Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Undervisningsforløb på gymnasieniveau


Der udbydes hvert år en række undervisningsforløb på gymnasieniveau på AU Foulum. Eleverne deltager i et på forhånd fastlagt forløb, hvor de bl.a. stifter bekendtskab med naturvidenskabelig metode og får større forståelse for naturvidenskaben som genre.    


    Undervisningsforløb på AU Foulum

    Et undervisningsforløb på AU Foulum er talentmotiverende undervisning og består af fire trin.

    • Læreren vælger ét af tre emneforløb: Bioaktive stoffer i fødevarer, Jorden som filter og Bioraffinering af græs
    • Et samlet klassebesøg med introduktion til naturvidenskabelig metode, laboratoriet og forskningsgruppen
    • En Ambassadørdag for udvalgte elever der arbejder med det valgte emne i laboratoriet
    • De udvalgte elever præsenterer data hjemme på klassen fra Ambassadørdagen til brug i undervisningen

    I et undervisningsforløbet indgår således:

    • Lærerens forberedelse af eleverne hjemme
    • Et klassebesøg omhandlende et centralt emne på AU Foulum (varer typisk 2,5 time)
    • Efterfølgende udvælges enkelte elever til at deltage i en Ambassadørdag på AU Foulum. Eleverne vil indgå i et Ung-Forsker-Team (UFT) hvor de laver teoretiske og praktiske øvelser.  De udvalgte elever præsenterer data og erfaringer hjemme på klassen til brug i undervisningen.
    • Vejledning til udvælgelse af elever til ambassadørdag

    Man kan deltage i ét emneforløb med én klasse. Modellen, elementerne og udvælgelsen af elever mm. vil blive uddybet på Gymnasielærerdagen. 

    Læs mere om baggrunden for modellen her.   

    Vær opmærksom på, at ovenstående koncept for gymnasierettede aktiviteter erstatter tidligere undervisningsforløb. Det er således ikke længere muligt at booke aftaler for gymnasieklasser på individuelle datoer. 

    Klassebesøg

    Klassebesøget på AU Foulum indledes med et oplæg om forskning, Nature of Science og naturvidenskabelige metoder.

    Oplægget fører videre til en introduktion af det forskningsemne, som klassen har valgt at deltage i, hvorefter eleverne får mulighed for at se og høre om forskningssamarbejdet i laboratoriet samt i løsdriftstalden og klimastalden.

    Besøget afsluttes med en fælles opsamling.

    Ambassadørdag

    Efter klassebesøget udvælger læreren 2-3 elever til at indgå i et Ung-Forsker-Team (UFT) og deltage i Ambassadørdagen på AU Foulum. Ambassadørdagen bygger videre på det valgte emne for klassedagen.

    De udvalgte elever vil på dagen gennemgå et særligt forløb i tæt samarbejde med forskerteamet. Forløbet i laboratoriet er tæt knyttet til klasseundervisningen hjemme på skolen, og det er de udvalgte elevers opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet til resten af klassen. Dermed kan klassen lave en fælles protokol, samt beregne, diskutere og perspektivere resultaterne.

    Hermed opnår eleverne faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen, og der skabes en synergi mellem det eksklusive talentudviklingsforløb og den talentudviklende undervisning på klassen.

    Udvælgelsen sker på baggrund af en snak i klassen om, hvilke egenskaber der gør sig gældende for at indgå i et Ung-Forsker-Team, samt udfyldelsen af et udvælgelsesskema. Der er særligt fokus på "Den stille elev"/det skjulte talent, da forskning har vist, at denne elevgruppe kan rykke sig markant.

    Forløb A: Bioaktive stoffer i fødevarer

    Forløbet indeholder følgende elementer

    • Naturvidenskabelig metode
    • Naturvidenskabens natur
    • Introduktion til bioaktive stoffer og deres effekt på mennesker og dyr

    Fødevarer indeholder stoffer, der kan have positive eller negative virkninger på mennesker og dyrs sundhed. Disse stoffer kaldes bioaktive stoffer og kan fx have en forebyggende effekt på sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.

    Ved Institut for Husdyrvidenskab anvender vi cellekulturer til at undersøge, hvilke bioaktive stoffer der findes i vores fødevarer, og hvilken effekt de har på menneskers og dyrs sundhed.

    Ved hjælp af cellekulturer opsættes et forsøg, hvor de udvalgte elever måler effekten af bioaktive stoffer i forskellige typer mælk fluormetrisk på væksten af humane tarmceller. Endvidere studeres både normale celler og kræftceller i mikroskop. De udvalgte elever får resultater fra forsøget samt billedmateriale med forskellige typer celler med tilbage til skolen.

    • Målgruppe: Biologi, Bioteknologi og Teknikfag
    • Omfang: 4 klasser

    Tidspunkter

    Tidspunkter for efterår 2019 annonceres snarest.

    Forløb B: Jorden som filter

    Forløbet indeholder følgende elementer

    • Naturvidenskabelig metode
    • Naturvidenskabens natur 
    • Introduktion til jordens struktur og kemi 

    Jorden er en vigtig del af vores økosystem og helt essentiel for os mennesker, idet 95 procent af vores mad kommer fra dyrkning af jorden.

    Jord er også vigtig ift. tilbageholdelse/binding og nedbrydning af eventuelle næringsstoffer og pesticider, der tilføres, så vi fortsat er sikret rent drikkevand fra vores grundvand. Forløbet giver kendskab til jordens struktur og kemi og dermed også jordens evne til at tilbageholde næringsstoffer og pesticider.

    De udvalgte elever får kendskab til forskellige jordtyper (lerede, sandede og organiske) og indblik i, hvilken rolle jordtype spiller for udvaskning/transport af bestemte grupper af kemikalier. Der opsættes forsøg med 20x20 cm jordkolonner, som eleverne selv er med til at udtage fra marken og herefter følge i laboratoriet vha. tilført kunstigt regnvejr (der måles og analyseres på det, der kommer ud af kolonnerne). Parallelt hermed udbydes der demoforsøg, teori om jordbearbejdning og jordprofiler og datamålinger til beregninger til klasseundervisningen.

    • Målgruppe: Biologi (+kemi), Bioteknologi, Naturgeografi og Teknikfag 
    • Omfang: 5 klasser

    Tidspunkter

    Tidspunkter for efterår 2019 annonceres snarest.  

    Forløb C: Bioraffinering af græs - protein til foder og fødevarer

    Foto: Jesper Rais

    Forløbet indeholder følgende elementer:

    • Naturvidenskabelig metode
    • Naturvidenskabens natur
    • Introduktion til bioraffinering og brugen af græs som proteinkilde til mennesker og dyr

    Kan vi udnytte vores græs bedre, måske trække flere højkvalitetsprodukter ud fra græs?

    Der er en stor efterspørgsel på bæredygtige proteinkilder både som foder til vores produktionsdyr, men også som protein i fødevarer. Ved Aarhus Universitet arbejder vi på at trække protein ud af det græs og kløver (bioraffinering), som dyrkes på markerne omkring os, og vi undersøger kvaliteten af proteinet. Forløbet vil fokusere på teorien bag bioraffinering, selve produktionen af protein, og hvordan vi tester, om vi har så høj kvalitet, at proteinet kan bruges til foder og fødevarer. De udvalgte elever skal selv lave højkvalitetsprotein til fødevarer ud fra græs og måle udbyttet. Desuden skal vi regne lidt på samt diskutere foderkvaliteten af forskellige proteinkilder. Eleverne får resultaterne fra forsøgene med hjem.

    • På klassedagen fokuserer vi på: Gennemgang af bioraffinering af græs, og hvordan vi tester, om kvaliteten af det producerede protein er god nok til foder og fødevarer. Eleverne skal røre, dufte og evt. smage produkterne.  
    • På Ambassadørdagen arbejder de udvalgte elever med selv at lave protein ud fra græs, som kan bruges til fødevarer, samt måle udbyttet af processen. Vi skal regne på og diskutere, hvorfor/hvorfor ikke forskellige proteinkilder er gode til foder og fødevarer.

    Målgruppe: Biologi, bioteknologi, kemi og teknikfag

    Omfang: 4 klasser

    Tidspunkter

    Tidspunkter for efterår 2019 annonceres snarest.  

    OBS

    Datoer for forløb i efteråret 2019 annonceres snarest