Du er her: AU » Om AU » Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug » Om DCA

Om DCA

DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug

Forbrugerønsker om sunde fødevarer af høj kvalitet, efterspørgsel på energi og materialer baseret på biologiske ressourcer, krav om stigende hensyntagen til natur, miljø og klima. En stigende verdensbefolkning, globalisering og øget international konkurrence.

Det er nogle af de udfordringer, der kræver nytænkning og innovation i jordbruget og fødevaresektoren.

Øget viden er forudsætningen for en jordbrugs- og fødevareproduktion, som er konkurrence- og bæredygtig. Ved at kombinere biologisk og teknologisk viden er det muligt at tage større hensyn til miljøforhold, husdyrsundhed og fødevarekvalitet.

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug skal sikre, at forskningen ved Aarhus Universitet bidrager til miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling i jordbrug og fødevareproduktion. Centret udfører en række opgaver:


Forskningsbaseret rådgivning

DCA koordinerer og kvalitetssikrer national og international forskningsbaseret myndighedsrådgivning inden for fødevarer og jordbrug. Centret har ansvar for AU’s aftale med Fødevareministeriet om udførelse af myndighedsbetjening.


Innovation og samarbejde med sektor

DCA understøtter forskningsmiljøernes samarbejde med virksomheder, brancher og organisationer.


Videnudveksling og kommunikation

DCA formidler resultater af den sektorrelaterede forskning og myndighedsrådgivning til myndigheder, virksomheder, primærerhvervet og andre interessenter.


Nationalt og internationalt forskningssamarbejde

DCA arbejder sammen med forskningsmiljøerne om at fremme forskning og forskningssamarbejde, som er samfundsrelevant og giver grundlag for fortsat udvikling på jordbrugs- og fødevareområdet.


Det forskningsfaglige grundlag

DCA samarbejder med forskningsmiljøer ved hele Aarhus Universitet. Det er dog især fem institutter, der har fødevarer og jordbrug som særligt fokusområde:

Faglige temaområder

AU har indgået aftale med Fødevareministeriet om seks faglige temaområder, hvor DCA skal sikre forskningsbaseret viden i international topklasse.

Klima og naturressourcer

Fokusområdet omhandler samspillet mellem klima og jordbrugsproduktion. Forskningen skal bl.a. udvikle metoder til at minimere udledningen af drivhusgasser fra landbruget og anvise optimale metoder til at tilpasse jordbrugsproduktionen til nye klimaforhold.

Miljø og bioenergi

Der forskes i metoder til at minimere landbrugets effekt på miljøet ved at udvikle passende produktionssystemer. Endvidere fastlægges den optimale tilførsel af næringsstoffer til marker, dyr og væksthuse på en sådan måde, at tab af næringsstoffer minimeres.

Økologisk jordbrug

Forskerne undersøger de grundlæggende næringsstofkredsløb samt produktionssystemer og procesteknologi for at sikre den økologiske tanke om bæredygtighed. Forskningen skal være med til at sikre, at økologisk produktion er bæredygtig i hele produktionskæden fra jord til bord.

Fødevarekvalitet

Forskerne undersøger de grundlæggende mekanismer i vækstprocesserne i planter og dyr, som påvirker den fødevarekvalitet, der opleves af forbrugeren. Der forskes i sammenhænge mellem avls- og produktionssystemer og den opnåede kvalitet af de producerede råvarer.

 

Husdyr

Bedre ernæring af husdyrene, så næringsstofferne udnyttes bedst muligt og kvaliteten af de animalske produkter optimeres er et vigtigt fokusområde. Produktionen skal samtidig være konkurrencedygtig på det globale fødevaremarked. Der forskes endvidere i husdyrenes adfærd, avl og produktionssystemer med henblik på at tilgodese dyrenes sundhed og velfærd.

Planter

Landbrugets planteproduktion leverer foder, fødevarer og råstoffer til industri og energi. Markerne omsætter næringsstoffer, som indgår i et biologisk kredsløb. Der forskes i metoder til at optimere dette kredsløb og til at sikre, at produktionen har højest mulig værdi og kvalitet, samtidig med at tab af næringsstoffer minimeres. Der forskes også i planternes egenskaber med henblik på at udvikle foder og fødevarer, som er sundhedsfremmende, af høj kvalitet og konkurrencedygtige.

Baggrund og ledelse

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug blev etableret 1. juli 2011 som følge af en ny struktur på Aarhus Universitet.

DCA er Aarhus Universitets faglige indgang for myndigheder, virksomheder og organisationer, som ønsker rådgivning og samarbejde om fødevarer og jordbrug.

DCA ledes af Niels Halberg.

Mobil: 2963 0093
E-mail: Niels.halberg@agrsci.dk

DCAs øvrige medarbejdere

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.03.2013

Her finder du DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele

Telefon: 8715 6000

E-mail: dca@au.dk

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1003407429
EAN-nr: 5798000877412
Stedkode: 3622

Formål og medarbejdere

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug blev etableret 1. juli 2011 som følge af en ny struktur på Aarhus Universitet.

DCA er Aarhus Universitets faglige indgang for myndigheder, virksomheder og organisationer, som ønsker rådgivning og samarbejde om fødevarer og jordbrug.

DCA ledes af Niels Halberg.

Mobil: 2963 0093
E-mail: niels.halberg@agrsci.dk

DCAs medarbejdere

Institutter med fødevare- og jordbrugsforskning på AU

Fødevare- og jordbrugsforskningen på Aarhus Universitet foregår primært på følgende institutter:

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk