Rapsjordloppens biologi og muligheder for bekæmpelse i vinterraps

Efter ønske fra Miljøstyrelsen har forskere fra DCA undersøgt rapsjordloppens biologi samt mulighederne for at monitorere og bekæmpe rapsjordlopper. Der er også set på behovet for og effekten af andre pesticidbehandlinger i forhold til bejdsning med neonikotinoider.

28.05.2018 | Claus Bo Andreasen

Rapsjordloppens larver minerer rapsplantens blade og stængle. Foto: Dorte Højland Castberg

Angreb af rapsjordloppens larver kan være et stort problem i dyrkningen af vinterraps. Angrebene varierer dog meget fra år til år, og det er kun ca. hvert syvende år, at angrebene forvolder større skade på afgrøden; og at der er et egentligt behov for udbredt bekæmpelse. Andre år vil der lokalt skulle bekæmpes, når bekæmpelsestærsklen overskrides.

Det er imidlertid vanskeligt at forudsige præcist, hvor og hvornår angrebene kommer. På den baggrund er der anvendt bejdsemidler, som har forebygget larveangreb.

Skaderne sker ved, at larverne minerer rapsplantens blade og stængler; eller med andre ord at de spiser planten indefra. Bejdsemidler er stoffer, som påføres rapsfrøet før det lægges i jorden, og som gør rapsplanten giftig for larven.

Tidligere er der blevet anvendt forskellige bejdsemidler, men de fleste bejdsemidler er blevet forbudte på grund af deres giftighed. Dette gælder også de såkaldte neonikotinoider, som EU allerede i 2013 begrænsede brugen af. I 2018 forbød EU de tre neonikotinoider clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam til alle udendørs anvendelser på baggrund af midlernes potentielle giftighed over for bier.

Miljøstyrelsen har mulighed for at give dispensation for en begrænset anvendelse af midlerne. Det er i tilfælde, hvor der ikke er andre rimelige muligheder for bekæmpelse og når der er tale om en sikker anvendelse, som bl.a. ikke er til fare for bier.

Der er dog sat spørgsmålstegn ved den fortsatte anvendelse af neonikotinoider, og Miljøstyrelsen har på den baggrund bedt DCA om en udredning om rapsjordlopper. Bl.a. har Miljøstyrelsen bedt om at få belyst mulighederne for at monitorere rapsjordlopper med henblik på varsling af angreb. Endvidere har styrelsen i forbindelse med en konkret ansøgning om dispensation bedt DCA om at vurdere mulighederne for alternative pesticidbehandlinger i forhold til bejdsning med neonikotinoider. Udredningen er udgivet som DCA-rapport, der kan downloades her.

Bekæmpelse med pyrethroider

Rapsjordlopperne kan i Danmark bekæmpes ved at anvende de såkaldte pyrethroider, siger lektor Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi, som har stået for udredningen sammen med seniorforsker Henrik Skovgård fra samme institut.

Pyrethroider bekæmper voksne jordlopper og i nogen grad deres larver, men både økonomisk og miljømæssigt giver det kun mening at anvende midlet, når der forventes større angreb. Det er derfor vigtigt, at bestanden af rapsjordlopper følges, således at der på basis af en tærskelværdi kan tages beslutning om en eventuel bekæmpelse.

I den forbindelse peger forskerne på, at der er behov for en bedre forståelse af baggrunden for de cykliske udbrud af rapsjordlopper.

Potentielle problemer med resistens

I en række lande er der problemer med, at rapsjordlopperne har opbygget resistens mod pyrethroiderne, og derfor ikke kan bekæmpes med disse midler. Dette er dog ikke tilfældet i Danmark, og i den ny rapport vurderes det, at resistens ikke vil udgøre et problem for bekæmpelse i Danmark i de nærmeste år.

- Men såfremt der udelukkende anvendes pyrethroider til bekæmpelse af rapsjordloppen, så er det vigtigt, at der jævnligt undersøges for resistens, siger Michael Kristensen.

Forskerne anbefaler derfor, at der hvert 2.-5. år indsamles prøver af voksne rapsjordlopper fra repræsentative områder af Danmark. Pyrethroidresistensniveauet kan så kortlægges, og hvis niveauet bliver alarmerende, udarbejdes der et forslag til handleplan for at undgå fremtidige behandlingssvigt.


Yderligere oplysninger 

DCA rapport nr. 119 "Udredning om rapsjordlopper som skadedyr i raps”"er udarbejdet af lektor Michael Kristensen og seniorforsker Henrik Skovgård, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Rapporten kan hentes her.

Kontakt
Lektor Michael Kristensen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: mikr@agro.au.dk
Tlf.: 8715 8116

Agro, DCA