Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Opdaterede liste over skadegørere i frøafgrøder er tilgængelig

Forskere fra Aarhus Universitet har opdateret oversigten over organismer, der kan være til skade for specifikke danske afgrøder til eksportfrø.

09.01.2019 | Janne Hansen

En række organismer kan gøre skade på danske frøafgrøder. Forskere fra Aarhus Universitet har opdateret listen over de relevante organismer. Foto: Janne Hansen

Visse svampe, insekter, nematoder, plante og mikroorganismer kan på hver deres måde gøre skade på frø, der eksporteres fra Danmark. Det er derfor vigtigt at have et overblik over, hvor udbredt de er. 

I en ny redegørelse har forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet udarbejdet en opdatering af skadestatus for specifikke skadegørere i relation til eksport af frø. Det er sket som svar på en forespørgsel fra Landbrugsstyrelsen til DCA - Nationalt Center for Fødevar og Jordbrug ved Aarhus Universitet. 

Forskerne har opgjort status for specifikke skadegørere og er kommet med anbefalinger til handlinger for at kunne oplyse status bedre, hvis det er relevant. Derudover har de redegjort for deres fremgangsmåde, særligt det nationale filter, der kan lægges ned over vurdering af en skadegørers status, f.eks. i forbindelse med klimatiske forhold eller fravær af værtsplanter. 

Fortegnelsen omfatter både skadelige svampe, insekter, nematoder, planter, virus og bakterier. Den inkluderer ukrudt som kamille, mark-forglemmigej og agersennep, insekter som kornsnudebille og almindelig fritflue, svampe som skedesvamp (i almindelig hundegræs) og knækkefodsyge og nematoder som gul kartoffelcystenematod. 

For hver art, der kan være skadelige for eksportfrø, er der en beskrivelse af symptomerne på planterne i deres vækstfase, skadegørerens udbredelse i Danmark, om arten er frøbårne og hvilke planter skadegøreren har som værtsplanter. Derudover er der en anbefaling til, hvad der skal til, hvis kendskabet til skadegøreren skal forbedres, hvis der er behov for det. 

For at beskrive skadegørerens udbredelse, har forskerne taget udgangspunkt i en række scenarier, som er baseret på definitioner fra FAO. Det gælder følgende scenarier: 

  • Aldrig set i Danmark
  • Aldrig fundet i overvågninger
  • Fundet fornylig i Danmark eller har tidligere været udbredt i Danmark
  • Fundet i Danmark men ikke for nyligt og er ikke udbredt

Yderligere oplysninger

Kontakt
Sektionsleder, professor Mogens Nicolaisen, Institut for Agroøkologi, email: mn@agro.au.dk, telefon: 8715 8137

Agro, Plantedyrkning, DCA