Surkirsebær er trods et massivt fald i dyrkningsarealet de seneste 10 år stadig den næstvigtigste industribærafgrøde efter solbær. Men de økologiske surkirsebær er et særsyn i Danmark. Kun en enkelt certificeret avler er registreret, og det vil forskere ved Aarhus Universitet gør noget ved i et nyt projekt, som med nye avancerede metoder vil finde velegnede sorter, der kan være med til at fremme den økologiske produktion af surkirsebær.

Grundlaget er en unik samling på 3500 krydsninger af de bedste danske og udenlandske surkirsebærsorter, som er på markerne ved forskningscentret AU Årslev ved Odense. Forskerne vil udvikle nye sikre metoder til at foretage fænotypisk registrering af resistens mod sygdomme i surkirsebær og kombinere dette med de mest avancerede metoder til at finde de kemiske planteforsvarsstoffer (metabolitter), der formodes at give modstandsevne mod sygdommene. Det skal ske ved at udvikle en ny identifikationsmetode for resistensen, hvor der identificeres sammenhænge mellem resistens registreret fænotypisk og plantens indholdsstofprofil af sekundære metabolitter, som findes ved hjælp af højfelts Nuclear Magnetic Ressonance analyser (NMR-metabolomics).

Udfordringen for surkirsebær er svampesygdomme – herunder særligt kirsebærbladplet og grå monilia, som har gjort udviklingen af den økologiske surkirsebærproduktion vanskelig.

- Vores hypotese er, at det er summen af en række metabolitter, der i fællesskab giver modstandskraft mod svampesygdommene. En model baseret på metabolomics forventes at gøre fremtidig screening for sygdomsresistens mere sikker og potentielt uafhængig af dyre og usikre resistensundersøgelser i marken, forklarer Martin Jensen, ansvarlig for projektet og seniorforsker på Aarhus Universitet.   

Lykkes det at finde egnede sorter af surkirsebær forventer projektets partnere, der foruden Aarhus Universitet tæller Vesterskovgård Planteskole, Gartneri Rådgivningen A/S, Frederiksdal Gods og Hedegaards økologiske lam og surkirsebær, at udbredelsen af økologiske surkirsebær bliver større. Forskerne vil i projektet opformere de bedste kloner i samarbejde med landets største producent af frugttræer, og disse kloner vil fremover blive testet videre hos frugtavlerne.

- Med nye gode økologiske sorter skønnes det muligt at omlægge 300 hektar med konventionel surkirsebær til økologisk dyrkning i løbet af de næste 10-15 år. Hastigheden er afhængig af nyplantninger med sorterne, siger Martin Jensen.

Projektet ”Sygdomsresistente sorter til økologisk surkirsebærdyrkning via NMR-metabolomics-analyser” løber frem til udgangen af 2016. Projektet har modtaget 1,77 mio. kr. i støtte fra Fødevareministerets GUDP-pulje.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Martin Jensen, Institut for Fødevarer, telefon: 8715 8331, e-mail: martin.jensen@agrsci.dk