Aarhus Universitets segl

Vurdering af udsætterkøers transportegnethed er ikke ensartet

Når landmænd, chauffører og dyrlæger i en test ser på, om udsætterkøer er egnede til at blive transporteret til slagteriet baseret på dyrenes grad af halthed, er der forskellige vurderinger.

En almindelig grund til at køer sættes ud er halthed. Forskere har undersøgt, om landmænd, dyrlæger og chauffører vurderer udsætterkøernes transportegnethed ens. Foto: Jesper Rais

Vurderingen af, om en udsætterko er egnet til transport til slagteriet, kan variere afhængig af, hvilke øjne der ser. Det viser en undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet, hvor de bad landmænd, chauffører og dyrlæger om at vurdere køers halthed og transportegnethed på baggrund af videoklip. 

En almindelig årsag til, at malkekøer sættes ud, er problemer med halthed. Et vigtigt led i sikringen af køers velfærd under transport er, at de er egnede til transporten, inden de læsses. Heri indgår blandt andet en vurdering af, om deres eventuelle halthed er så alvorlig, at de ikke er egnede til transport. Landmænd, chauffører og dyrlæger har jævnligt den opgave at vurdere halte køers transportegnethed. Spørgsmålet er, hvor tæt op ad hinanden deres vurderinger ligger. 

Det er forskere fra Aarhus Universitet begyndt på at undersøge. Formålet med undersøgelsen – som er blandt de første af sin slags – var at evaluere enigheden hos landmænd, chauffører og dyrlæger – både indenfor grupperne og imellem grupperne – med hensyn til at vurdere halthed og transportegnethed. 

Køers halthed blev vurderet ved hjælp af video

Forskerne anvendte et online spørgeskema med 30 videoklip af gående køer. Deltagerne skulle tildele hver ko en score for halthed og vurdere, om den var egnet til transport eller ej. I alt deltog 55 personer i spørgeskemaundersøgelsen: 19 landmænd, 19 dyrlæger og 17 chauffører. 

Køerne på videoklippene variererede fra at være fuldstændigt normalt gående til at være alvorligt halte. For hver ko skulle deltagerne notere om koen var ”ikke halt”, ”lidt halt” eller ”halt”. Definitionen på disse kategorier fik deltagerne på forhånd, hvor en ”ikke halt” ko var en, der gik normalt, en ”lidt halt” ko var en, der ikke gik normalt men hvor man ikke kunne se, hvilket ben der var problemer med, og en ”halt” ko var en, hvor man kunne se, hvilket ben den haltede på.   

Deltagerne skulle også vurdere, udelukkende på grundlag af koens halthed, om hun var egnet til transport. 

Lidt forskellige vurderinger

Generelt var enigheden mellem grupperne moderat. Gruppen af dyrlæger havde en tendens til at vurdere flere af køerne som værende halte, og gruppen af landmænd havde en tendens til at vurdere færre af køerne som værende uegnede til transport, men ellers var der ingen systematik i enigheden eller uenigheden blandt eller mellem grupperne.   

- Hvis vores resultater holder i en større undersøgelse, viser de, at der er brug for mere fokus på vurdering af transportegnethed, f.eks. i form af træning af de forskellige grupper, der skal foretage vurderingen - alt sammen med henblik på at sikre god dyrevelfærd under transporten, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Peter T. Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. 


Yderligere oplysninger

Læs den videnskabelige artikel: Lameness scoring and assessment of ?tness for transport in dairy cows: Agreement among and between farmers, veterinarians and livestock drivers.

Undersøgelsen blev sat i gang i forbindelse med en større undersøgelse af husdyrs transportegnethed,  foranlediget af Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs også

Kontakt

Seniorforsker Peter T. Thomsen
Institut for Husdyrvidenskab, AU
Email: ptt@anis.au.dk
Telefon: 8715 7834