Stor interesse for partnerskab for præcisionssprøjtning

Præcisionssprøjtning giver muligheder for at reducere anvendelsen af pesticider. Et partnerskab mellem branchens aktører skal udbrede teknologierne, men også bidrage til løsning af de udfordringer, der fortsat er på området.

26.04.2018 | Claus Bo Andreasen

Foto: AU Foto

Der eksisterer en lang række sprøjte- og præcisionsteknologier, som kan reducere anvendelsen af pesticider i landbrug, havebrug og gartnerier - vel at mærke uden at uden reduktion i udbytte og kvalitet. Flere af teknologierne har været på markedet i en del år, men anvendelsen af dem er ikke udbredte.

Et nyt partnerskab for præcisionssprøjtning skal via et samarbejde mellem branches aktører medvirke til at udbrede teknologierne. Etableringen af partnerskabet er et led i Folketingets pesticidstrategi for 2017 – 2021.

Onsdag den 4. april var der officiel start på partnerskabet, og omkring 120 landmænd, rådgivere, virksomheder, forskere og myndigheder deltog i kick-off mødet, som blev holdt på Aarhus Universitet i Foulum.

Indlæg fra aktørerne

Kontorchef Mette Hyldebrandt-Larsen fra Miljøstyrelsen bød de mange fremmødte velkomne og indledte kick-off mødet og fremhævede, at partnerskabet vil eksistere de næste fire år, dog under forudsætning af, at aktørerne på området aktivt bidrager med deres ekspertise, erfaring, tid og andre ressourcer.

Læs miljstyrelsens indlæg

Herefter blev der taget hul på den faglige del af kick-off mødet med at synliggøre nogle at de udfordringer og problemstillinger, som udgør en barriere for anvendelse af teknologier i praktisk jordbrug.

Mødet blev indledt med at synliggøre nogle at de udfordringer og problemstillinger, som udgør en barriere for anvendelse af teknologier i praktisk jordbrug.

Først var det landmand Niels Brink fra Kjellerup, som var på podiet. Niels er en af pionererne indenfor præcisionssprøjtning, og har mange års erfaring. Alligevel lagde han ikke skjul på at der har været og fortsat er store udfordringer med at få traktorernes og redskabernes elektroniske systemer til at tale sammen.  I sit indlæg pegede han på, at det er en af årsagerne til den manglende udbredelse af præcisionssprøjtning.

Se film med interview med Niels Brink

Det er nemlig kun omkring 16 procent af jordbrugerne, som anvender præcisionssprøjtning, forklarede Poul Henning Petersen fra SEGES i det efterfølgende indlæg. Med udgangspunkt i en rapport udarbejdet til Miljøstyrelsen, gav han et overblik over de muligheder som anvendelsen af sprøjte- og præcisionsteknologier giver af muligheder for reduktion af jordbrugets forbrug af plantebeskyttelsesmidler.

Se indlæg

Se film med interview med Poul Henning Petersen

Det er især landbrug med store arealer, der anvender sprøjte- og præcisionsteknologier. Eller sagt på en anden måde, så vil sprøjter, som behandler store arealer, give den bedste forrentning af ekstraudstyr til præcisionssprøjtning.

Anvendelsen af sprøjte- og præcisionsteknologier bliver dermed interessant for maskinstationer, som udfører sprøjtearbejde for mange forskellige kunder. Og som udgangspunkt er maskinstationerne interesseret og positive over for præcisionssprøjtning, forklarede Henning Sjørslev Lyngvig fra foreningen Danske Maskinstationer & Entreprenører i sit indlæg.

Teknologierne indebærer dog også en betydelig investering for maskinstationerne; der gælder i forhold til udstyr og uddannelse af maskinføreren, men også i forhold til et øget tidsforbrug ved den enkelte opgave.

Der skal med andre ord være en være en efterspørgsel, der kan forrente investeringen, forklarede Henning Sjørslev Lyngvig.

Se indlæg

Se film med interview med Henning Sjørslev Lyngvig

Afslutningsvis gav Jesper Svendsen fra Kverneland et indlæg om præcisionsdyrkning set fra maskinproducentens side. Han anerkendte at brugerne af udstyret ind i mellem kan have grund til forvirring, men at producenterne nu samarbejder om at løse problemerne med manglende kompatibilitet.

Her pegede han bl.a. på at et stigende antal maskinproducenter har meldt sig ind i organisationen AEF (Agricultural Industry Electronics Foundation), som bl.a. arbejder med problemstillinger og spørgsmål om kompatibilitet. AEF har bl.a. lavet en app til smartphone, hvor man kan kontrollere om det er muligt at forbinde et givent redskab med en given traktor, og i så fald hvilke software som behøves.

Se indlæg

Se film med interview med Jesper Svendsen

Partnerskabets fokusområder

Deltagerne blev herefter bedt om at arbejde i grupper med henblik på at komme med forslag til at udbrede anvendelsen og udviklingen af teknologierne.

I partnerskabet er der identificeret fem fokusområder, hvor der er behov for aktiviteter, som vil kan medvirke til at øge udvikling og anvendelse af præcisionssprøjtning:

  1. Øget anvendelse af eksisterende sprøjteteknologier i praksis
  2. Udvikling, optimering og validering af teknologier til behovsbestemt sprøjtning (link til pdf)
  3. Teknologier i landbrugets og gartneriets rækkeafgrøder
  4. Pesticidbesparende tiltag i frugtavl og væksthus
  5. Virksomhedssamarbejde og teknologieksport

På hvert af de fem områder diskuterede deltagerne forslag til aktiviteter. Der var bl.a. forslag om demonstrationsarrangementer, etablering af erfa-grupper, opdateringskurser for sprøjteførere, etablering af task-force m.fl.

Herudover var der forslag, som rettede sig mod udvikling af specifikke teknologier, som fx sprøjtning baseret på biomassemålinger, tildelingskort, bomsektionsopdeling og beslutningsstøtte, kombinere data samt uddannelse og vidensdeling for slutbrugere af terminaler, maskinstyringer, fildelinger og filformater.

For hvert fokusområde blev der på kick-off mødet nedsat en ”fokusgruppe”, som nu har til opgave at planlægge og gennemfører aktiviteterne.

Fokusgrupperne består af aktører på det pågældende område og der kan være tale om nye aktiviteter, som initieres i regi af partnerskabet, og om planlagte aktiviteter, som synliggøres og koordineres via partnerskabet.

Foreslåede aktiviteter i partnerskabets fem fokusgrupper

Her kan du læse de forslag til aktiviteter, der blev foreslået på workshoppen for hver af de fem fokusgrupper.

1.    Øget anvendelse af eksisterende sprøjteteknologier i praksis

2.    Udvikling, optimering og validering af teknologier til behovsbestemt sprøjtning 

3.    Teknologier i landbrugets og gartneriets rækkeafgrøder 

4.    Pesticidbesparende tiltag i frugtavl og væksthus 

5.    Virksomhedssamarbejde og teknologieksport

  


Fakta

Etableringen af partnerskabet for præcisionssprøjtning er en del af Folketingets pesticidstrategi 2017 – 2021. Partnerskabet skal fremme brugen af nye teknologier, der kan bidrage til at reducere pesticidforbruget og pesticidbelastningen i jordbrugserhvervet, samt understøtte mulighederne for at eksportere danske teknologiløsninger.

Partnerskabes ledes af Miljøstyrelsen. Sekretariatsfunktionerne varetages af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i samarbejde med faglige partnere fra LMO, Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Agroøkologi, Gartnerirådgivningen og Agro Business Park.

Alle interesserede kan gratis og uden forpligtelser melde sig ind i partnerskabet. Medlemskab indebærer, at man modtager invitationer til at deltage i møder, demonstrationsarrangementer m.m.

Når du tilmelder dig partnerskabet får du endvidere mulighed for at deltage i de fokusgrupper, som planlægger og gennemfører aktiviteter

Tilmelding til partnerskabet ved at klikke her

Kontaktoplysninger:

Er der spørgsmål vedr. partnerskabet om præcisionssprøjtning kan de rettes til Miljøstyrelsen eller til sekretariatet for partnerskabet:

Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen på mail: anfje@mst.dk eller til

Margrethe Balling Høstgaard, DCA, Aarhus Universitet på mail:  margrethe.hostgaard@dca.au.dk

 

 

DCA