Soens temperatur kan måles på afstand – til gavn for pattegrises overlevelse

Tidlig opdagelse af feber hos søer kan redde pattegriseliv og reducere forbruget af antibiotika. Forskning fra Aarhus Universitet har forfinet en metode, der ved hjælp af et infrarødt kamera gør det muligt at stå på afstand og tage temperaturen på en so uden at røre hende.

06.11.2015 | Janne Hansen

Et infrarødt kamera kan måle, om soen har feber, uden at forstyrre soen. Det kan være med til at opdage sygdom hos soen i god tid og derved rede flere pattegrise. Foto: Jesper Rais

Har soen feber, og er hun på vej til at blive syg? Det er vigtig information - særligt, når soen lige har faret, og pattegrisenes liv er afhængig af en sund og rask mor. Forskning ved Aarhus Universitet har udviklet en metode, der gør brug af et infrarødt kamera, som på afstand måler feber i soen mere præcist end hidtil. Det kan bane vej for, at teknikken kan anvendes i praksis til at fange eventuelle sygdomsproblemer omkring faringstidspunktet i opløbet, uden at forstyrre soen unødigt.

Det er Dennis Dam Sørensen, der i sine ph.d.-studier ved Institut for Husdyrvidenskab har udviklet metoden. Det første han gjorde i sine undersøgelser var at kortlægge, hvor teknikken trængte til at blive forbedret.

Soens udstråling

- Det er meget vigtigt at kende hudens varmestråling eller såkaldt emissivitet, hvis man skal relatere de infrarøde målinger til en kropstemperatur, forklarer Dennis Dam Sørensen.

Er emissiviteten fejlbehæftet med blot 0,05° C, giver det et fejlskøn i kropstemperaturen på omkring 0,5° C.

Dennis Dam Sørensen tog ud i sostalden for at tage infrarøde billeder og måle temperaturen på søer på traditionel maner med et termometer. Ved at relatere billederne taget med det infrarøde kamera med viden om, hvad soens temperatur var på det tidspunkt, billedet blev taget, var det muligt for ham at opstille et sæt referencer.

Når man måler temperaturen på en so på afstand, skal man også tage højde for, at luften indeholder partikler, som kan forstyrre målingerne. Det næste skridt for Dennis Dam Sørensen var derfor at kortlægge, hvorvidt ammoniak og støv påvirker målingerne. Det viste sig, at jo mere ammoniak og støv, der var i luften, desto lavere en temperatur, blev der målt.

 - Det indikerer, at de infrarøde udstrålinger fra soen blev absorberet af partiklerne i luften, siger Dennis Dam Sørensen, der også undersøgte, hvor meget soens hår påvirker målingerne, og hvor meget det betyder, om huden er våd eller tør. Hårlaget havde ingen betydning, mens våd hud gav – måske ikke så overraskende – lavere temperaturmålinger.

 - Det viser, at det er vigtigt at måle temperaturen på tør hud, hvis man vil have et nøjagtigt tal, siger Dennis Dam Sørensen.

Det er også vigtigt at måle temperaturen på det rigtige sted på soen. Ifølge den nye undersøgelse er øreroden det bedste sted at måle sammenlignet med skulderen og yveret.

Tidlige febermålinger betaler sig

Ved at lave en cost-benefit-analyse fandt Dennis Dam Sørensen også ud af, at anvendelse af infrarøde varmemålinger til måling af feber i søer kan føre til betydelige besparelser for landmanden - især hvis teknikken anvendes i automatiske overvågningssystemer.

I undersøgelsen fokuserede han på søer omkring faringstidspunktet og sygdomskomplekset PDS, der omfatter en række problemer hos soen, herunder yverbetændelse, børbetændelse og mælkemangel (MMA). Tidlig opdagelse af problemet ved hjælp af febermåling kan redde smågriseliv og reducere forbruget af antibiotika.

 - En systematisk eventuelt automatiseret overvågning af alle søer med infrarødt kamera vil være meget anvendelig til at pejle sig ind på eventuelle problemsøer, hvorefter man kan følge op med at måle soens temperatur endnu mere præcist med et termometer, foreslår Dennis Dam Sørensen. 


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Lene Juul Pedersen
Institut for Husdyrvidenskab
E-mail: lene.juulpedersen@anis.au.dk
Telefon: 8715 7907 / 5116 2822

 

 

 

Anis, DCA, Svin