterfølgende blevet anvendt i virksomhedens markedsføring. Der er anvendt bedriftsdata fra Danmarks Statistik og SEGES, mens samarbejdet i CSR-PORK gav forskerne adgang til Danish Crown data omkring transport af grise til slagteriet, ressourceforbrug og affaldshåndtering på slagteriet, samt opsplitning af grisen i produktkategorier. Disse data er ikke tilgængelige i offentlige kilder.

Som følge af arbejdet i CSR-Pork sker der en løbende forbedring af datagrundlag og modeller. Resultaterne i den videnskabelige artikel afviger derfor lidt fra resultaterne i den første udgave af beregningerne; ligesom kommende beregningen også vil være mere præciseForskerne fortsætter arbejdet med at opdatere beregninger af klima- og miljøbelastningen, og har samtidig – efter aftale fra Danish Crown - beregnet niveauet for klima- og miljøpåvirkning fra grisekød produceret i 1990.

Det faglige grundlag for beregningerne

I forbindelse med DC’s anvendelse at AU’s beregninger i markedsføringen er der blevet rejst kritik bl.a. af rapporten som AU har leveret til DC er ”vildledende”, da de ikke medregner effekter fra ændringer i det globale areal til landbrugsproduktion.

Det er klart, at ændringer i arealanvendelse har betydelig indflydelse på klimabelastningen. Der er imidlertid meget stor international uenighed omkring fastsættelse heraf og metoden til indregning i livscyklusvurdering.

Valg af kategorier i LCA er bl.a. betinget af de data der er til rådighed og kvaliteten heraf. Det er et afgørende element i LCA at anvende opdaterede, primære data. I projektet var der data af høj kvalitet (tidsmæssigt, repræsentativt) fra den animalske produktion og DC stillede data til rådighed for slagteprocessen, herunder som en afgørende del opsplitningen af grisen og anvendelse af de enkelte dele.  Disse data er ikke tilgængelige i statistikker eller andre offentlige kilder.

Derimod var der ikke primære data for foderproduktionen og foderrationens sammensætning, hvorfor der her er brugt sekundære data, dvs. gennemsnitlige data for Danmark for foderproduktionen og ældre, generelle data for rationens sammensætning, fra tidligere publikationer. Derfor er data grundlaget for arealanvendelse generelt - og specielt for den andel som kommer fra importeret foder - mindre specifikt end for de øvrige elementer i produktionskæden.

Det blev derfor valgt at anvende samme sammensætning af foderrationen over tid, det vil sige andele af korn, soja mv. er ens, dog med en mindre korrektion således af proteinindholdet afspejler udviklingen i de danske gødningsnormer (foderrationens indhold af protein). Der er derfor ikke et retvisende datagrundlag for at gå videre med at indregne effekten af de globale ændringer i arealanvendelse (LUC), hvorfor der udelukkende blev beregnet et arealforbrug i m2 som er mere robust end beregninger af de globale arealændringernes effekt på klimabidraget. Uanset om det bliver gjort som den direkte effekt (dLUC) eller med de metoder der er udviklet til at medregne den indirekte effekt (iLUC).

I den videnskabelig publikation er iLUC, dLUC og kulstofindhold i jorden samt biodiversitet medtaget, begrundet i at her bidrager det til den videnskabelig diskussion omkring inddragelse i LCA studier. Disse beregninger viser i øvrigt at der er en meget begrænset udvikling i bidrag her fra pr. kg kød.

Vidensyntese om LCA

Den faglig diskussion om metoder til beregning af LCA har stået på i mange år, og bl.a. derfor har Fødevareministeriet, som et led i en forskningsbaserede myndighedsbetjening, bedt AU om at udarbejde en synteserapport om klimaeffektivitet og livscyklusanalyser.

Vidensyntesen skal bl.a. give overblik over resultater af livscyklusanalyser og de forskellige metoder, der eksisterer, herunder inddragelse af effekter af ændret arealanvendelse samt usikkerheder knyttet til LCA metodikken. Det forventes at vidensyntesen kan offentliggøres i det tidlige efterår.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Finansiering

Det omtalte projekt “CSR-Pork 4.0 – Dokumenteret bæredygtighed og ressource optimering i hele svinekødets værdikæde” finansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Læs evt. mere på projektets hjemmeside

Data opsamling og beregningerne af grisekødets klimabelastning er finansieret af Danish Crown, mens metodeudviklingen er finansieret af GUDP projektet CSR-Pork 4.0. Disse beregninger blev i oktober 2019 afleveret til DC i form af analyserapport ”Grisekød – produktivitet og miljøpåvirkning år 2005 vs. 2016”.

Opdaterede beregninger, som også inddrager år 1990, er under udarbejdelse, og en ny rapport ” Klima- og miljøpåvirkning ved produktion af grisekød – år 1990, 2005 og 2016” forventes leveret til Danish Crown medio 2021. Disse beregninger finansieres også af Danish Crown.

Det er endvidere planen, at der i 2022 vil der blive udarbejdet tilsvarende beregninger for produktion af økologisk grisekød. 

Samarbejdspartnere

Som nævnt i artiklen samarbejder Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi og Institut for Husdyrvidenskab) med Danish Crown og SEGES i projektet CSR-Pork 4.0. De omtalte beregninger grisekødets klimabelastning er udført af AU (Institut for Agroøkologi) med finansiering fra Danish Crown.

Danish Crown har bidraget med data omkring transport af grise til slagteriet, ressourceforbrug og affaldshåndtering på slagteriet, samt opsplitning af grisen i produktkategorier.  

Ekstern kommentering

Danish Crown har løbende bidraget til arbejdet, herunder med redaktionelle og forståelsesmæssige kommentarer til de første udgaver af rapporten.

Metodevalg, bearbejdning af data og den endelige version af rapporten er lavet af medarbejdere ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

Interessekonflikter

AU’s beregninger er anvendt i en reklamekampagne fra Danish Crown som bl.a. bragte budskabet: ”Vores grise er mere klimavenlige end du tror”.

Kampagnen er blevet kritiseret af interesseorganisationer m.fl. En del af kritikken er principiel og går på, at kød ikke kan være et klimavenligt produkt, og at det rette udsagn i kampagnen burde have været ”… mindre klimabelastende end du tror”. Andre dele af kritikken går på, at de tal som AU har leveret til DC er ”vildledende”, da de ikke medregner effekter fra ændringer i det globale areal til landbrugsproduktion. Denne problemstilling er søgt forklaret i artiklen. 

Læs mereArtiklen Environmental impact of Danish pork at slaughterhouse gate – a life cycle assessment following biological and technological changes over a 10-year period er offentliggjort idet videnskabelige tidsskrift ”Livestock Science”. Artiklen er udarbejdet af Teodora Dorca-Preda (hovedforfatter), Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Marie Trydeman Knudsen. Forfatterne er alle fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
KontaktSeniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail troels.kristensen@agro.au.dk. Tlf. 8715 8014 

Agro, DCA