Aarhus Universitets segl

Restprodukt fra kartoffelproduktion kan blive bæredygtigt alternativ til animalsk protein i fødevarer

Kan man erstatte animalske proteiner fra æg og mælk med protein udvundet af kartofler? Noget tyder på det. Det undersøger en gruppe forskere og virksomheder i et igangværende projekt.

Postdoc Jesper Malling Schmidt skal sammen med kolleger forsøge at udvikle plantebaserede ingredienser baseret på den kartoffelprotein, der i dag ender i fodertruget. Foto: Maria Randima Brauer Sørensen

 

Danmark har en stor kartoffelproduktion, og firmaerne KMC og AKV modtager årligt mere end 1,2 millioner ton kartofler, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse i form af kartoffelmel.

Men denne produktion fører hvert år til, at producenterne står tilbage med 10.000 ton kartoffelprotein, der ikke kan bruges i fødevarer. Det skyldes indholdet af uheldige giftstoffer og uønskede enzymaktiviteter, der bl.a. gør, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt. Derfor bliver restproduktet i dag kun brugt til dyrefoder.

I projektet ProPotato samarbejder Aarhus Universitet med Københavns Universitet, KMC, AKV Langholt og DuPont Industrial Biosciences om at udvikle nye og sunde proteinbaserede ingredienser. Arbejdet indebærer blandt andet, at man finder metoder til dels at nedbryde giftstoffer, der findes naturligt i kartofler (dem, der gør kartofler grønne) og dels, at man finder metoder til at hæmme det enzym, der kan brunfarve skrællede kartofler.

Ole Bandsholm Sørensen, forsknings- og udviklingsdirektør i KMC, der producerer kartoffelbaseret stivelsesprodukter og eksporterer til mere end 80 lande, fortæller:

- KMC er kommet med ideen til projektet, idet vi havde nogle udfordringer, vi ikke selv kunne løse. Der er kommet interessante delresultater frem inden for forskellige områder, men det er for tidligt at sige, om vi kan føre nogle af ideerne ud i livet.

Naturlige hæmmere af brunfarvning er fundet

I projektet arbejdes der på flere fronter for at fjerne de giftstoffer, der i større koncentrationer både kan give slutproduktet en bismag men også give ondt i maven ved indtagelse. Der afprøves forskellige kemiske processer og mikroorganismer, der kan nedbryde stofferne, samt ultrafiltrering - en slags udvaskning af problemstofferne.

Jesper Malling Schmidt, postdoc ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, har skrevet den ph.d.- afhandling, der var forløberen for ProPotato, og deltager også i projektet. Han forklarer:

- Den gyldne løsning er ikke fundet endnu, men vi er i gang med at teste en række forskellige metoder.

Det enzym, der brunfarver kartofler, hedder polyphenoloxidase. Specialestuderende Andreas Møller Stokbro, der er tilknyttet projektet, har udført en række forsøg med naturlige såkaldte inhibitorer, der standser enzymets aktivitet. Her har man blandt andet testet chili, koriander, rødbede og lakridsrod, og særligt lakridsroden og udtræk fra denne har vist sig effektivt at kunne standse enzymets aktivitet.

Hvad siger forbrugerne?

Sideløbende har MAPP Centret ved Institut for Markedsøkonomi på Aarhus Universitet udført en række forbrugerundersøgelser, hvor de har undersøgt danskernes holdning til at erstatte protein fra kød med kartoffelprotein i forskellige produkter. Forbrugerholdningen til det plantebaserede proteinalternativ er generelt positiv.

Kartoffelprotein findes også allerede i USA i veganske produkter som plantefars, og herhjemme vil forbrugerne kunne stifte bekendtskab med det på årets Food Festival i Aarhus til september. Her vil repræsentanter fra projektet introducere de besøgende for en plantemælk baseret på kartofler og udføre en forbrugerundersøgelse i den forbindelse.

Stabilitet og funktionalitet

I projektet mangler man stadig at teste funktionaliteten i større skala – altså hvordan de processer, man udsætter kartoffelproteinet for, når man vil fjerne de problematiske stoffer, påvirker proteinets evne til at emulgere osv. Næste skridt er, at KMC ved næste kartoffelhøst i efteråret producerer proteinet i større mængder, så man kan finde den metode, der bedst fjerner problemstoffer, uden at det påvirker funktionaliteten for meget.

Men en ting er, at det kan lade sig gøre at udvinde et sikkert og funktionsdygtigt protein fra kartofler, noget andet er omkostningerne:  Ole Bandsholm Sørensen fortæller:

- Når projektet er afsluttet, vil det næste naturlige skridt være at fokusere på opskalering og driftsomkostninger. Vi taler om en stor investering og store driftsomkostninger, og et samarbejde med andre dele af universitetsverdenen kunne komme på tale – f.eks. ingeniørerne.


Yderligere oplysninger

Postdoc Jesper Malling Schmidt
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: jesper@food.au.dk
Telefon: 8715 8335

Projektet er støttet fra Innovationsfonden med 14,3 millioner kr. og har et samlet budget på 20 millioner kr. Projektet startede i 2016, varer fem år og følgende partnere deltager: Aarhus Universitet, Københavns Universitet, KMC, AKV Langholt og DuPont Industrial Biosciences