Ost er forbløffende sundt

Forskere har måske løst gåden om, hvorfor franskmænd kan drikke vin og spise masser af ost - og alligevel holde den slanke og sunde linje. Det ser ud til, at ost er en vigtig brik i puslespillet.

17.04.2015 | Janne Hansen

Ost har tilsyneladende sundhedsgavnlige effekter. Foto: Colourbox

Hvorfor kan franskmænd drikke rødvin og spise masser af ost og baguettes og alligevel have et forholdsvis lavt niveau af hjertekarsygdomme? Forskere fra Aarhus Universitet er kommet på sporet af et svar på spørgsmålet. Hemmeligheden er tilsyneladende ost.

De opsigtsvækkende resultater stammer fra et forskningsprojekt, som postdoc Morten Rahr Clausen, Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet deltager i, og som foregår i et samarbejde med Københavns Universitet. Forskerne fandt, at ost har flere sundhedsgavnlige effekter. Spiser man ost påvirker den sammensætningen af tarmens bakterieflora. Ost bidrager også til at øge ens energiforbrug. Det kan være en fordel, hvis man prøver at tabe sig.

I undersøgelsen indgik 15 mænd, som fik en diæt, der indeholdte enten store mængder mælk eller ost men ingen andre mejeriprodukter i to uger. Som kontrol fik et af forsøgsholdene en diæt med smør som det eneste mejeriprodukt og dermed havde alle diæterne samme indhold af kalorier og fedt.

Ostespisning viser sundhedsgavnlige effekter

Analyser of urin og afføring fra mændene viste, at hos de mænd, der fik ost eller mælk havde et højere niveau af den anti-inflammatoriske fedtsyre butyrat. Ikke alene er butyrat med til at reducere hjertekarsygdomme, fedtsyren sætter også mere gang i stofskiftet, holder fedtprocenten nede og bidrager til at forebygge fedme. Ændringerne var mest markante hos ostespiserne

Forskerne fandt, at spisning af ost gav et højere niveau af kortkædede fedtsyrer i tarmen, måske som følge af stimulering af de gavnlige tarmbakterier, såvel som øget udskillelse af fedtstoffer med følgelig gavnlige effekter på omsætningen af kolesterol. Derudover var der en reducerede produktion af TMAO, et stof, der i andre undersøgelser har været sat i forbindelse med hjertekarsygdomme.

- Denne undersøgelse antyder, at ost kan være en vigtig brik i puslespillet om den franske paradoks, siger Morten Rahr Clausen om det forhold, at franskmændene har en lav forekomst af hjertekarsygdomme på trods af en diæt med et forholdsvis højt indhold af mættede fedtsyrer. Franskmænd spiser i gennemsnit 25 kg ost om året. Til sammenligning spiser den gennemsnitlige dansker blot 15 kg ost om året.

Forskerne er ikke sikre på, om de sundhedsgavnlige stoffer kommer direkte fra osten, eller om de dannes af tarmens bakterier men hjælp fra stoffer i osten.

- Der skal flere undersøgelser til for at kortlægge mere præcist hvilke mekanismer, der forbinder spisning af ost med tarmfloraen og kolesterol, siger Morten Rahr Clausen.

Undersøgelsen er støttet med midler fra Innovationsfonden, Arla Foods og Mejeribrugets Forskningsfond, og er en del af projektet "FIAF - Milk in regulating lipid metabolism and overweight. Uncovering milk’s ability to increase expression and activity of fasting-induced adipose factor".

Den videnskabelige artikel "Metabolomics investigation to shed light on cheese as a possible piece in the French paradox puzzle" i Journal of Agricultural and Food Chemistry kan læses her.

Yderligere oplysninger: Postdoc Morten Rahr Clausen, Institut for Fødevarer, e-mail: mortenr.clausen@food.au.dk, telefon: 8715 8318

DCA, Kvæg
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.07.2016