Våde lavbundsarealer kan gøres produktive og klimavenlige

Klimaet, miljøet og landbruget kan alle blive vindere, hvis landmænd dyrker deres lavbundsarealer på en helt anden måde end nu. Udfordringen er, at der mangler udvikling og dokumentation.

30.12.2016 | Janne Hansen

Der er både klima- og miljøgevinst ved at dyrke tørlagte vådområder – den såkaldte paludikultur – men der mangler udvikling og viden om teknologi og metoder.

Her er et godt tilbud: Med en særlig driftsform kan landbruget reducere sin udledning af klimagasser til atmosfæren og næringsstoffer til vandmiljøet. Det er et billigere alternativ til flere ”naturlige” vådområder, der samtidig sikrer det åbne landskab i danske ådale. Den nye driftsform genopbygger Danmarks tørvejorde og der forventes en væsentlig større biodiversitet sammenlignet med nuværende drift. 

Driftsformen kan også løse landbrugets knas med dyrkning af sumpede lavbundsarealer, der er et stigende problem. Og så kan landmænd tjene penge på driften af deres våde lavbundsarealer i stedet for at lade dem stå ubrugte hen. 

Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke – og dog: Løsningen hedder paludikultur, men der mangler udvikling og dokumentation, inden ideen kan føres ud i praksis og bidrage til at opfylde EU’s krav om, at Danmark skal nedsætte sin udledning af drivhusgasser fra ikke-kvotebelagte sektorer (transport, boliger og landbrug) med 39 procent inden 2030.  

Lavbundsjord er et problembarn

Der er 108.000 ha drænede, kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Selvom det svarer til blot fireprocent af landbrugsarealet, udgør den årlige udledning af CO2 fra arealet 20-25 procent af landbrugets samlede CO2-udledning. 

Drift af lavbundsarealer er tilmed et stigende problem, fordi tørvejordene har sat sig og klimaforandringerne medfører endnu mere nedbør. 

Det er oplagt at tage lavbundsarealerne ud af drift. Det bliver der også opmuntret til. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA) har en lavbundsordning, der giver tilskud til, at lavbundsarealerne tages ud af drift og dræningen ophører. 

Udledningen af klimagasser kan reduceres markant, hvis dræningen ophører og vandstanden hæves. SVANA forventer, at vådlægning i forbindelse med lavbundsordningen vil reducere udledningen af klimagasser med minimum 13 tons CO2-ækvivalenter/ha pr. år. 

- Klimagevinsten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved at vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser, forklarer seniorforsker Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

Paludikultur gør våde marker produktive

Hvorfor ikke udnytte disse jorde til noget produktivt? Det kan gøres med paludikultur, som er dyrkning af ikke-drænede lavbundsarealer med græsser. Det er en billigere løsning end at tage jorden ud af drift. 

Paludikultur er godkendt af FN’s klimapanel (IPCC) som virkemiddel til at reducere udledning af drivhusgasser og kan i den forbindelse sidestilles med vådområder. Forsøg ved Aarhus Universitet har vist en markant reduktion i drivhusgasudledning når rørgræs produceres ved høj vandstand under kontrollerede forhold.  

- Med et forsigtigt estimat vil knap 20 procent af de 108.000 ha kulstofrige arealer kunne etableres med paludikultur, det vil sige omkring 20.000 ha. Herved kan vi opfylde 20-50 procent af EU’s foreslåede krav til reduktion i drivhusgasudledning, som må komme fra landbrugs- og skovarealer, siger seniorforsker Poul Erik Lærke. 

Afgrøder som byggematerialer

Med det rigtige valg af afgrøder kan danskernes huse også få gavn af paludikultur. I de mest våde områder kan der dyrkes tagrør til stråtage og dunhammer til isoleringsmateriale. Marker, der holder sig tørre om sommeren, kan bruges til vandtolerante græsser som strandsvingel og rørgræs og de kan bruges til biogas. 

- Biogas, der delvist produceres fra paludi-afgrøder, kan fortrænge naturgas og dermed yderligere reducere CO2-udledningen, pointerer Poul Erik Lærke. 

Paludikultur falder godt i tråd med de tanker, der er nedfældet i en rapport fra Klimarådet 15. december 2016. Her gør rådet opmærksom på, at ”Landbruget står for cirka 20 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. For at få gang i reduktionerne, skal der allerede nu arbejdes på at indføre intelligente værktøjer, der kan skabe de bedste mulige rammer for en omkostningseffektiv reduktion af landbrugets udledninger.” 

Hvad venter vi på? 

- For at komme videre er der behov for at demonstrere paludikultur på et kulstofrigt lavbundsareal under danske forhold samtidig med, at klima- og miljøgevinsten dokumenteres, siger Poul Erik Lærke.  


Yderligere oplysninger

Læs mere om klima i DCAs Tema

  • Læs om lavbundsordningen på hjemmesiden for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) her
  • Læs rapporten fra Klimarådet her.   

Seniorforsker Poul Erik Lærke
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: poule.laerke@agro.au.dk
Telefon: 8715 7692
Mobil: 2240 1844


Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA, Plantedyrkning