Virkemiddel-vurdering: Kvælstofudvaskning reduceres mindst 14.000 ton frem til 2021
Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsplanternes rodzone kan i de kommende år frem mod 2021 blive reduceret mellem knap 14.000 og 18.000 ton.
Det viser en analyse af kvælstofeffekterne af vedtagne virkemidler, politisk vedtagne initiativer som f. eks. økologisk jordbrug og af forventede strukturændringer i landbruget. Effekten er beregnet for perioden 2013-2021
Analysen - i form af et såkaldt baseline-estimat for ændringerne i landbrugets næringsstoftab for anden generation vandplaner - fremgår af rapporten ”Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Læs mere her.