AU Flakkebjerg

Om AU Flakkebjerg


Forskningscentret AU Flakkebjerg er en del af Aarhus Universitet. Centret ligger på Sjælland ikke langt fra Slagelse i hjertet af den danske korn- og frøproduktion og udgør et dynamisk knudepunkt for den mere anvendelsesorienterede del af dansk planteforskning og dansk planteproduktion.

Der er cirka 150 ansatte på AU Flakkebjerg, hvoraf omkring halvdelen er forskere og ph.d.-studerende. Forskerne er ansat i henholdsvis Institut for Agroøkologi og Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

AU Flakkebjerg har et bygningsareal på omkring 16.000 m2 og omfatter moderne laboratorier med state-of-the-art udstyr, klimakamre, drivhuse og semi-field anlæg. Desuden råder centret over et markforsøgsareal på 175 ha.

AU Flakkebjerg har mange internationale relationer og samarbejder inden for den anvendelsesorienterede planteforskning. Der er omkring 25-30 ph.d.-studerende og gæsteforskere af mange forskellige nationaliteter.

Forskningsaktiviteter

Institut for Agroøkologi, Flakkebjerg
Forskningen fokuserer på korn- og frødyrkning, plantebeskyttelse, bestøvning og bisygdomme Instituttet huser det globale referencecenter for gulrust (Global Reference Center: Wheat Yellow Rust - GRC-YR) og fungerer som overordnet paraply for en række internationale forsknings- og overvågningsaktiviteter.

Det nationale samarbejde omkring frøforskning har også til huse på instituttet. Sammen med en række samarbejdspartnere arbejdes der på at styrke vidensbaseret vækst og udvikling inden for frø og kornavl i Region Sjælland.

Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Flakkebjerg
På centret er der omfattende aktiviteter indenfor plantegenetik og bioteknologi. Det primære fokus er - i samarbejde med danske forædlere - at opnå en bedre forståelse af den genetiske basis for en række kvalitetsparametre i græsser og kornarter samt gennem krydsning og genetisk modifikation at forbedre disse afgrøder.

Forskningsindsatsen på begge institutter foregår i høj grad i et samarbejde med eksterne partnere og udgør desuden en omfattende vidensbasis for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Besøg AU Flakkebjerg

På AU Flakkebjerg kan du komme på markvandringer eller i erhvervspraktik.

Læs mere her

Find vej

Lufthavn

  • Fra Kastrup Lufthavn (ca. 110 km)
    Tag motorvej E20 sydpå og kør mod Odense.

  • Fra København (afstand: ca. 90 km)
    Tag motorvej E20 sydpå og fortsæt i retning af Odense. Forlad motorvejen ad frakørsel 39 (Slagelse S) og fortsæt til højre ca. 1,5 km i retning af Næstved. Drej herefter til højre mod Flakkebjerg. Efter ca. 7 km ligger AU Flakkebjerg på højre side af vejen.

  • Fra Korsør (afstand: ca. 20 km)
    Tag motorvej E20 i retning mod København. Drej fra motorvejen ved frakørsel 39 (Slagelse S) og fortsæt til venstre ca. 1,5 km i retning af Næstved. Drej herefter til højre mod Flakkebjerg. Efter ca. 7 km ligger AU Flakkebjerg på højre side af vejen.

  • Fra Næstved (afstand: ca. 35 km)
    Tag hovedvej 22 i retning mod Slagelse. Efter Fuglebjerg drejes til venstre ad vej 152 (ca. 2 km). Efter Dalmose drejes til højre mod Flakkebjerg, og efter ca. 3 km ligger AU Flakkebjerg på venstre side af vejen.

Tog

  • Fra Københavns Hovedbanegård til Slagelse (transporttid: ca. 1 time)
    Der kører tog ca. 2 gange i timen i dagtimerne (mandag - fredag). 

  • Fra Korsør Banegård til Slagelse (transporttid: ca. 10 min)
    Der kører tog ca. 2 gange i timen i dagtimerne (mandag - fredag).

    Vil du vide mere, så besøg DSBs hjemmeside.


Fra banegården kan du fortsætte med bus til Flakkebjerg (se nedenfor)

Bus

  • Fra Slagelse Banegård og Busstation til Flakkebjerg (transporttid: ca. 25 min)
    Bus 431 "Dalmose" kører ca. én gang i timen i dagtimerne (mandag - fredag). Busstop lige uden for AU Flakkebjerg.

  • Fra Næstved Busstation til Slagelse Banegård og Busstation (transporttid: ca. 50 min) 
    Bus 88 kører ca. én gang i timen i dagtimerne (mandag - fredag) til Slagelse Banegård og Busstation - fortsæt med bus til Flakkebjerg. 

    Vil du vide mere, så besøg Rejseplanen.

Taxa

Slagelse Taxa
Telefon: 5853 5353

 

KONTAKT

AU Flakkebjerg
Forsøgsvej 1
4200 Slagelse

Tlf.: 8715 8192
Fax: 8715 6082

Mail: receptionen.flakkebjerg@agrsci.dk