Svært at nå erhvervsskoleelever med kampagner om sund kost

Erhvervsskoleelever spiser mindre sundt end jævnaldrende på gymnasier, og samtidig er de svære at nå med kampagner om sunde madvaner. En ny DCA-rapport ser nærmere på problemstillingen.

12.02.2018 | Lotte Rystedt

På erhvervsuddannelserne er det især IT-supportere og kokke, der er glade for fastfood og nemme løsninger. Foto: Colourbox

Unge mænd på erhvervsuddannelserne spiser mindre frugt og grønt end deres jævnaldrende på gymnasier, og de indtager mere fastfood og større mængder sodavand og energidrik.

Det er en del af baggrunden for, at Fødevarestyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at undersøge, hvordan unge mænd på for eksempel håndværker-, IT-supporter- og kokkeuddannelserne ser på deres egne madvaner samt deres holdning til kampagner om sund kost. Resultaterne er netop udgivet i DCA-rapporten ”Faglig selvopfattelse og kommunikation om sunde madvaner til unge mænd på erhvervsuddannelserne.”

Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening og er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Forskere fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet står bag den kvalitative undersøgelse, som består af fokusgruppeinterviews med mandlige elever fra fem forskellige uddannelsesretninger på erhvervsskoler.

Nemme løsninger er populære

På erhvervsuddannelserne er der flere forskellige faggrupper, og der kan derfor ikke tegnes et entydigt billede af elevernes madkultur. Der er dog ikke nogen af faggrupperne, som klart kan relateres til sunde madvaner.

-          Især kokke og IT-supportere er glade for fastfood og nemme løsninger. Alle faggrupper, som indgår i undersøgelsen, på nær IT-supporterne er enige om, at der findes en ølkultur i deres miljø. Særligt håndværkerne beretter om spiseomgivelser, der ikke lægger op til at nyde eller gøre noget særligt ud af maden, for eksempel kolde skurvogne eller en firmabil, siger videnskabelig assistent Lise Bundgaard, som er en af forfatterne bag rapporten.

Sund kost opfattes som kur

De mandlige erhvervsskoleelever vurderer selv, at de har en god viden om sund kost, og mener derfor ikke, at de har brug for yderligere information. Desuden har de ikke stor interesse for området, og de har en høj risikovillighed i forhold til deres helbred.

-          De unge mænd på erhvervsskolerne ser ikke noget behov for at ændre deres livsstil, hvis de ikke er overvægtige, og de forbinder det at spise sundt med at være på kur. De ser i højere grad træning som vejen til en optimal kropsform end sund kost, siger Lise Bundgaard.

Nej tak til belæring

Det er vanskeligt at formidle sundere madvaner til erhvervsskoleeleverne, fordi de ikke er interesserede i at blive belært om sund kost og afviser indblanding i kostvaner.  

Underholdende kampagner med en humoristisk vinkel i øjenhøjde med eleverne bliver dog generelt modtaget bedre end mere informative kampagner.

-          Eleverne er også mere positive over for kampagnerne, hvis de personer, som optræder i for eksempel en video, er kendte og populære blandt målgruppen, eller hvis det er en letpåklædt kvinde, siger Lise Bundgaard.

De unge mænd er generelt ikke positive over for at blive opfordret til at spise sundere af deres familie og venner, men er dog mere lydhøre, hvis afsenderen af budskabet selv spiser sundt.


Læs mere i DCA-rapporten ”Faglig selvopfattelse og kommunikation om sunde madvaner til unge mænd på erhvervsuddannelserne.”


For yderligere oplysninger:

Videnskabelig assistent Lise Bundgaard

MAPP Centret, Aarhus Universitet

Email: lise@mgmt.au.dk

Tlf: 87 16 48 12 

DCA