Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spild af mad belaster miljøet

Produktionen af den mad, vi spiser, belaster miljøet. Men den mad, vi ikke spiser, belaster også miljøet i væsentlig grad. Det viser en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

17.03.2013 | Janne Hansen

Madspild er spild af ressourcer og med til at belaste miljøet unødigt. Foto: Arkiv

Alt for meget mad produceres direkte til skraldespanden. Det er ikke alene spild af ressourcer – det er også noget, der belaster miljøet til ingen verdens nytte. Det er især hjemme hos forbrugerne, at problemet opstår, men også i andre led i kæden opstår der  madspild.

I hele EU er forbruget af føde- og drikkevarer skyld i 20-30 procent af den samlede påvirkning af miljøet og over halvdelen af det samlede bidrag til næringsstofbelastningen. Produktionen af en dansk gennemsnitskost forårsager en årligt klimabelastning på cirka 1684 kg CO2-ækvivalenter pr. person, hvoraf omkring 13,5 procent skyldes madspild, hovedsageligt fra husholdninger. Ved at reducere spildet kan man reducere miljøpåvirkningen væsentligt.

Det viser en opgørelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet for Fødevareministeriet og som netop er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.  Rapporten fokuserer på madspild i den del af fødevarekæden, der går fra primærproduktionen til detailledet og storkøkkener (dog med undtagelse af fisk).

- Det er vigtigt, at vores fødevarer udnyttes optimalt. Hvis ikke maden bliver spist men smides ud, belastes miljøet til ingen nytte, skriver forfatterne til rapporten.

Madspild kortlægges

For at få bugt med problemet et det nødvendigt med et overblik og en kortlægning af, hvad problemet egentlig består af og hvor og hvordan madspild opstår. Forskerne fra Aarhus Universitet har derfor gennemtrawlet litteraturen på området. 

På grundlag af litteraturen kan madaffald opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald, hvor det spiselige madaffald bliver defineret som mad­spild. Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild.

Omvendt er ’skjult madspild’, spild af planter eller dyr, der kunne være blevet til spiselige fødevarer, og dermed spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktionen til detailhandlen. Det kan eksempelvis være det udbyttetab, der opstår i marken som følge af sygdom i afgrøden eller tab af potentielle kødprodukter, hvis et produktionsdyr kasseres ved slagtning. 

Madspild skal ikke forveksles med biprodukter, som er produkter fra fødevareproduktionen, der er uegnet som menneskeføde. Et eksempel på denne type produkt er slagteriaffald som ben og ikke-sterilt blod.

Detailled og husholdninger spilder mest

Ved at forstå, hvor i fødevarekæden, madspildet opstår, er det nemmere at sætte ind med tiltag. Ifølge rapporten udgør madspild fra primærproducenterne og forarbejdningsindustrien en meget lille andel af den producerede mængde, så det er ikke her, de store gevinster kan hentes.

Når maden kommer til storkøkkener stiger madspildet. Der er stor variation i tallene fra forskellige opgørelser, og spildet afhænger også af, hvorvidt køkkenet anvender friske råvarer eller halvfabrikata og om det drejer sig om frugt og grønt, kød, mejeriprodukter og æg eller kornprodukter. I rapporten anslås madspild fra storkøkkener at ligge fra 9-30 procent.

I detailledet er det især frugt og grønt, der går til spilde, før det kommer hjem til forbrugerne, men brød udgør også en stor andel. Mængdemæssigt udgør madspild anslået 345 kg pr. omsat million kroner i detailleddet.

Selvom den egentlig ikke dækker fødevarekæden efter detailledet, nævner rapporten alligevel, at en meget væsentlig del af madspildet opstår hos forbrugerne. Det anslås, at hver dansker på årsbasis smider gennemsnitligt 60-65 kg god mad i skraldespanden, svarende til 15-20 procent af den mad, vi køber. 

Madspild belaster klimaet unødigt

- En af bevæggrundene for at interessere sig for madspildet er dets betydning for den samlede miljø- og klimabelastning forbundet med fødevareforbrug, skriver forskerne bag rapporten. Rapporten indeholder derfor en opgørelse over, hvor meget de enkelte fødevaregrupper belaster klimaet med udledning af CO2.

Oksekød står for 28 procent af klimaaftrykket fra kosten og er derved den fødevare, der bidrager mest til klimaaftrykket. Alene klimabidraget fra oksekødets madspild svarer til 62 kg CO2 pr. person pr. år, hvilket er ligeså meget som det samlede klimaaftryk fra grønsager.  Klimabidraget fra fødevarespildet i husholdninger er cirka dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detailledet og forarbejdningsindustrien.    

En af metoderne til at reducere miljø- og klimabelastningen fra fødevareforbruget er således at reducere madspildet. Rapporten skitserer en række tiltag i forskellige lande og i forskellige led i fødevarekæden. En væsentlig faktor er at få forbrugerne med på vognen. En del af arbejdet kunne bestå i oplysningskampagner.

- Husholdningernes madspild skyldes i høj grad uvidenhed. Informationskampagner er vigtige for at gøre borgerne opmærksomme på, at der er et problem. Mange mennesker kæder ikke madspild sammen med miljømæssige problemer. Og mange mennesker mener slet ikke, at de har noget madspild af betydning, skriver forskerne. 


Yderligere oplysninger

Rapporten ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled”, DCA rapport nr. 17, februar 2013 kan hentes her.

Læs også: 
Hemmelighederne bag vores madvaner afsløres 

Forbrugere er vanemennesker 

Seniorforsker Lisbeth Mogensen
Institut for Agroøkologi
Mail: lisbeth.mogensen@agro.au.dk
Fastnet: 87158025

Forskning, Offentligheden / Pressen, Jordbrug og fødevarer, Fødevarer