Aarhus University Seal

Vandrådene leverede resultater, men samarbejdet var ikke optimalt

Uenighed om uklare formål har været en af udfordringerne for de danske vandråd, som dog alligevel har leveret nye og nyttige oplysninger til Miljøstyrelsen.

Vandrådene er med til at udpege vandløb i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet. Foto: Janne Hansen
Vandrådene er med til at udpege vandløb i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet. Foto: Janne Hansen

Hvad sker der, når man kombinerer kræfter fra landboforeninger, sportsfiskerforeninger, jægere, kanoentusiaster, vandløbslaug, vandforsyningsselskaber, Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Ornitologisk Forening for at diskutere håndteringen af de danske vandløb? 

Der bliver diskuteret og argumenteret, og enighed, uenighed, tilfredshed og utilfredshed kommer til overfladen – men opgaverne bliver opfyldt. Det er konklusionen på en undersøgelse lavet af forskere fra Aarhus Universitet på foranledning af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet.  

Opgaven var at vurdere vandrådsarbejdet i 2017, og resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.  

Vandråd udnytter lokalviden

Formålet med de danske vandråd er at sikre lokal inddragelse af interessenter i arbejdet med vandområdeplanerne. Opgaverne for vandrådene i 2017 var dels at kvalificere afgrænsning og dels at udpege vandløb i forbindelse med implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv.  

Vandrådene så på kriterierne for vandløb, der inddrages i vandområdeplanerne, udpegede kunstige og stærkt modificerede vandområder samt udpegede, hvilke vandløbsindsatser fra første periode af vandområdeplanerne, som ikke skulle gennemføres. Visse kommuner – de såkaldte sekretariatskommuner – faciliterede og ledte møderne i vandrådene.  

Spørgsmålet er så, hvordan processen har været. Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews evaluerede forskerne, hvordan arbejdet i vandrådene forløb - de undersøgte, hvordan medlemmerne af vandrådene opfattede processen, og de vurderede de involverede kommuners facilitering af arbejdet.   

Vandrådenes arbejde gav nyttige data

Resultaterne af anstrengelserne i 2017 har givet Miljøstyrelsen opdaterede data på cirka 500 km vandområder.  

- Dette omfatter en del nye data, som Miljøstyrelsen ikke nødvendigvis ville have fået, hvis vandrådene ikke havde eksisteret, siger en af rapportens forfattere, postdoc Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.   

Processen har dog ikke været uden knaster. Kun cirka halvdelen af medlemmerne af vandrådene og sekretariatskommunerne angav, at formålet med vandrådene var klart formuleret, og omkring 40 procent af de adspurgte var utilfredse med vandrådets formål.  

- En af forklaringerne på utilfredsheden med formålet kan være, at vandrådene har haft den dobbelte funktion, at de både skal virke som råd og forum for dialog, samtidig med at de har skullet rådgive kommunerne med lokal viden. En anden forklaring kan være, at formålet har stået uklart, hvorved man var uenige om formålet. Hos nogle medlemmer af vandrådene blev opgaven tolket som, at så mange vandløb som muligt skulle tages ud af vandområdeplanerne, men det modsatte var tilfældet hos andre medlemmer, siger Morten Graversgaard. 

Anbefalinger til at opnå succes

Omkring 60 procent svarede, at det ikke var muligt at løse opgaverne tilfredsstillende, enten på grund af statens rammer og opgavetypen, kommunernes håndtering eller knirkende samarbejde i det enkelte vandråd.   

På grundlag af undersøgelsens svar angiver forskerne i rapporten en lang række elementer og forudsætninger, der skal være til stede for, at vandrådenes arbejde bliver en succes.  

- Det er vigtigt, at alle aspekter af opgaverne, rammerne og formål er klart beskrevet og kommunikeret til alle vandrådets medlemmer, og at vandrådene har reel indflydelse i rådgivningen, pointerer Morten Graversgaard.  

- Det er også vigtigt, at der afsættes tid nok til opgaven, og at sekretariatskommunernes facilitering af arbejdet er udført dygtigt og professionelt, siger han.

Hele listen over anbefalinger og resultaterne fra hver af spørgeskemaernes ni spørgsmål kan læses i DCA-rapporten.  


Yderligere oplysninger

Du kan downloade rapporten ”Evaluering af vandrådsarbejdet 2017 – om kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb” – DCA-rapport nr. 153, april 2019 her. 

Kontakt
Postdoc Morten Graversgaard
Institut for Agroøkologi, AU
Email: morten.graversgaard@agro.au.dk