Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Normudvalget

Udvalget vedr. kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning (”Normudvalget”) skal årligt afgive indstilling på tre centrale områder inden for plantedyrkning i Danmark: økonomisk optimale kvælstofnormer, kvælstofprognose og næringsstofindhold i husdyrgødning.

Normudvalget består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, SEGES, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har formandsposten og varetager sekretariatsopgaverne.

Normudvalgets indstillinger laves én gang årligt og offentliggøres i Landbrugsstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger mv. som er gældende for den kommende planperiode, dvs. 1. august til 31. juli det følgende år.

Kommissoriet for Normudvalget sætter rammen for udvalgets arbejde. Referater fra møder afholdt i Normudvalget kan ses her.

Normudvalget er ansvarlig for de endelige indstillinger inden for de tre områder. Normudvalget har nedsat tre underudvalg, der årligt udarbejder oplæg til brug for indstillingen. Materialer fra disse tre underudvalg kan findes her:

Årlig opstilling af kvælstofprognoser

Næringsstofindhold i husdyrgødning