På vej mod mere klimavenlige og økonomiske køer

Bøvser, blod, mælk og adfærd er nogle af de egenskaber, som kan give et fingerpeg om, hvor effektiv og miljøvenlig en ko er. Forskere fra Aarhus Universitet er med til at udvikle værktøjer, der kan udpege de bedste køer. Det vil gavne både landmandens økonomi og miljøet.

23.03.2015 | Janne Hansen

Forbedring af køernes fodereffektivitetet ved hjælp af nye genetiske metoder kan skåne miljøet og forbedre landmandens økonomi. Foto: Jesper Rais

En direkte vej til at forbedre landmandens økonomi og give en hjælpende hånd til miljøet, uden at det går ud over produktionsniveauet i malkekvægbesætningen, er at forbedre køernes udnyttelse af foderet. Foder udgør 70 procent af de variable omkostninger i malkekvægproduktionen, så selv små forbedringer har stor betydning for økonomien.

 

Det er i dag ikke muligt at måle foderoptagelse på enkeltkøer på kommercielle kvæggårde, men der måles en del andre egenskaber, som formentlig kan sige noget om dette. Forskere ved Aarhus Universitet deltager i et nyt projekt, hvor de vil udvikle og implementere et selektionsværktøj, der gør det muligt at udvælge køer, som er mere fodereffektive og miljøvenlige. Udover at udvikle værktøjet vil projektets deltagere implementere og udvide kendskabet til konceptet hos praktiske kvægbesætninger.

 

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, virksomheden Viking Genetics, der leder projektet, SEGES (tidligere Videncenter for Landbrug), RYK og FOSS. Det er netop kombinationen af forskning, erhverv og rådgivning, der baner vejen for udvikling, implementering og udbredelse af den nye måde at selektere de bedste køer på.

 

Bøvser, blod og mælk

Foderudnyttelsen kan forbedres ved at bruge genetisk selektion, men det er vanskeligt og dyrt at måle foderudnyttelsen direkte under praktiske forhold og i stor skala.

 

- At lave præcise målinger af køers foderoptagelse egner sig kun til forskningsfaciliteter og i mindre skala. Men man kan nærme sig måling af foderoptagelse hos køer ved at måle på egenskaber, der har en sammenhæng med foderoptagelse og ved at kombinere data om egenskabers arvelighed og deres indbyrdes arvelige sammenhænge, forklarer projektseniorforsker Jan Lassen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

 

Egenskaber, som giver et fingerpeg om foderudnyttelsen, såkaldte indikatoregenskaber, er koens ånde – det vil sige hendes bøvser – mælke- og blodprofiler fra koen samt koens adfærd og aktivitet. Disse egenskaber er arvelige og kan måles præcist og i større skala foruden at der i nogle tilfælde allerede findes en række information om deres arveligheder og korrelationer i databaser.

 

Eksempelvis ved man, at op til 10 procent af den energi, som en ko skiller sig af med, udgår som metanholdig bøvs. Hvor meget metan koen bøvser styres både af arv og miljø. Selektion for lavere udskillelse af metan vil samtidig føre til udvælgelse af mere fodereffektive køer og/eller give køer, der har mere energi til andre ting, som for eksempel produktion.

 

Når man kan selektere for køer, der har et lavere foderforbrug, uden at de går ned i mælkeproduktion, selekterer man automatisk også efter køer, der udleder mindre metan – og det gavner miljøet. Metan er nemlig en potent drivhusgas, der har en stor effekt på klimaet.

 

Godt forretningspotentiale

Foruden at udvikle et genetisk selektionsværktøj, der gør det muligt at selektere for klimavenlige og økonomiske køer, vil projektdeltagerne udvikle nye biometriske metoder, der kan håndtere denne type data og som kan kvantificere den økonomiske værdi af egenskaben og dermed merudbyttet for landmanden.

 

- Egenskaber, der har en sammenhæng til foderudnyttelse og udledning af drivhusgasser, er i dag ikke en direkte del af avlsarbejdet hos malkekvæg. Vores resultater har derfor stort potentiale for at styrke efterspørgslen efter de nordiske malkekvæg, når efterspørgslen går på at finde køer med den højeste totale økonomiske udbytte, siger Jan Lassen.

 

Det fireårige projekt har et samlet budget på 26 mio. kr., hvortil Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram har bevilget 15 mio. kr. Projektet, der hedder Robust and efficient dairy cows (REFICO), ledes af Viking Genetics. De øvrige partnere er Aarhus Universitet, SEGES (tidligere Videncenter for Landbrug), RYK og FOSS.

 

Yderligere oplysninger: Projektseniorforsker Jan Lassen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, e-mail: jan.lassen@mbg.au.dk, telefon: 8715 7936

DCA