Stigende temperaturer er bombe under hvedeproduktionen

Produktionen af hvede bliver i høj grad påvirket af klimaforandringerne. Ny forskning estimerer, at den globale hvedeproduktion vil falde seks procent for hver grad, temperaturen stiger. Løsningen er blandt andet at udvikle nye og mere varmetolerante sorter.

22.12.2014 | Nina Hermansen

Temperaturstigninger har stor betydning for hvedeproduktionen. Foto: Janne Hansen

Vi hører ofte, at den globale opvarmning påvirker temperaturerne i verdenshavene. Men de store forandringer i klimaet har også konsekvenser for fremtidens fødevareproduktion.

En gruppe forskere, heriblandt professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, kan i en ny undersøgelse dokumentere, at selv små ændringer i temperaturen har stor betydning for produktionen af hvede. Resultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Undersøgelsen viser, at en temperaturstigning på en grad bidrager til et fald på seks procent i den globale hvedeproduktion. For at sætte det i perspektiv blev der i 2012 produceret 701 millioner ton hvede på verdensplan, og en reduktion på seks procent svarer dermed til 42 millioner ton. Det svarer til en fjerdedel af den globale handel med hvede i 2013. 

- Vi er nu langt mere sikre på, at temperaturstigninger har betydning for hvedeproduktionen. Problemet er væsentligt større end først antaget, og nogle steder kan det gå helt galt. Hvis temperaturen kommer op over 30 grader, kan det blive meget svært overhovedet at opnå et udbytte, siger Jørgen E. Olesen.

Udbytterne er allerede begyndt at falde

At udbytterne i hvede falder med stigende temperaturer, skyldes flere forhold. Et af de væsentligste problemer er, at højere temperaturer får afgrøden til at modne for hurtigt. Det gør vækstperioden for kort. Desuden betyder høje temperaturer under blomstring, at hvedens blomster bliver sterile. Det medfører, at der kommer for få kerner. Høj varme efter blomstring kan også få de blade, der skal lave den livsnødvendige fotosyntese, til at visne. Samtidigt betyder varmen, at fordampningen stiger, hvilket øger problemet med vandmangel.

For at undersøge, hvordan hvedeproduktionen påvirkes af temperaturstigninger, har forskerne taget udgangspunkt i 30 hvedemodeller. Modellerne er matematiske værktøjer, der kan beregne udbytte under forskellige forhold. Der har imidlertid været tvivl om, hvor gode modellerne er under klimaændringer.

For at teste dem har forskerne sammenlignet modellernes beregninger med resultater fra to konkrete forsøg, hvor man har målt udbyttet af hvede under forskellige temperaturforhold. Det har vist sig, at gennemsnittet af modellernes beregninger ligger meget tæt på det, der reelt blev fundet i forsøgene.

- Vi har derefter brugt en kombination af modellerne til at undersøge, hvordan udbytterne globalt er faldet over tid – og til at fremskrive, hvordan det kommer til at gå fremover. Det viser sig, at temperaturstigninger allerede er et problem de steder i verden, hvor temperaturen i forvejen er høj, og klimaet tørt. Det er også her, de fremtidige fald vil være størst, siger Jørgen E. Olesen og pointerer, at det desuden er vigtigt at huske, at den samlede konsekvens af temperaturstigningen ikke kun vil føre til lavere hvedeudbytter. Lignende effekt ses også i mange andre kornarter.

Forædling er en del af løsningen

Hvor stort problemet med global opvarmning bliver for hvedeproduktionen, afhænger naturligvis af, hvor meget temperaturerne stiger fremadrettet.

Ifølge Jørgen E. Olesen må vi forvente en temperaturstigning på minimum en grad i løbet af de næste 30 år. Det stiller krav til de hvedesorter, der bruges i produktionen. Undersøgelser har nemlig vist, at forskellige sorter reagerer forskelligt på høje temperaturer, og der findes genotyper, der er mere tolerante over for fremtidens varme klima.

 - Der er stor forskel på, hvor robuste forskellige hvedesorter er, og her ligger en af løsningerne på problemet. Vi er simpelthen nødt til at se nærmere på, om det er muligt at forædle bedre sorter. Desuden skal dyrkningssystemerne tilpasses, især for at forbedre udnyttelsen af vand. Men desværre må vi sige, at selv om vi udvikler mere tolerante sorter og får bedre dyrkningssystemer, kan vi ikke helt undgå, at udbyttet generelt bliver lavere, siger Jørgen E. Olesen.


Yderligere oplysninger

Læs artiklen ”Rising temperatures reduce global wheat production” i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi
e-mail: jeo@agro.au.dk
Telefon: 8715 7778 / 4082 1659

 

DCA, Agro, Plantedyrkning