Et nyt forskningsprojekt skal udnytte vedvarende energi fra lokale privatejede vindmøller til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala. Målet er et 100 procent grønt gasnet.

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Værktøjet bidrager til klimamålet om reduktion af drivhusgasser samt den grønne omstilling af landbruget.

Ny kornsort med sundhedsfremmende effekt kan i fremtiden være med til at forebygge overvægt og diabetes. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan forskere har udviklet denne nye kornsort igennem særlige forædlingsteknikker, samt høre mere om de sundhedsfremmende muligheder i fremtidens korn.

Med Carbon Farmings forskellige dyrkningstiltag kan man fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Biochar øger kulstoflagringen i jorden og kan indvirke også på jordens frugtbarhed og udledning af drivhusgasser. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Biochar er, hvilken effekt det har på jordens opbygning af kulstof, samt hvordan det fungerer som klimavirkemiddel.

Med Carbon Farming er målet via målrettede dyrkningstiltag at fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Planterester er en af kilderne til lattergas i landbruget, faktisk står de for ca. 10 % af den samlede udledning af lattergas fra dansk landbrug. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på planteresternes betydning for lattergas emissioner. Der er nemlig stor forskel på forskellige typer af planterester, viser resultater fra projektet ResidueGas.

Nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.

Det bliver stadigt med påtrængende at finde afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer. Som bekendt dækker klimaforandringer over mange forskellige ting, og kan f.eks. bestå af en kombination af faktorer såsom øgede temperaturer, tørke og forandringer i atmosfærens sammensætning. Men hvordan reagerer afgrøder på denne form for krydspres? Hvad sker der, når hvede, verdens vigtigste afgrøde, udsættes for mere end én type stress? Det har Lamis Abdelhakim fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet undersøgt som en del af sin ph.d.

Forskere fra Institut for Agroøkologi har modtaget en bevilling på knap 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt projekt kaldet ”CoreEEs”. Projektet understøtter landbrugets grønne omstilling ved at undersøge enzymaktivitet og de mikrobiologiske sammensætninger i jorden for at finde fremtidige måder at producere mere biomasse med lavere drivhusgasemissioner.