Dagbladet Information bragte den 12. november en kronik af dyrlæge Niels Peter Baadsgaard, som hævder at millioner af grise dør, fordi forskningen på området er afhængig af erhvervsinteresser.

Kronikken peger på et strukturelt problem i forskningen i husdyrvelfærd. Det er en udfordring for husdyrforskningen, at mulighederne for at søge forskningsmidler til forbedring af husdyrenes velfærd ofte er henvist til at ske enten i direkte samarbejde med landbrugets organisationer og virksomheder eller indirekte ved at bevillingsgiver inddrager landbruget i en relevansvurdering.

Husdyrenes velfærd er, ligesom landbrugets påvirkning af klimaet, en offentlig interesse. God dyrevelfærd er et samfundsgode. Der mangler imidlertid såkaldt strategiske forskningsmidler, som kan finansiere projekter baseret på forskernes helt egne spørgsmål og fokusområder og som ikke skal love at lede til en forretningsplan for en erhvervspartner inden for få år.

Aarhus Universitet (AU) har en samarbejdsaftale med Miljø- og Fødevareministeriet, hvor forbedring af produktionsdyrs velfærd er et højt prioriteret emne. Aftalens midler er uafhængige af direkte erhvervsinteresser.

I 2020 igangsætter AU et forskningsprojekt, i regi af veterinærforlig III, der undersøger om søer med en genetik, der giver en lavere kuldstørrelse, kan forbedre dyrevelfærd og pattegriseoverlevelse og samtidig reducere antibiotikaforbruget. Tilsvarende gennemføres der større forskningsprojekter, der har til formål at forbedre diegivende søers og pattegrises velfærd samt at reducere deres dødelighed.

Sådanne projekter er ressourcekrævende, men er højt prioriteret i samarbejdsaftalen. Nogle vil sikkert se, brug af offentlige midler til forskning i landbrugets management og produktionssystemer til gavn for dyrevelfærd, som et svigt af erhvervets forpligtelse til selv at finansiere denne type af forskning; andre vil hilse den uafhængige forskning velkommen.

Ressourcerne er imidlertid begrænsende og det er klart at øgede midler til dyrevelfærdsområdet vil øge indsatsen; men samtidig begrænses andre vigtige opgaver. Det er her værd at erindre om, at der inden for aftalen mellem Fødevareministeriet og Aarhus Universitet også fokuseres på påtrængende opgaver som f.eks. at reducere landbrugets klimatryk og at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. Også her er der brug for midler til strategisk forskning, som er uafhængige af kortsigtede erhvervsinteresser, og som kan søges af universiteterne. Sådanne midler eksisterer ikke i det nuværende danske, offentlige forskningsfinansieringssystem.

I diskussionen om offentlig dyrevelfærdsforskning og armslængde er det vigtigt at understrege, at uanset finansieringen og organiseringen af forskningen, så er forskerne afhængige af et samarbejde med landmænd og landbruget.  I AU’s forsøgsbesætning får vi vigtig viden om dyrenes adfærd og stressreaktioner under kontrollerede forhold, men grisene er hos landmændene og det er derfor nødvendigt at studere samspil mellem management, system og dyr i private husdyrbesætninger. Dette kræver et samarbejde med landmænd, som er baseret på informeret samtykke. AU’s forskning i forbedring af velfærd hos produktionsdyr er således afhængig af at fremsynede landmænd vil samarbejde og deltage i forskningsprojekter. Det er endvidere vigtigt, at der er et samarbejde med landmænd og myndigheder om at få implementeret resultaterne. AU-DCA har lavet en undersøgelse af landmænds holdning til at deltage i forskningsstudier. Undersøgelsen viser, at landmænd generelt er positive overfor at deltage.

Vi har ved AU mange års erfaring i forskning i produktionsdyrs velfærd. Helt aktuelt deltager forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, AU i EU’s første og andet referencecenter for dyrevelfærd. Det første referencecenter (www.eurcaw.eu)  startede i 2018 og fokuserer på grise og det andet starter i 2020 og fokuserer på fjerkræ, pelsdyr og kaniner. Referencecentrene virker som rådgivere for kompetente myndigheder i alle 27 EU lande. Via referencecentrene deltager instituttets velfærdsforskere i netværk med forskere myndigheder, NGO’er og husdyrerhverv i hele EU med fokus på forbedring af dyrevelfærden, og samarbejdet udgør en god platform for at initiere og udbrede forskningsbaseret viden til forbedring af produktionsdyrs velfærd. I kronikken nævnes i øvrigt som et positivt eksempel, at økologiske frilandsproducenter er begyndt at bruge andre genotyper. Denne udvikling er understøttet netop af forskning ved AU Foulum, med midler fra det økologiske forskningscenter ICROFS.